|
[[Fil:Vor Frue Kirke Copenhagen altar.jpg|thumb|Alteret i [[Københavns Domkirke]], hvor [[Bertel Thorvaldsen]]s Kristusfigur er placeret centralt.]]
[[Fil:Odder Kirke altertavle29.jpg|thumb|Altertavlen i [[Odder Kirke]] fra 1645 er et udskåret [[renæssance|senrenæssancearbejde]] af [[Peder Jensen Kolding]] fra Kolding]]
Et '''alter''' er en forhøjning, et ildsted eller et bord, der indgår i [[religion|religiøse]] [[ritual]]er. Ordet ''alter'' kommer af latin: ''altus'', der betegner noget, der er hævet over omgivelserne.
Til altre hører forskelligt udstyr.
Alteret er i de fleste religioner det sted, hvor der ofres til guden eller guderne. Som [[kult]]sted er alteret i nogle religioner så [[hellig]]t at lægfolk ikke må have adgang til det.
I kristne kirkerkirkebygninger står alteret traditionelt i den del af kirkebygningen, der benævnes [[Kor (kirkedel)|koret]]. Betegnelsen '''alterbord''' hentyder til, atalterets detpraktiske er herfra, [[nadver]]en forvaltesfunktion. I de ældre danske kirker er altertavlenen altertavle normalt placeret over alterbordet, mens alterbordet i flere moderne kirker er fritstående.
== Alterets historie ==
I begyndelsen brugteVed de første kristne ikkegudstjenester alter{{kildepå mangler|dato=Ugenytestamentlig 12,tid 2011}}brugte man ikke et alter, da dekirkebygninger endnu ikke ofrerfandtes, tilog [[Gudtanken (monoteistisk)|Gud]]om en ofring på alteret var fraværende. [[Kristus]] er det fuldkomne offer, som med sin død og opstandelse gør en ende på alle andre ofringer, jf. Hebræerbrevet kap. 7 vers 27. De tidligste kristne havde heller ikke kirkebygninger, menda de var en forfulgt minoritet. betegnedeMen fællesskabet om nadvermåltidet i private hjem betegnedes som ''Herrens bord''. Når de kristne holdtunder nadverforfølgelser flygtede ned i [[katakomberne]], satteforegik de helstnadveren Herrens bordundertiden over en [[martyr]]grav, for at gøreunderstrege nadverenopstandelseshåbets fællesskab mellem levende mereog helligdøde.
I 300-tallet blev kristendommen statsanerkendt, og de kristne begyndte at bygge [[Kirke (bygning)|kirker]]. Her blev Herrens bord en selvfølgelig del af udstyret. Til erstatning for martyrgraven lå der ofte jordiske rester af en martyr – en såkaldt [[relikvie]] – i en kiste under bordet. Kisten blev skjult med et forhæng om bordet eller med brædder mellem bordets ben. Derved blev bordet en [[sarkofag]] og begyndte at ligne et alter. I takt med at der blev bygget tusindvis af kirker, blev martyrernes jordiske rester delt ud mellem kirkerne, så nogle kirker fik en hovedskal, nogle en tå, nogle martyrens tøj osv. Det blev på [[kirkemøde]]r bestemt, at alteret skulle bygges af sten. I dækstenen – alterets bordflade, der nu blev udgjort af en hel sten – huggedes et lille firkantet hul, den såkaldte ''helgengrav'' ([[sepulchrum]]). Heri lagde man relikvien og dækkede hullet med en ny sten. ▼
At brød og vin under nadveren bliver til Jesu legeme og blod er en nytestamentlig tanke, jf. indstiftelsesordene, hvor Jesus selv citeres. I middelalderen opstår der en ny teologi, der indfører tanken om nadveren som et offer, præsten bringer til Gud (det såkaldte [[messeoffer]]). Hermed indførtes i den katolske kirke opfattelsen af nadveren og altertjenesten som en ofring, hvilket siden har været genstand for megen diskussion kirkesamfundene imellem, og også spillede en meget central rolle ved reformationen. ▼
▲I 300-tallet blev kristendommen statsanerkendtstatsreligion i romerriget, og fra da af kunne de kristne begyndte at bygge [[Kirke (bygning)| kirkerkirkebygninger]]. Her blev Herrens bord som et særligt inventar hurtigt en selvfølgelignaturlig del af udstyret. Til erstatning for martyrgraven lå der ofte jordiske rester af en martyr – en såkaldt [[relikvie]] – i en kiste under bordet. Kisten blev skjult med et forhæng om bordet eller med brædder mellem bordets ben. Derved blev bordet enogså [[sarkofag]]et helgenskrin, og begyndte at lignefå etden udformning, man ser i mange altermiddelalderkirker. I takt med at der blev bygget tusindvis af kirker, blev martyrernes jordiske rester delt ud mellem kirkerne, såklædningsstykker nogleog kirker fik en hovedskal,andet nogle en tå, nogle martyrens tøj osvfordelt. Det blev på [[kirkemøde]]r bestemt, at alteret skulle bygges af sten. I dækstenen – alterets bordflade, der nu blev udgjort af en hel sten – huggedes et lille firkantet hul, den såkaldte ''helgengrav'' ([[sepulchrum]]). HeriHer lagdeindkapslede man relikvien . ogDet dækkedeblev hulleti medmiddelalderen enalmindeligt, nyat stenstørre kirker foruden hovedalteret havde et antal sidealtre, viet til helgener.
