Buddhisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Antal buddhister: Oprydning og fjernelse af uklarheder og indeforstået sprog
Linje 3:
 
== Grundlæggelse ==
Buddhismen blev grundlagt af Siddhartha Gautama, der blev til Buddha. Han tilhørte krigerkasten Khattiyas, den vise af shakyas, shakyamuni, somog den japanske traditionen mest kalder ham Buddha Shakyamuni (563 f.Kr. – 485 f.Kr.).
 
== Antal buddhister ==
Buddhisme regnes ofte til de store [[verdensreligion]]er. I Asien, hvor buddhisme er en majoritet, er der nogle som praktiserer denbuddhisme med [[shamanisme]], [[animisme]], [[taoisme]], [[konfucianisme]], [[shintoisme]] og andre traditionelle religioner/ eller filosofier. Antallet af buddhister er usikkert, da der ikke findes nogen samlet opgørelse, og de forskellige skøn varierer derfor afhængig af, hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Medregnes Kinas voksende buddhistiske befolkning kan antallet være til mellem 1.2 og 1.6 milliarder<ref>[http://www.thedhamma.com/buddhists_in_the_world.htm thedhamma.com]</ref>, men andre kilder regner i størrelsesordnen 0.35-1.5 milliarder <ref>[http://www.religioustolerance.org/buddhism7.htm#est The religion of Buddhism<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
== Buddhismens mål ==
[[Fil:Novices alms bowls 2.jpg|thumb|Dāna eller velgørende over for munke er en dyd i buddhismen, hvilket fører til en bedre genfødsler.]]
Målet med buddhistisk praksis er at nå en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse. I buddhistisk tænkning er det ikke noget, man henter uden for sig selv, men er det, som er til stede helt af sig selv i sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i sit eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindsgifte" (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse - så vidt det er muligt - skal det enkelte menneske nå frem til en indre tilstand af neutralitet),. ved atden detmåde ikan stedetman foroptimalt at tænke, tale og handle ud fra disse bedrøveligheder,set "vågnervågne op" og når [[nirvana]], som er en særlig tilstand.
 
== Buddhismens psykologi ==
Buddhismen omfatter i den forbindelse en model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, der gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør<ref>Se Peter Elsass (2011). Buddhas veje - en introduktion til buddhistisk psykologi. Gyldendal </ref>. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for [[kognitiv terapi]]<ref>Se Dennis Tirsch (2015). Buddhist psychology and Cognitive Behavioural Therapy. Guilford Press</ref>.
 
== De fire ædle sandheder og den ædle ottefoldige vej ==
== Buddhismens etik ==
Grundlaget for buddhismen er læren om ''De Fire Ædle Sandheder''<ref>https://www.religion.dk/leksikon/fire-%C3%A6dle-sandheder-de</ref>''.'' Disse fire sandheder udtrykker:
Buddhismens [[etik]] bygger på principperne om respekt for alt [[liv]], samt en mådeholden livsførelse<ref>https://www.religion.dk/buddhisme/anvendt-etik-i-buddhismen</ref>. Den mentale praksis fokuserer på etisk-[[moral]]sk selvdisciplin (''[[Sila (buddhisme)|sila]]''), [[meditation|meditativ]] koncentration (''[[samadhi]]''), uforbeholden kærlighed (''[[mettā]]'') og visdom (''[[prajna|prajñā]]'').
 
# Livet er fuld af lidelse
== Den ottefoldige vej ==
# Lidelsen skyldes uvidenhed
{{ingen kilder|dato=april 2018}}
# Der findes en helbredelse for lidelsen
{{Wikify|dato=maj 2007}}
# Helbredelsen går gennem den ottefoldige vej
{{sprog|dato=juli 2011}}
 
{{Uddybende|DenI ædleden ottefoldigeforbindelse vej}}Grundlaget forer alle former af buddhisme erfokuseret en etiskden baggrund, som finder udtryk i denædle ottefoldige vej<ref>https://www.religion.dk/leksikon/otteleddede-vej-den</ref> (atthangika-magga), der altså er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca). Desuden er troen på reinkarnation og karma en fast del af den buddhistiske anskuelse.
Verden eller livet her på jorden er for buddhister ikke bare sjov, og den buddhistiske praksis drejer sig ikke om at have det sjovere, eller at tage livet så let som muligt. Tværtimod går Buddhismen ud fra en erkendelse af sandheden: at døden, sygdom og alder eksisterer for alt levende. Det drejer sig om at blive sig den chance bevidst, vi har som mennesker, og at være ansvarlig for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu.
 
VerdenHer ellerspiller livetbegrebet herkarma en jordenafgørende er for buddhister ikke bare sjov, og den buddhistiske praksis drejer sig ikke om at have det sjovere, eller at tage livet så let som muligtrolle<ref>https://www.religion.dk/leksikon/karma</ref>. TværtimodAlle gårhandlinger Buddhismen ud frahar en erkendelse af sandheden: at døden, sygdom og alder eksisterer for alt levendevirkning. Det drejer sig om at blive sig den chance bevidst, vi har som mennesker, og at væreer ansvarligansvarlige for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu.
 
BuddhismensBuddhismen omfatter her også en [[etik|etik,]] der bygger på principperne om respekt for alt [[liv]], samt en mådeholden livsførelse<ref>https://www.religion.dk/buddhisme/anvendt-etik-i-buddhismen</ref>. Den mentale praksis fokuserer på etisk-[[moral]]sk selvdisciplin (''[[Sila (buddhisme)|sila]]''), [[meditation|meditativ]] koncentration (''[[samadhi]]''), uforbeholden kærlighed (''[[mettā]]'') og visdom (''[[prajna|prajñā]]'').
 
