Præsten i Vejlbye: Forskelle mellem versioner

::"Hun har siden hendes salig Moders Død med megen Forstand og Sparsommelighed bestyret Huset. Og da der ikke ere flere Børn, end hende og Studenten, kan hun vente en god Skilling, naar den Gamle engang falder af.<ref name="arkiv269"/>

Under alle omstændigheder føler han sig lykkelig, da han erfarer, at Jomfru Mette har nægtet at gifte sig med Morten Bruus. Ved et nyt besøg i præstegården opdager Erik Sørensen med bekymring, at præsten har ansat Niels Bruus, Mortens bror og ifølge dagbogen en upålidelig karl."<ref name="arkiv270">Præsten i Vejlbye, hos [[Arkiv for Dansk Litteratur]] s. 270</ref> Hans bekymring for, at denne ansættelse kan føre til problemer for præsten, forsvinder dog )(i alt fald midlertidigt, da det lykkes ham at få præstens tilladelse til at blive [[Forlovelse|forlovet]] med hende, ligesom hun selv er villig til at indgå denne forlovelse.

Kort efter begynder tingene dog at gå skævt for herredsfogeden. Niels Bruus har haft et skænderi med præsten, som endte med, at præsten stak sin karl en lussing og slog ham en gang med en spade. Kort efter forsvinder Niels sporløst, ifølge forlydender i landsbyen efter endnu et "skænderi med præsten."<ref name="arkiv273">Præsten i Vejlbye, hos Arkiv for Dansk Litteratur s. 273</ref> Samtidig med, at han forbereder sig på bryllyppetbrylluppet og køber en guldring til sin forlovede, spekulerer han over karlens forsvindingsnummer og præstens tiltagende dårlige humør."<ref name="arkiv273" /> Blot tre uger før brylluppet skal stå, tager det sagen en fatal drejning, da Morten Bruus sammen med flere vidner, officielt anklager præsten for at have slået Niels ihjel."<ref name="arkiv275">Præsten i Vejlbye, hos Arkiv for Dansk Litteratur s. 275</ref> Nu må han udføre sin embedspligt og nødtvunget efterforske, om hans kommende svigerfader virkelig har har dræbt sin karl. Det værste vidnesbyrd kommer fra en kvinde, der har hørt præsten sige til karlen:

:"''Jeg skal slaae dig din Hund, Du skal ligge død for mine Fødder!''"<ref name="arkiv276">Præsten i Vejlbye, hos Arkiv for Dansk Litteratur s. 276</ref>

Konfronteret med vidnesbyrdene, gentager præsten sin forklaring om, at han har slået Niels med spaden under skænderiet. Han fastholder samtidig, at slaget ikke dræbte karlen, som selv løb bort. Vidnerne siger hertil, at de ikke har set karlen løbe bort, men Erik Sørensen serfinder i øvrigt ikke, at deres udsagn er afvigende fra præstens, så han meddeler Morten Bruus, at der ikke er beviser, som kan bære en tiltale mod "en gudsfrygtig mand."<ref name="arkiv276"/>

Blicher bruger en jeg-fortæller, og det bliver langsomt afsløret, at han mangler afgørende informationer på vigtige tidspunkter i forløbet. Han fremstår derfor – i alt fald delvis – utroværdig. Teknikken har Blicher benyttet i tidligere noveller, bl.a. "[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]" og "[[Sildig Opvaagnen]]". Herved overlades mere til læserens fantasi end vanligt på Blichers tid. Efter Søren Baggesens ''Blicher – afhandling''.<ref>{{Harvnb|Baggesen|1965|p=.}}</ref> er "Præsten i Vejlbye" – og flere af Blichers andre noveller – anerkendt som en forløber, eller ligefrem en del af [[Det Moderne Gennembrud]]. Der opstår flere dramatiske højdepunkter, når Erik Sørensen på grund af sine følelser, fortrænger betydningen af vigtige informationer. Da præsten erkender, at han slået Niels med en spade under deres skænderi, men nægter at have dræbt ham, vælger herredsfogeden at opfatte drabet som en affekthandling, som er djævelens værk.<ref name="arkiv"/> I Søren Baggesens [[disputats]], der er det hidtil mest omfattende videnskabelige værk om Blicher, omtales genren som "realistiskrealistiske skæbnefortællinger". Dette uddyber han med, at personerne vikles ind i uundgåelige situationer, hvor..:

I [[2006]] blev "Præsten i Vejlbye" enet af de tolv litterære værker, som er en del af [[kulturkanonen]], som blev lanceret af den daværende [[kulturminister]] [[Brian Mikkelsen]]<ref name="blichernu"/> Komiteen som udvalgte "Præsten i Vejlbye" bestod af [[professor]] [[Finn Hauberg Mortensen]] (formand), professor [[Erik A. Nielsen]], forfatter [[Mette Winge]], forfatter [[Claes Kastholm Hansen]], forfatter [[Jens Christian Grøndahl]],<ref>[http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturkanonen # OM KANON FOR LITTERATUR]. S. 108. [[Kulturministeriet]]. Hentet 21/12-2016</ref> og de begrundede deres valg med at: