Grevens Fejde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) flere rettelser og kilder Tag: 2017-kilderedigering |
Ramloser (diskussion | bidrag) m fjerner dobbeltkonfekt, tilføjer lidt emd kilde Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 31:
== Optakten ==
Da [[Kong Frederik 1.]] døde på [[Gottorp Slot]] den [[10. april]] [[1533]], udløstes en række latente modsætninger, som havde præget Danmark i de foregående år. Kongemagten have siden [[Christian 1.]] arbejdet på at styrke borgerskabet økonomisk gennem handelsmonopoler, der til gengæld sikrede kongerne stigende told og afgifter.<ref> Arup, bd. II (Kbh. 1932), s. 377</ref>. Desuden havde striden mellem den katolske og den reformerte lære delt befolkningen i to lejre, spørgsmålet om tronfølgen stod åbent, og Danmarks forhold til [[Norge]] og [[Hertugdømmerne]] var meget løst og svagt.<ref name="Sal 109">[http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0125.html Mackeprang, s. 109]</ref>
I juni samledes en [[herredag]] i København for at skaffe landet en konge. Valget stod mellem Frederik 1.s to sønner: [[Christian 3.|Hertug Christian]], der var positivt stemt overfor protestantismen, og den 12-årige [[Hans den Ældre|Hertug Hans]], som den katolsksindede adel ønskede på tronen.<ref>Ljungfors, s. 23</ref> Da ingen af de to partier kunne tvinge sin kandidat igennem, enedes de om at udsætte valget til den følgende sommer, angiveligt for at få nordmændene med.<ref name="Witt 174">Wittendorff, s. 174</ref> Flere protestantiske adelsmænd, ledet af [[Mogens Gjøe]], som arbejdede for valget af Hertug Christian af Holsten, forlod herredagen i protest.<ref>Paludan-Müller (1853), Bind I, s. 90ff.</ref> Resultatet af mødet var således magert, selv om det lykkedes at slutte et gensidigt forsvarsforbund, en "union" med hertugdømmerne<ref name="Witt 174"/>, og de ydre forhold var fortsat meget truende. I praksis havde rigsrådet taget magten ved et statskup. Flere af rådets medlemmer nægtede at støtte magtovertagelsen, og kun 23 af herredagens 37 deltagere beseglede recessen.<ref>Wittendorff, s. 173</ref> I religiøs henseende benyttede katolikkerne i [[rigsråd]]et, ledet af bisperne, deres overmagt til at gennemføre en [[reces]], der blandt andet lagde udnævnelsen af [[præst]]erne i bispernes hånd, hvorved de søgte at sætte en grænse for den [[luthersk]]e læres udbredelse. Indenfor den nye midlertidige regering var det de konservative blandt prælaterne og adelen, som snart fik overmagten og benyttede sitiationen til at virke for, at hele den danske kirkeordning skulle føres tilbage under pavestolen i Rom.<ref>Johannesson, s. 118</ref> Ærkebiskop [[Torben Bille (ærkebiskop)|Torben Bille]] erklærede sammen med domkapitlet i Lund de evangelske prædikanter som kættere, bandlyste dem og gjorde dem fredløse. De fleste prædikanter måtte nu flygte, men i Malmø nød de bystyrets beskyttelse.
== Lübeck starter krigen ==
Lübeck havde, blandt andet på foranledning af [[Jørgen Wullenwever]], i marts 1533 samlet sine styrker med henblik på et angreb mod Nederlandene. I og med Frederik Is død blev dette imidlertid lagt på is, og man forsøgte atter fra Lübecks side at overtale de nordiske riger til at udelukke hollænderne fra handel i Østersøen. Da dette heller ikke denne gang lykkedes, ændrede man kurs og forsøgte at udnytte den urolige situation i Danmark til at genindsætte den blandt almuen folkekære Christian II som konge over et nordisk rige, som reelt skulle styres fra Lübeck.<ref name="joh119" /> Den pressede situation, som reformationens tilhængere levede under, bevirkede, at Malmøs borgmester Jørgen Kock fulgte udviklingen med stor interesse og han gik, sammen med Københavns borgmester [[Ambrosius Bogbinder]],
== Grevens fremstød ==
| |||