Grevens Fejde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) lidt flere kilder samt typoret Tag: 2017-kilderedigering |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 38:
Hovedfaren mod Danmark kom fra [[Lübeck]], hvor den dygtige leder af folkepartiet, købmanden [[Jørgen Wullenwever]], der var blevet [[borgmester]] i marts 1533<ref>Wittendorff, s. 172</ref>, havde store planer om at bringe staden tilbage til dens gamle magtposition. Foreløbig ønskede han dog hertug Christian på tronen, men da alle de forsøg, som han, [[Mogens Gjøe]] og [[Malmø]]s borgmester [[Jørgen Kock]] gjorde for at bevæge hertugen til at modtage kronen, slog fejl fordi Christian ikke ville modtage kronen uden støtte fra en stor del af adelen<ref name="Witt 178">Wittendorff, s. 178</ref>, støttede han den af Jørgen Kock udkastede plan om at befri Christian II og sætte ham på tronen. De troede på, at den velvilje, de lavere stænder nærede for den fangne konge, ville bevæge ham til at bringe Danmark og om muligt også [[Sverige]] ind under Lübecks overhøjhed.<ref name="Sal 109"/>
Lübeck havde, blandt andet på foranledning af [[Jørgen Wullenwever]], i marts 1533 samlet sine styrker med henblik på et angreb mod Nederlandene. I og med Frederik Is død blev dette imidlertid lagt på is, og man forsøgte atter fra Lübecks side at overtale de nordiske riger til at udelukke hollænderne. Da dette heller ikke denne gang lykkedes, ændrede man kurs og forsøgte at udnytte den urolige situation i Danmark til at genindsætte den blandt almuen folkekære Christian II som konge over et nordisk rige, som reelt skulle styres fra Lübeck.<ref name="joh119" /> Den pressede situation, som reformationens tilhængere levede under, bevirkede, at Malmøs borgmester Jørgen Kock fulgte udviklingen med stor interesse og han gik, sammen med Københavns borgmester [[Ambrosius Bogbinder]], med på lybeckkernes side. Som leder for de lybske hærstyrker blev udpeget [[Grev Christoffer af Oldenburg]], hvis titel senere lagde navn til borgerkrigen.<ref name="Witt 178"/> Selv om Christoffers formelle anledning til at lede alliancen var en genindsættelse af Christian II på Danmarks trone, er det muligt, at Christoffers egen motivation var selv at overtage den danske krone. Påfaldende er det nemlig, at det blev aftalt i traktaten, at hvis det lykkedes at befri kongen fra [[Sønderborg]], skulle han overgives til lybeckerne.{{
== Grevens fremstød ==
| |||