Vancouver: Forskelle mellem versioner

| indfødtnavn = City of Vancouver

| mindrebillede1type = Flag

| mindrebillede1 = Flag_of_Vancouver_(Canada).svg

| billede = Vancouver_photo_montage.jpg

| billedtekst = Diverse indtryk fra Vancouver

 

== Økonomi ==

Med byens placering ud til Stillehavet og som den vestlige ende af den transcanadiske jernbane og motorvej er Vancouver en af Canadas største industribyer.<ref>{{Cite web|url = http://vancouver.ca/news-calendar/our-city.aspx|title = About Vancouver|work = |publisher = City of Vancouver}}</ref> Port Metro Vancouver, Canadas største containerhavn, håndterer varer for 172 milliarder canadiske dollars om året fra mere end 160 lande. Havnen genererer 9,7 milliarder [[Canadiske dollar|CAD]] i til det canadiske [[Bruttonationalprodukt|BNP]] om året.<ref>{{Cite web|url = http://www.portmetrovancouver.com/about-us/statistics/|title = Reports, statistics, and resources|publisher = Port Metro Vancouver}}</ref> Mange [[minedrift|mineselskaber]] og [[skovbrug|skovbrugsfirmaer]] har hovedkvarter i Vancouver. I de senere år er Vancouver også blevet et regionalt centrum for softwareudvikling, bioteknologi, luftfart, videospiludvikling, animationsstudier og filmindustrien.<ref name=":2">{{Cite web|url = http://wn.com/s/vancouvercity/index4.html|title = Economy|publisher = WN City Guide}}</ref>

 

 

== Politik ==

Som den eneste by i British Columbia er Vancouver inkorporeret under Vancouver Charter. Loven, vedtaget i 1953, erstattede Vancouver Incorporation Act of 1921, og gav byen andre og flere beføjelser end andre byer i British Columbia, der hører under provinsens Municipalities Act.

 

 

== Politi og kriminalitet ==

Vancouver opererer Vancouver Police Department, med 1174 medlemmer og et budget på 149 millioner canadiske dollars i 2005.<ref>{{Cite web|url = http://vancouver.ca/police/Planning/Reports/2005AnnualReport.pdf|title = Beyond the Call|publisher = Vancouver Police Department}}</ref><ref>{{Cite web|url = http://vancouver.ca/police/Planning/Reports/2005AnnualReport.pdf|title = Operating Results|publisher = Vancouver Police Department}}</ref> Over 16% af byens budget blev brugt på politi i 2005.<ref>{{Cite web|url = https://web.archive.org/web/20120419062930/http://vancouver.ca/publications/pdf/COVannualreport2005.pdf|title = 2005 Annual Report|publisher = City of Vancouver}}</ref>

 

 

== Uddannelse ==

Vancouvers skolekommission har mere end 110.000 studerende i grundskoler, gymnasier og videregående uddannelser, hvilket gør Vancouver til det næststørste skoledistrikt i British Columbia.<ref name=":3">{{Cite web|url = http://www.vsb.bc.ca/about-vsb|title = Our District|publisher = Vancouver School Board}}</ref><ref name=":4">{{Cite web|url = http://www.bced.gov.bc.ca/reports/pdfs/student_stats/039.pdf|title = Student Statistics Vancouver - 2014/15|publisher = Province of British Columbia}}</ref> I Vancouvers skoledistrikt inkluderer 92 grundskoler, 18 gymnasier og 7 voksenuddannelsescentre.<ref name=":3" /> ''Conseil scolaire francophone de la Colombie-Britannique'' opererer tre fransksprogede skoler i Vancouver, to grundskoler og et gymnasium.<ref>{{Cite web|url = http://www.csf.bc.ca/ecoles/en-colombie-britannique/carte-des-ecoles/|title = Carte des écoles|publisher = Conseil scolaire francophone de la Colombie-Britannique}}</ref> Desuden er der mere end 46 friskoler som er delvist provinsielt finansierede og uddanner omkring 10% af byens elever.<ref>{{Cite web|url = https://web.archive.org/web/20110416105557/http://www.fisabc.ca:80/About-FISA/History|title = FISA History|publisher = Federation of Independent School Associations}}</ref>

 

 

== Transport ==

Vancouvers system med sporvogne begyndte 28. juni 1890, og løb fra Granville Street Bridge til Westminster Avenue. Et år senere begyndte the Westminster and Vancouver Tramway Company at operere Canadas første sporvognslinje mellem de to byer.<ref>{{Cite web|url = http://www.vancouverhistory.ca/chronology2.html|title = History of Metropolitan Vancouver 1885-1891}}</ref> En anden linje, Vancouver and Lulu Island Railway (1902) løb fra Granville Street Bridge til Steveston via Kerrisdale, hvilket fik de første kvarterer uden for bymidten til at blive udviklede. Fra 1897 stod British Columbia Electric Railway (BCER) for driften af sporvogne og lokaltog. Det stoppede i 1958, hvor de sidste spor blev fjernet og byen gik over til [[Trolleybus|trolleybusser]]. Vancouver har i nutiden den største vognpark af trolleybusser i Nordamerika efter [[San Francisco]].<ref>{{Cite web|url = http://www.masstransitmag.com/article/10221148/light-rail-vs-trolley-bus|title = Light Rail vs. Trolley Bus|publisher = Mass Transit|last = Snider|first = Drew|date = 1. juni 2007}}</ref>