Buddhisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Antal buddhister: Oprydning og fjernelse af uklarheder og indeforstået sprog |
|||
Linje 3:
== Grundlæggelse ==
Buddhismen blev grundlagt af Siddhartha Gautama, der blev til Buddha. Han tilhørte krigerkasten Khattiyas,
== Antal buddhister ==
Buddhisme regnes ofte til de store [[verdensreligion]]er. I Asien
== Buddhismens mål ==
[[Fil:Novices alms bowls 2.jpg|thumb|Dāna eller velgørende over for munke er en dyd i buddhismen, hvilket fører til en bedre genfødsler.]]
Målet med buddhistisk praksis er at nå en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse. I buddhistisk tænkning er det ikke noget, man henter uden for sig selv, men er det, som er til stede helt af sig selv i sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i sit eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindsgifte" (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse - så vidt det er muligt - skal det enkelte menneske nå frem til en indre tilstand af neutralitet)
== Buddhismens psykologi ==
Buddhismen omfatter i den forbindelse en model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, der gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør<ref>Se Peter Elsass (2011). Buddhas veje - en introduktion til buddhistisk psykologi. Gyldendal </ref>. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for [[kognitiv terapi]]<ref>Se Dennis Tirsch (2015). Buddhist psychology and Cognitive Behavioural Therapy. Guilford Press</ref>.
== De fire ædle sandheder og den ædle ottefoldige vej ==
== Buddhismens etik ==▼
Grundlaget for buddhismen er læren om ''De Fire Ædle Sandheder''<ref>https://www.religion.dk/leksikon/fire-%C3%A6dle-sandheder-de</ref>''.'' Disse fire sandheder udtrykker:
Buddhismens [[etik]] bygger på principperne om respekt for alt [[liv]], samt en mådeholden livsførelse<ref>https://www.religion.dk/buddhisme/anvendt-etik-i-buddhismen</ref>. Den mentale praksis fokuserer på etisk-[[moral]]sk selvdisciplin (''[[Sila (buddhisme)|sila]]''), [[meditation|meditativ]] koncentration (''[[samadhi]]''), uforbeholden kærlighed (''[[mettā]]'') og visdom (''[[prajna|prajñā]]'').▼
# Livet er fuld af lidelse
# Lidelsen skyldes uvidenhed
# Der findes en helbredelse for lidelsen
# Helbredelsen går gennem den ottefoldige vej
Verden eller livet her på jorden er for buddhister ikke bare sjov, og den buddhistiske praksis drejer sig ikke om at have det sjovere, eller at tage livet så let som muligt. Tværtimod går Buddhismen ud fra en erkendelse af sandheden: at døden, sygdom og alder eksisterer for alt levende. Det drejer sig om at blive sig den chance bevidst, vi har som mennesker, og at være ansvarlig for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu.▼
▲
▲
== Buddhismen som religion ==
Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle af disse retninger og skoler tillægger buddhismen en klar religiøs betydning<ref>Denne opfattelse findes i Anders Nielsen (2018). Buddhisme. Systime</ref>.
▲Andre mener, at buddhismen i højere grad skal betragtes som en ikke-teistisk religion. Nogle former for buddhisme er ateistisk<ref>https://en.m.wikipedia.org/wiki/Secular_Buddhism</ref>, mens andre former ikke er. I visse lokale former for buddhisme har man således en mytologi, hvor der indgår guder. Men også disse guder er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma (som det jo er lidt i kristendommen, med forestillingen om at en præst kan give os absolution). Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.
Hvordan man udfører Buddhismen i praksis afhænger
== Buddhismen som filosofi ==
Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:
Line 54 ⟶ 56:
Ifølge Tibetansk buddhistisk mytologi, er [[Buddha]] den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er [[liv]] i dette univers.
== Buddhisme i Østen og i Vesten ==▼
[[Fil:Buddhist sects.png|thumb|Udbredelsen af de forskellige buddistiske retninger]]▼
Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.▼
[[Theravada|<nowiki/>]]▼
== Lægfolk og munke/nonner ==▼
[[Fil:Preah Pithu T Monks - Siem Reap.jpg|thumb|En gruppe munke i [[Cambodja]].]]▼
Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og [[munk]]/[[nonne]].▼
Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.▼
Munke og nonner lever oftest i klostre i [[cølibat]] og arbejder inden for klostrets virke i buddhistisk øjemed.▼
Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er aktive i deres lokalsamfund og stiller ofte arbejdskraf til rådighed i forbindelse med opførelsen af bygninger eller andet arbejde. De arbejder gratis, hvilket er en del af deres praksis.▼
== Særligt om den japanske forståelse af Buddha Shakyamuni ==
{{uddybende|Siddharta Gautama}}
'''NOTE''': Følgende skildring af Buddha Shakyamuni (også kendt som Siddhartha Gautama) er blot en af mange versioner af Buddhas historie.<ref>For mere information, se f.x Hermann Hesses roman "Siddharta".</ref>
Line 73 ⟶ 90:
Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med, og lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem også, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en rettesnor, som kunne være til hjælp.
▲== Buddhisme i Østen og i Vesten ==
▲[[Fil:Buddhist sects.png|thumb|Udbredelsen af de forskellige buddistiske retninger]]
▲Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.
▲[[Theravada|<nowiki/>]]
▲== Lægfolk og munke/nonner ==
▲[[Fil:Preah Pithu T Monks - Siem Reap.jpg|thumb|En gruppe munke i [[Cambodja]].]]
▲Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og [[munk]]/[[nonne]].
▲Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.
▲Munke og nonner lever oftest i klostre i [[cølibat]] og arbejder inden for klostrets virke i buddhistisk øjemed.
▲Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er aktive i deres lokalsamfund og stiller ofte arbejdskraf til rådighed i forbindelse med opførelsen af bygninger eller andet arbejde. De arbejder gratis, hvilket er en del af deres praksis.
== Se også ==
|