Homer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ubestemt flertal for "epos" er "eposser" ifølge den danske ordbog |
Nordfra (diskussion | bidrag) Nogle lænker. |
||
Linje 1:
{{harflertydig4|Denne artikel omhandler den græske digter Homer. For andre betydninger af ''Homer'', se [[Homer (flertydig)]].}}
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
Line 36 ⟶ 33:
| signatur =
}}
[[Fil:Homer glyptotek.jpg|thumb|[[Ny Carlsberg Glyptotek]]: Homer.]]▼
'''Homer''' ([[Græsk (sprog)|Græsk]]: ''Homēros'' / {{Unicode|Ὅμηρος}}) er helt fra [[antikken]] tillagt de to store episke digte ''[[Iliaden]]'' og ''[[Odysseen]]''. I [[oldtid]]en blev også andre digtværk, såsom de til dels langt yngre "homeriske [[hymne]]r", tillagt ham. Allerede nogle aleksandrinske [[filolog]]er mente, at ''Iliaden'' og ''Odysseen'' måtte være skrevet af forskellige digtere pga. uoverensstemmelser og uligheder dem imellem. Den moderne forskning om det såkaldte "homeriske spørgsmål" begyndte med [[F.A. Wolf]]s ''Prolegomena ad Homerum'' i [[1795]]. <ref>https://snl.no/Homer</ref>
▲[[Fil:Homer glyptotek.jpg|thumb|[[Ny Carlsberg Glyptotek]]:Homer]]
== Personen ==
Det er
[[Fil:William-Adolphe Bouguereau (1825-1905) - Homer and his Guide (1874).jpg|thumb|Den blinde Homer ([[William-Adolphe Bouguereau]], 1874).]]
I oldtiden var der adskillige byer, der hævdede at være Homers hjemby. Den geografiske horisont i [[Iliaden]] tyder dog på, at eposset er opstået et sted i det vestlige [[Lilleasien]]. Sproget i digtene er den [[
▲Traditionen vil vide, at Homer var [[Blindhed|blind]]. I [[Homeriske hymner|hymnen]] til [[Apollon]], som man i oldtiden tillagde Homer, bliver digteren beskrevet som "en blind mand", der "bor på det klipperige [[Chios]]". Blindhed er dog et typisk træk for vismænd og digtere i traditionen (jf. også [[Stesichoros]]).
▲I oldtiden var der adskillige byer, der hævdede at være Homers hjemby. Den geografiske horisont i [[Iliaden]] tyder dog på, at eposset er opstået et sted i det vestlige [[Lilleasien]]. Sproget i digtene er den [[Ionisk (dialekt)|ioniske dialekt]], der netop blev talt i Lilleasien – godt fyldt op med arkaiske og [[Æolisk (dialekt)|æoliske]] ord og former.
== Troja ==
''[[Iliaden]]'' er den vigtigste kilde til viden om den trojanske krig og [[Troja]], og inspirerede eventyreren [[Heinrich Schliemann]] til i slutningen af det [[19. århundrede]] at finde det historiske Troja i det nordvestlige
Siden har de [[Hittiter|hittitiske]] kilder bekræftet, at der fandtes en betydningsfuld stat ved navn ''Wiluša'' (Homer bruger navnet ''Ilion''
== Homers eftermæle ==
Efter det vestromerske kejserriges kollaps i [[400-tallet]], forsvandt græskkundskaberne i Vest-Europa
Da [[Konstantinopel]] blev erobret af [[Tyrkiet|tyrkerne]] i [[1453]], flygtede mange lærde til Vesten, medbringende bøger og dokumenter. Disse [[eksil]]-grækere, under beskyttelse af [[Medici]]-familien, slog sig for en stor del ned i [[Firenze]], der blev et centrum for [[renæssance]]ns fremvækst. Nylæsningen af de græske klassikere fik afgørende betydning i den proces. Den første bog trykt med græske bogstaver udkom i [[Brescia]] i [[1474]]. Det drejede sig om en [[parodi]] på Homer, ''Batrakhomyomakhien'' (= Krigen mellem [[frøer]] og [[mus]]), efter alt at dømme for at bruges i græskundervisningen. Først fjorten år senere, i [[1488]], udkom en førsteudgave i Firenze. Eksil-grækeren Demetrios Khalkondyles havde samlet ''Iliaden'', ''Odysseen'', ''Batrakhomyomakhien'', samt de homeriske hymner. Da man i løbet af [[1500-tallet]] for alvor begyndte at læse Homer i Vest-Europa, syntes det dog klart, at han kom til kort overfor sin efterfølger, [[Romerriget|romeren]] [[Vergil]]. I sine syv berømte bøger om digtning, ''Poetices libri septem'' fra [[1561]], kritiserer Julius Cæsar Scaliger <ref>[http://www.newadvent.org/cathen/13506a.htm CATHOLIC ENCYCLOPEDIA: Julius Caesar Scaliger<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Homer for hans historiers umoral. Guderne hengiver sig til [[incest]] og [[hor]], og inkonsekvenserne får digtene til at virke nærmest fjollede: Fx må [[solgud]]en, som "alting kan se og alting kan høre", ''fortælles'', at Odysseus' mænd har stjålet hans okser. Og hvilken hensigt har det at omtale Achilleus som "rapfodet", når han sidder opløst i gråd? <ref>Jon Haarberg: "Brennende kjærlighet", ''Antikken i ettertiden'' (s. 80-4), Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1</ref>
|