Wikipedia

Homer: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ubestemt flertal for "epos" er "eposser" ifølge den danske ordbog
Nogle lænker.
Linje 1:
{{harflertydig4|Denne artikel omhandler den græske digter Homer. For andre betydninger af ''Homer'', se [[Homer (flertydig)]].}}
 
{{kilder|dato=marts 2018}}
 
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
Line 36 ⟶ 33:
| signatur =
}}
[[Fil:Homer glyptotek.jpg|thumb|[[Ny Carlsberg Glyptotek]]: Homer.]]▼
'''Homer''' ([[Græsk (sprog)|Græsk]]: ''Homēros'' / {{Unicode|Ὅμηρος}}) er helt fra [[antikken]] tillagt de to store episke digte ''[[Iliaden]]'' og ''[[Odysseen]]''. I [[oldtid]]en blev også andre digtværk, såsom de til dels langt yngre "homeriske [[hymne]]r", tillagt ham. Allerede nogle aleksandrinske [[filolog]]er mente, at ''Iliaden'' og ''Odysseen'' måtte være skrevet af forskellige digtere pga. uoverensstemmelser og uligheder dem imellem. Den moderne forskning om det såkaldte "homeriske spørgsmål" begyndte med [[F.A. Wolf]]s ''Prolegomena ad Homerum'' i [[1795]]. <ref>https://snl.no/Homer</ref>
 
TraditionenDen viludbredte videforestilling om, at Homer var [[Blindhed|blind]]., Ikan [[Homeriskestamme hymner|hymnen]]fra den homeriske hymne til [[Apollon]] (vers 172), som<ref>Bodil manDue: Homer i oldtidenDen tillagdeStore HomerDanske, bliverGyldendal. digterenHentet beskrevet7. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92690</ref> der beskriver digteren som "en blind mand", der "''bor på det klipperige [[Chios]]''". Blindhed er dog et typisk træk for [[Vismand|vismænd]] og digtere i traditionen (jf. også [[Stesichoros]]).▼
▲[[Fil:Homer glyptotek.jpg|thumb|[[Ny Carlsberg Glyptotek]]:Homer]]
 
'''Homer''' ([[Græsk (sprog)|Græsk]]: ''Homēros'' / {{Unicode|Ὅμηρος}}) var en tidlig græsk digter, som traditionen tillægger de to [[epos|eposser]] [[Iliaden]] og [[Odysseen]] og de [[homeriske hymner]].
 
== Personen ==
Det er imidlertid usikkert, om hanHomer overhovedet er en historisk person,; og om han i så fald har skrevet disse eper, eller måske barekun étdet af demene, eller om han blot er den, der i sidste ende samlede dem og skrevnedskrev dem ned. Nogle forskere mener, at der fandtes en historisk Homer i det [[8. århundrede f.Kr.]], mens andre forskere mener, at digtene er opstået ud af en mundtlig tradition båret af såkaldte [[rapsode]]r og først nedskrevet senere, måske på ordre fra [[Athen]]s hersker [[Peisistratos]], for at sikre dem for eftertiden.
 
[[Fil:William-Adolphe Bouguereau (1825-1905) - Homer and his Guide (1874).jpg|thumb|Den blinde Homer ([[William-Adolphe Bouguereau]], 1874).]]
I oldtiden var der adskillige byer, der hævdede at være Homers hjemby. Den geografiske horisont i [[Iliaden]] tyder dog på, at eposset er opstået et sted i det vestlige [[Lilleasien]]. Sproget i digtene er den [[Ionisk (dialekt)|ioniskejonisk]]e [[dialekt]], der netop blev talt i Lilleasien – godt fyldt op med arkaiske og [[Æolisk (dialekt)|æoliske]] ord og former.▼
▲Traditionen vil vide, at Homer var [[Blindhed|blind]]. I [[Homeriske hymner|hymnen]] til [[Apollon]], som man i oldtiden tillagde Homer, bliver digteren beskrevet som "en blind mand", der "bor på det klipperige [[Chios]]". Blindhed er dog et typisk træk for vismænd og digtere i traditionen (jf. også [[Stesichoros]]).
 
