Billedskærerværktøj: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q3515567
Er det her direkte kopieret fra noget andet?
Linje 1:
'''Billedskærerværktøj''' er først og fremmest '''billedskærerjern''', som er et helt kapitel for sig og ikke noget, der kan sammenlignes med [[stemmejern]], [[stikjern]] eller noget andet værktøj, selv om de alle har, hvad ethvert gement stemmejern også har: [[skæfte]], [[angel]] og [[æg]].
 
En [[billedskærer]] værner om sine jern, omtrent som en mor om sin nyfødte. De er hans levebrød og hans personlige værktøj, mærket af års, ja undertiden generationers brug. Laurits Jensen skriver i ''Billedskærerbogen'', at han endnu bruger jern, han anskaffede i sin læretid omkring 1930, og det fortælles, at afdøde kollegers værktøj sælges på auktion til fordel for de efterladte.
 
[[Fil:Narz snyc 01.jpg|thumb|Forskelligt billedskærerværktøj. T.v. [[knippel]], t.h. 4 jern. Nr 2 fra oven er dog et [[stemmejern]].]]
Det stål, billedskærerjern er fremstillet af, skal på en gang være hårdt og smidigt. Det har været et problem, og førhen måtte man regne med, at ca. 10% godt kunne kasseres grundet kvaliteten, medens hærdningen i dag foregår i elektroovne og derfor er mere ensartet end tidligere ''(Jensen 1986)'', mens selve smedningen stadig foregår i hånden.
 
De fleste [[billedskærer]]e foretrækker ottekantede skæfter, der er svagt ægformede eller let koniske med største diameter mod yderkanten; den ottekantede form gør, at de ikke ruller ned af bænken. I sjældne tilfælde har man set skæfterne skulpturelt udformede, men det hører til sjældenhederne, skønt mange endnu ynder at udforme deres hæfter selv frem for at købe dem færdige. Ofte vil skæftet være forsynet med en ring, der forhindrer det i at flække under brugen. Ligeledes er jernet forsynet med et kraftigt bryst mellem hals og angel.
Linje 23:
Laurits Jensen har ligeledes jern, han kalder '''stafjern''', som er omvendte jern, beregnet til ophøjet arbejde, højt relief afrunding af staffer på rokokostole. Dertil kommer naturligvis en række huljern.
 
I dag køber billedskærerenbilledskærere sinederes jern fra fabrikfabrikker, men sådantidligere hargik det ikke altid været. Engang – vi ved ikke hvornår – måtte han gåde til den lokale smed med en form, en tegning eller et gammelt jern, når hande havde brug for et nyt. Sådanne håndsmedede jern var af stærkt svingende kvalitet.
Nogle mener, at middelalderens billedskærere selv fremstillede deres jern, men dels tillod smedene det sikkert ikke, dels har billedskærerne næppe dengang haft den fornødne ekspertise på det felt.