== Buddhismen som religion ==
Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle af disse retninger og skoler tillægger buddhismen en klar religiøs betydning<ref>Denne opfattelse findes i Anders Nielsen (2018). Buddhisme. Systime</ref>.
 
AndreBuddhismen mener,forholder atsig buddhismenalmindeligvis iikke til overnaturlige skabninger (som [[Gud (monoteistisk)|Gud]] eller [[Gud (højere gradvæsen)|guder]]). Nogle mener derfor, at buddhismen skal betragtes som en ikke-teistisk religion. Nogle former for buddhisme er ligefrem ateistisk<ref>https://en.m.wikipedia.org/wiki/Secular_Buddhism</ref>, mens andre formerer ikkemere religiøse. Der findes således nogle retninger og skoler, der tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller lignende. En række steder har buddhismen indoptaget lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). I visse lokale former for buddhisme har man således en mytologi, hvor der indgår guder. Men også disse guder er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma (som det jo er lidt i kristendommen, med forestillingen om at en præst kan give os absolution). Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.
En række steder har buddhismen indoptaget lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som [[Gud (monoteistisk)|Gud]] eller [[Gud (højere væsen)|guder]]) – men nogle retninger og skoler tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller lignende.
 
Andre mener, at buddhismen i højere grad skal betragtes som en ikke-teistisk religion. Nogle former for buddhisme er ateistisk<ref>https://en.m.wikipedia.org/wiki/Secular_Buddhism</ref>, mens andre former ikke er. I visse lokale former for buddhisme har man således en mytologi, hvor der indgår guder. Men også disse guder er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma (som det jo er lidt i kristendommen, med forestillingen om at en præst kan give os absolution). Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.
 
Hvordan man udfører Buddhismen i praksis afhænger også af grenretning og individ og er altid påvirket af de kulturelle omgivelser. Buddhismen har i sit historiske forløb tilpasset sig mere end andre religioner til de forskellige ritualer og kulturelle forhold. Zen Buddhisme er ikke den Buddhisme vi finder på Sri Lanka, eller i Ladahk (Tibet). Det kan siges, at den oprindelige form af Buddhisme Theravada er fokuseret mere på en intern psykologisk praksis, nedskrevet i Pali Kanonen, på det første koncil efter Buddhas Nirvana. Her finder vi de oprindelige tekster af Buddhismen.
 
== Buddhismen som filosofi ==
NogleAndre opfatter hovedsagelig buddhismen som en filosofi eller som en livsanskuelse<ref>Denne opfattelse præsenteres i kapitel 2 i Anders Dræby: Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag, 2018</ref>. Flere mener, at buddhismen i almindelighed snareregenerelt bør forstås som en filosofi endog ikke som en religion i gængs forstand<ref>Se http://www.phendeling.dk/dokumenter/introduktion%20til%20buddhismen.pdf</ref>. Desuden har buddhismen siden sin begyndelse indeholdt en lang række filosofiske skoler som f.eks Madhyamaka og Yogacara<ref>https://en.wikipedia.org/wiki/Buddhist_philosophy</ref>.
 
== Buddhismens etiktre hovedretninger ==
== Theravada, Mahayana og Vajrayana ==
Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:
 
Line 54 ⟶ 56:
Ifølge Tibetansk buddhistisk mytologi, er [[Buddha]] den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er [[liv]] i dette univers.
 
== Buddhisme i Østen og i Vesten ==
== Buddha Shakyamuni ==
[[Fil:Buddhist sects.png|thumb|Udbredelsen af de forskellige buddistiske retninger]]
Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.
 
[[Theravada|<nowiki/>]]
== Lægfolk og munke/nonner ==
[[Fil:Preah Pithu T Monks - Siem Reap.jpg|thumb|En gruppe munke i [[Cambodja]].]]
Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og [[munk]]/[[nonne]].
 
Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.
 
Munke og nonner lever oftest i klostre i [[cølibat]] og arbejder inden for klostrets virke i buddhistisk øjemed.
 
Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er aktive i deres lokalsamfund og stiller ofte arbejdskraf til rådighed i forbindelse med opførelsen af bygninger eller andet arbejde. De arbejder gratis, hvilket er en del af deres praksis.
 
== Særligt om den japanske forståelse af Buddha Shakyamuni ==
{{uddybende|Siddharta Gautama}}
'''NOTE''': Følgende skildring af Buddha Shakyamuni (også kendt som Siddhartha Gautama) er blot en af mange versioner af Buddhas historie.<ref>For mere information, se f.x Hermann Hesses roman "Siddharta".</ref>
Line 73 ⟶ 90:
 
Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med, og lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem også, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en rettesnor, som kunne være til hjælp.
 
== Buddhisme i Østen og i Vesten ==
[[Fil:Buddhist sects.png|thumb|Udbredelsen af de forskellige buddistiske retninger]]
Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.
 
[[Theravada|<nowiki/>]]
== Lægfolk og munke/nonner ==
[[Fil:Preah Pithu T Monks - Siem Reap.jpg|thumb|En gruppe munke i [[Cambodja]].]]
Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og [[munk]]/[[nonne]].
 
Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.
 
Munke og nonner lever oftest i klostre i [[cølibat]] og arbejder inden for klostrets virke i buddhistisk øjemed.
 
Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er aktive i deres lokalsamfund og stiller ofte arbejdskraf til rådighed i forbindelse med opførelsen af bygninger eller andet arbejde. De arbejder gratis, hvilket er en del af deres praksis.
 
== Se også ==