Alter: Forskelle mellem versioner

[[Reformationen]] forkastede læren om messeofferet. I de reformerte (calvinske) kirker blev altre og altertavler fjernet under [[Ikonoklasme|billedstormen]], med den begrundelse at altre og billeder til gudstjenestebrug ikke er omtalt i Bibelen. I evangelisk-lutherske kirker, bl.a i Danmark, holdt man sig i stedet til det rummeligerummeligere lutherske princip om kirkeinventar: Alt, hvad der ikke udtrykkeligt havde Bibelens ord imod sig, kunne beholdes. Derfor bibelholdt man også efter reformationen et alter i hver kirkebygning, nu med vægtlægning på altrets praktiske bordfunktion, både ved nadverens måltidsfællesskab, og som det centrale sted i rummet, som Bibelen ligger på og oplæses fra. Sidealtrene blev fjernet, da man efter reformationen ikke længere rettede sine bønner til helgenerne, de var viet til.

Kirkebygningernes altre har gennem tiderne fået forskellige udformninger. I [[romansk stil|romansk]] tid fik enkelte kirker guldaltre (bl.a. Tamdrup Kirke ved Horsens). I den [[gotisk stil|gotiske periode]] satte man undertiden ''skabstavler'' – også kaldet altertavler – oven på alteret. Almindelig var det såkaldte [[triptykon]], en tredelt tavle, hvis to yderfløje kunne lukkes foran den midterste. Skabet var lukket i faste- og bodstider, og åbent ved højtiderne. Altre og altertavler blev mange steder udskiftet i i [[barok]]ken (1550 – 1750), hvor modens svulstige stil også satte sit præg på mange kirkers indretning. Nogle steder udførtes [[prædikestol]] og alter i et, ''prædikestolsaltre'', men ideen fik ikke nogen stor udbredelse. I nutidig kirkeindretning går tendensen imod enklere altre. Man kan argumentere for at udviklingen stilmæssigt nærmer sig den enkelhed, bordene i private hjem havde i kristendommens tidlige historie. Modsat vil andre påpege, at det igen blot er et udtryk for modens indflydelse, der denne gang ikke er svulstig, men minimalistisk.