I [[romansk stil|romansk]] tid kom guldaltre. I den [[gotisk stil|gotiske periode]] satte man ''skabstavler'' – også kaldet altertavler – oven på alteret. Almindelig var det såkaldte [[triptykon]], en tredelt tavle, hvis to yderfløje kunne lukkes foran den midterste. Skabet var lukket, undtagen ved højtiderne, hvor det blev åbnet.
▲At brød og vin under nadveren bliver til Jesu legeme og blod er en nytestamentlig tanke, jf. indstiftelsesordene, hvor Jesus selv citeres , jf. Mattæusevangeliet kap. 26 vers 26-28. I middelalderen opstår deropstod en ny teologi, der indførerindførte tanken om nadveren som et offer, præsten under nadverhandlingen bringer til Gud (det såkaldte [[messeoffer]]). Hermed indførtes i den katolske kirke opfattelsen af nadveren og altertjenesten som en ofringofferhandling, hvilket siden har været genstand for megenet diskussionstridspunkt kirkesamfundene imellem, og også spillede en meget central rolle ved reformationen.
Det blev i middelalderen almindeligt, at større kirker foruden hovedalteret havde et antal sidealtre, så at flere præster kunne læse messe samtidigt.
[[Reformationen]] forkastede læren om messeofferet,. og alle altre forsvandt iI de reformerte (calvinske) kirker blev altre og altertavler fjernet, med den begrundelse at altre og billeder til gudstjenestebrug ikke er omtalt i Bibelen. DenI det lutherske reformationDanmark gikholdt mindreman radikaltsig derimod til værksdet rummelige lutherske princip om kirkeinventar: denAlt, hvad der ikke udtrykkeligt havde Bibelens ord imod sig, kunne beholdes. Derfor bibelholdt man også et alter i hver kirkekirkebygning, men nu medud vægt påfra altrets praktiske bordfunktion, både ived relationnadverens til måltidsfællesskabetmåltidsfællesskab, og som bordetdet centrale sted i rummet, som Bibelen ligger på og oplæses fra. SidealtreneNår blevman fjernetfjernede sidealtrene i de lutherske kirkebygninger, var baggrunden at man efter reformationen ikke længere rettede sine bønner til helgenerne, de var viet til.
NogleKirkebygningernes altre har gennem tiderne fået forskellige udformninger. I [[romansk stil|romansk]] tid fik enkelte kirker guldaltre (bl.a. Tamdrup Kirke ved Horsens). I den [[gotisk stil|gotiske periode]] satte man ''skabstavler'' – også kaldet altertavler blev– brændt,oven menpå langtalteret. Almindelig var det frasåkaldte alle[[triptykon]], daen dettredelt luthersketavle, principhvis omto kirkeinventaryderfløje kunne lukkes foran den midterste. Skabet var rummeligt:lukket Alti faste- og bodstider, hvadog deråbent ikkeved udtrykkeligthøjtiderne. havdeI Bibelensnyere ordkirkeindretning går tendensen imod enklere altre. Man kan argumentere for at dette stilmæssigt nærmer sig den enkelhed, kunnebordene beholdeshavde i kristendommens tidlige historie. Modsat vil andre påpege, at det igen blot er et udtryk for modens indflydelse, der denne gang ikke er svulstig, men minimalistisk.Altre og altertavler blev mange steder udskiftet i i [[barok]]ken (1550 – 1750), hvor modens svulstige stil også satte sit præg på mange kirkers indretning. Nogle steder kom [[prædikestol]] og alter i et, ''prædikestolsaltre'', men ideen fik ikke nogen stor udbredelse.
Oprindelig forrettede præster altertjenesten stående ''foran'' alteret. Det er stadig det mest almindelige i Den danske Folkekirkes kirkebygninger, men især i løbet af det 1920. århundrede er dette blevet ændret flere steder. Også i den romersk-katolske kirke, hvor en beslutning på [[Det andet Vatikankoncil]] varblev, at præsten skal stå ''bag'' det fritstående alter, vendt mod menigheden. ▼I nyere kirkeindretning går tendensen imod enklere altre. Man kan argumentere for at man stilmæssigt nærmer sig den enkelhed, bordene havde i kristendommens tidlige historie. Andre vil pege på, at det igen blot er et udtryk for modens indflydelse, der denne gang er minimalistisk.
Kirkerummets indretning med et alter, hvorfra liturgen leder gudstjenesten, har i århundreder inspireret anden kommunikation. Et af de markante nutidige udtryk er TV-studiets indretning, hvor en nyhedsvært leder udsendelsen, placeret ved et bord med en billedskærm bag sig.
▲Oprindelig forrettede præster altertjenesten stående ''foran'' alteret. Det er stadig det mest almindelige i Den danske Folkekirkes kirkebygninger, men i løbet af det 19. århundrede er dette blevet ændret flere steder. Også i den romersk-katolske kirke, hvor en beslutning på [[Det andet Vatikankoncil]] var, at præsten skal stå ''bag'' det fritstående alter, vendt mod menigheden.
== Alterudstyr ==
| 