▲I oldtiden var der adskillige byer, der hævdede at være Homers hjemby. Den geografiske horisont i [[Iliaden]] tyder dog på, at eposset er opstået et sted i det vestlige [[Lilleasien]]. Sproget i digtene er den [[Ionisk (dialekt)|ioniske dialekt]], der netop blev talt i Lilleasien – godt fyldt op med arkaiske og [[Æolisk (dialekt)|æoliske]] ord og former.
 
== Troja ==
''[[Iliaden]]'' er den vigtigste kilde til viden om den trojanske krig og [[Troja]], og inspirerede eventyreren [[Heinrich Schliemann]] til i slutningen af det [[19. århundrede]] at finde det historiske Troja i det nordvestlige [[Lilleasien]].
 
Siden har de [[Hittiter|hittitiske]] kilder bekræftet, at der fandtes en betydningsfuld stat ved navn ''Wiluša'' (Homer bruger navnet ''Ilion'' / {{Unicode|Ἴλιον}}, egtl. *''Wilion'' / {{Unicode|Fίλιον}}), og at grækerne, ''Ahhiyawaahhiyawa'' (Homer kalder dem bl.a. ''Achaioiachaioi'' / {{Unicode|Ἀχαιοί}}), spillede en vigtig rolle i det vestlige Lilleasien på denne tid.
 
== Homers eftermæle ==
Efter det vestromerske kejserriges kollaps i [[400-tallet]], forsvandt græskkundskaberne i Vest-Europa gradvistgradvis. Lærdom blev formidlet på [[latin]]; selv de hellige skrifters græske og [[hebraisk]]e originaltekster erstattedes med den latinske oversættelse, ''[[Vulgata]]''. Da [[Petrarca]] gennem en [[Byzans|byzantinsk]] ambassadør fik fat i et Homer-manuskript, var han ude af stand til at læse det, som han beklagende skrev til forfatteren med adresse i dødsriget. Vinteren [[1358]]/[[1359|59]] lærte Petrarca imidlertid den græskkyndige Leontius Pilatus fra [[Calabrien]] at kende, og tilskyndet også af [[Boccaccio]] oversatte han i årene frem til [[1362]] ''Iliaden'' og ''Odysseen'' til latin.
 
Da [[Konstantinopel]] blev erobret af [[Tyrkiet|tyrkerne]] i [[1453]], flygtede mange lærde til Vesten, medbringende bøger og dokumenter. Disse [[eksil]]-grækere, under beskyttelse af [[Medici]]-familien, slog sig for en stor del ned i [[Firenze]], der blev et centrum for [[renæssance]]ns fremvækst. Nylæsningen af de græske klassikere fik afgørende betydning i den proces. Den første bog trykt med græske bogstaver udkom i [[Brescia]] i [[1474]]. Det drejede sig om en [[parodi]] på Homer, ''Batrakhomyomakhien'' (= Krigen mellem [[frøer]] og [[mus]]), efter alt at dømme for at bruges i græskundervisningen. Først fjorten år senere, i [[1488]], udkom en førsteudgave i Firenze. Eksil-grækeren Demetrios Khalkondyles havde samlet ''Iliaden'', ''Odysseen'', ''Batrakhomyomakhien'', samt de homeriske hymner. Da man i løbet af [[1500-tallet]] for alvor begyndte at læse Homer i Vest-Europa, syntes det dog klart, at han kom til kort overfor sin efterfølger, [[Romerriget|romeren]] [[Vergil]]. I sine syv berømte bøger om digtning, ''Poetices libri septem'' fra [[1561]], kritiserer Julius Cæsar Scaliger <ref>[http://www.newadvent.org/cathen/13506a.htm CATHOLIC ENCYCLOPEDIA: Julius Caesar Scaliger<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Homer for hans historiers umoral. Guderne hengiver sig til [[incest]] og [[hor]], og inkonsekvenserne får digtene til at virke nærmest fjollede: Fx må [[solgud]]en, som "alting kan se og alting kan høre", ''fortælles'', at Odysseus' mænd har stjålet hans okser. Og hvilken hensigt har det at omtale Achilleus som "rapfodet", når han sidder opløst i gråd? <ref>Jon Haarberg: "Brennende kjærlighet", ''Antikken i ettertiden'' (s. 80-4), Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Homer"