François Gérard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m hmm, rettet titel - ikke sikker på om det er det samme som det i Dresden
Infoboks
Linje 1:
{{wikify|dato=februar 2011}}
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende -->
| fødested =
| dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} -->
| dødssted =
| bopæl =
| hvilested =
| nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk -->
| beskæftigelse =
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
| kendtfor =
| hæder = <!-- vises med label Udmærkelser -->
| hjemmeside =
| signatur =
}}
[[Fil:Thomas Lawrence - Francois Gerard.jpg|thumb|François Gérard i en alder af 54, malet af [[Thomas Lawrence]].]]
'''Francois Pascal Gérard''' (født [[11. marts]] [[1770]] i [[Rom]], -død [[11. januar]] [[1837]] i [[Paris]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[maler]] og [[baron]].
 
Gérard studerede først skulptur under Pajou og dyrkede derefter malerkunst under David. Med sit affabelt slebne væsen passede han ikke ind i Revolutionens aktive politik, og den stilling som medlem i Revoltitionstribunalet, som hans lærer skaffede ham, forstod han snarest at unddrage sig. Efter at have vundet en vis anseelse med »Josef genkendt af Brødrene« (1789; 2. Pris) og Tegningerne til pragtudgaven af Vergil (for Didot) m. m. slog han igennem 1795 med sit udmærket komponerede »Belisar« (Leuchtenbergs Gal. i Petrograd); det sødlige »Amor kysser Psyke« (1798, Louvre) skaffede ham et beundrende Publikum, der også nød hans senere lidt niarvløse akademiske arbejder, som »De fire Livsaldere« (1806, i Neapel), »Homer«, »Dafnis og Chloe« (1824, Louvre), »Corinna« etc. flere stukne af tidens største mestre. Ogsaa i Historiebilledet holdt han sig saa temmelig inden for den davidske overlevering; han malede »Slaget ved Austerlitz« (1811), »Henrik IV’s Indtog i Paris« (1817), der skaffede ham barontitel og værdighed som kgl. Hofmaler,
Line 21 ⟶ 48:
{{salmonsens}}
{{autoritetsdata}}
 
{{FD|1770|1837|Gerard, Francois}}
[[Kategori:Baroner fra Frankrig]]