Åbn hovedmenuen

Ændringer

5 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
Småret
:Æon: [[Hadal]]
|}
'''Karbon''', også kendt som '''kultiden''' eller blot '''Kul''', er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden<ref>Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)</ref> mellem [[Devon (geologi)|Devon]] og [[Perm (geologi)|Perm]], hvor der dannedes store [[kul]]aflejringer, og de første [[amnioter]] udviklede sig fra [[padde]]r. Starten på Karbon defineres ved første optræden af [[conodont]]en ''Siphonodella sulcata''.<ref>''Global Boundary Stratotype Sections and Points'', 2004 (ICS)</ref>
 
Første [[hvirveldyr]] går på land, første [[belemnit]]ter ([[vættelys]]-[[blæksprutte]]r), [[kakerlak]]ker, [[krybdyr]] og [[bregne]]r.
 
De ældste kendte [[fossil]]erede næsten komplette træer er blevet fundet i [[Gilboa]]. De er 385 millioner år gamle.<ref>[http://www.sciencedaily.com/upi/index.php?feed=Science&article=UPI-1-20070418-14193900-bc-us-fossiltrees.xml April 18, 2007, Science Daily: Mystery of fossilized trees is solved]</ref>
<ref>[http://www.sciencedaily.com/upi/index.php?feed=Science&article=UPI-1-20070418-14193900-bc-us-fossiltrees.xml April 18, 2007, Science Daily: Mystery of fossilized trees is solved]</ref>
 
== Geografi og Klima ==
Dyrelivet på land var veletableret i begyndelsen af Karbon. [[Padder]] var de dominerende hvirveldyr på land, og fra disse skulle senere [[krybdyr]]ene udvikle sig – de første hvirveldyr, der var fuldt landlevende. [[Leddyr]] var også almindelige, og pga. det meget højere indhold af ilt i atmosfæren var disse meget større end i dag så som kæmpeguldsmeden ''Meganeura'' med et vingefang på 75cm, eller kæmpeskolopenderen ''Arthropleura'' der kunne blive op til 2,5 m lang. I havet var [[Haj]]erne og deres forfædre dominerende, men [[Benfisk]] var også udviklede og forekom i både saltvand og ferskvand.
 
== Kilder/referencerReferencer ==
* Evans, D. et al: ''The Millennium Atlas of the North Sea'', 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
 
{{Reflist}}
 
;Litteratur
* Evans, D. et al: ''The Millennium Atlas of the North Sea'', 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
 
{{Commonscat|Carboniferous}}
62.834

redigeringer