Forskel mellem versioner af "Conrad Grebel"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 1 år siden
m (Litteraturhenvisninger tilføjet)
Conrad Grebel oplevede sandsynligvis en omvendelse i foråret 1522. Hans liv forandredes dramatisk, og han blev oprigtig tilhænger af Zwinglis reformer. Han opnåede en ledende position blandt Zwinglis unge og entusiastiske tilhængere. Denne støtte til Zwingli blev dog udfordret under en disput i Zürich i oktober 1523. Grebel og Zwingli blev uenige om messens afskaffelse. Zwingli argumenterede for massens afskaffelse og fjernelsen af billeder fra kirkerne over for byrådet, men da det gik op for ham, at ændringerne var for radikale for byrådet, besluttede han ikke at rage uklar med rådet og fortsatte med at fejre messe, indtil den blev afskaffet i maj 1525. Grebel mente, at det var at adlyde Gud frem for mennesker og kunne ikke, sammen med andre, med god samvittighed fortsætte, hvad de havde fordømt som ikke i overensstemmelse med Biblen. Disse unge radikale følte sig forrådt af Zwingli, mens denne derimod anså dem for uansvarlige.
 
Omkring 15 mænd brød med Zwingli, og de mødtes jævnligt til bøn, fællesskab og Bibelstudier. Mens de ventede på retningslinierretningslinjer fra Gud, søgte de at etablere religiøse kontakter uden for Zürich. Grebel skrev til både [[Andreas Karlstadt]], [[Martin Luther]] og [[Thomas Müntzer]] i 1524. Karlstadt rejste til Zürich og mødtes med dem i oktober samme år. Trods åbenlyse ligheder mellem de radikale i Zürich og Karlstadt bar forbindelsen aldrig frugt. I sit brev til Müntzer opmuntrede Grebel ham i modstanden mod Luther, men Grebel bebrejdede ham også adskillige fejltrin. Han bad Müntzer om ikke at gøre væbnet modstand. Brevet kom tilbage til Grebel uden at have nået frem til Müntzer.
 
Hvad der i sidste ende uigenkaldeligt brød båndene mellem de radikale og Zwingli var problemstillingen med barnedåb. Under en offentlig debat i januar 1525 argumenterede Zwingli mod Grebel, Manz og [[Georg Blaurock]]. Byrådet holdt med Zwingli, beordrede Grebel-gruppen til at ophøre med deres aktiviteter og krævede, at alle udøbte spædbørn skulle døbes inden for otte dage – ellers ville det føre til eksilering fra kantonen. Grebel havde en lille datter, Issabella, der ikke var døbt. Han stod fast på sine synspunkter og havde ingen intentioner om at lade hende døbe.
4.463

redigeringer