Gorm den Gamle: Forskelle mellem versioner

'''Gorm den Gamle''' var en [[Kongerækken|dansk konge]], som regerede fra [[Jelling]] i midten af [[10. århundrede|900-tallet]]. Han har muligvis ikke været konge over hele [[Danmark]], men i hvert fald tyder det på, at han rådede over [[Nørrejylland]] og [[Sønderjylland]]. Han nævnes i samtidige, danske [[Kilde (historievidenskab)|kilder]], herunder på de to [[runesten]]e i [[Jelling]]. Da han er den tidligste danske konge med [[arkæologi]]ske beviser, regnes Gorm den Gamle ofte for at være den første historiske konge, mens alle kongerne før ham var [[Danske sagnkonger|sagnkonger]].

* ''kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but'' (på [[nudansk]]: ''Gorm konge gjorde kumler disse efter Thyra, kone sin, Danmarks bod'')

* ''Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna'' (på [[nudansk]]: ''Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge, og danerne gjorde kristne'')

Ifølge skriftlige kilder blev Gorm oprindeligt begravet på [[Nordisk religion|hedensk]] vis i Nordhøjen (Thyras høj) i Jelling, men fik en [[Kristendom|kristen]] genbegravelse af sønnen Harald, der muligvis var inspireret af, at den tyske [[kejser]] [[Otto den Store|Otto 1.]] fik sin far gravlagt i en kirke. <ref name=autogeneret1>[http://www.fortidensjelling.dk/jelling7.htm Jelling Kirke<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Gorm den Gamle omtales af [[Snorri Sturluson]], [[Saxos forhistoriske kongerække#Niende bog|Saxo]] og [[Adam af Bremen]]. Disse værker er dog skrevetalle mereskrevet endmindst 100 år efter Gorms død, så deres oplysninger må behandles med betydelig forsigtighed. Saxo beskriver ham "''selv om en stor mand at se til, så svarede det indvortes dog kun slet til det udvortes''". 1100-tals historikeren [[Sven Aggesen]] kalder Gorm for "Gorm den Løghe" (= dvaske), fordi han angiveligt hengav sig til nydelser og svir. <ref>[http://arslonga.dk/regenter_gorm_den_gamle.htm REGENTER_Gorm_den_Gamle<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Holberg]] kalder i sin ''Dannemark Riges Historie'' (1732-35) kongen "Gorm den Grumme". <ref>[http://holbergordbog.dk/ordbog?aselect=grum&query=grue grum — Holbergordbogen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

*Ifølge Saxo og sagaerne havde Gorm ved siden af Harald Blåtand også en søn ved navn [[Knud Danaast|Knud Dane-Ast]], som blev dræbt under et vikingetogt til [[Irland]]. Sammen med sin bror Harald skal han have sat [[Dublin]] under [[belejring]]. En aften, han morede sig i våbenleg med sine mænd, bleblev han dødeligt ramt af en pil fra en irsk [[bueskytte]]. Som sit sidste ønske bad han angiveligt sine mænd om at fortsætte legene som om ingenting var sket, så irerne ikke skulle forstå, at danskernes anfører var død, og dermed få indtryk af, at belejrerne var svækket. Dødsbudskabet nåede Thyra i Jelling, men hun turde først intet sige, for Gorm skal ifølge [[sagn]]et have svoret, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at sige noget, hængte Thyra først sorte klæder for vinduerne og klædte sig i en gammel sæk. Da Gorm spurgte hende, om hun meldte ham Knuds død, svarede hun "''Det melder du og ikke jeg.''" Tabet af sønnen fratog Gorm den sidste livsgnist, så Thyra, ifølge Saxo, "''fulgte dem begge til graven med de samme tårer''". I Saxos version sad Thyra tilbage som enke; men det passer ikke med de historiske fund. Thyra må være død før Gorm, for som enkemand rejste han lille Jellingsten til minde om hende. <ref>[https://books.google.no/books?id=VuRYDgAAQBAJ&pg=PT18&lpg=PT18&dq=gorm+thyra+knuds+d%C3%B8d&source=bl&ots=sVsoZzcHR8&sig=jLRKSfp2obUM4paghTo_K2WDwUc&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwje-erywZPZAhXFkiwKHWlfDucQ6AEIVzAF#v=onepage&q=gorm%20thyra%20knuds%20d%C3%B8d&f=false Kongerækken: Gorm den Gamle, Harald Blåtand &amp; Svend Tveskæg - Hans Erik Havsteen, Anders Asbjørn Olling - Google Books<!-- Bot genereret titel -->]</ref>