Idéhistorie: Forskelle mellem versioner

Den idéhistoriske forskning spænder bredt, og berører mange vidt forskellige videnskabelige, sociale og kulturelle emner. Det [[Marxisme|marxistiske]] udgangspunkt, som den danske idéhistorie var kendt for i 1970’erne, er blevet afløst af et mere tværfagligt og mangfoldigt fokus. Siden 1990’erne har den danske idéhistorie desuden været præget af et noget mere internationalt perspektiv end tidligere. Aktuelt ses der en tendens til, at den idéhistoriske forskning udvides, både nationalt og internationalt. Interessen går ikke længere kun på de klassiske tænkere, men man beskæftiger sig nu med et væld af kilder, der repræsenterer et bredt udvalg af forskellige aktører, geografiske områder og tidsperioder. Eksempler på idéhistorisk forskning er f.eks. projektet ''ECORA'', der behandler forholdet mellem økonomi, religion og videnskab, eller det tværfaglige projekt ''Interdisciplinary Evolution Studies''. Andre idéhistoriske emneområder er f.eks. [[modernitet]], vores kropsopfattelse eller [[Enevælden|den danske enevælde]]. MulighederneEksempler erpå iemneområder princippetomfatter næsten ubegrænsedebl. Idéhistoriske forskere er stærkt repræsenteret i tværfaglige forskningsprojekter, hvor der f.eks. samarbejdes med psykologer, antropologer, økonomer, historikere, biologer, arkæologer og fysikere. De beskæftiger sig især med projekter, hvor man arbejder med tværfaglige og omsiggribende problemstillinger, som f.eks. [[globalisering]], [[retfærdighed]], [[velfærd]] eller [[bæredygtighed]]a.: