Forskel mellem versioner af "Chuck Berry"

53 bytes fjernet ,  for 2 år siden
Sproglid oprydning
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
(Sproglid oprydning)
I maj 1955 Berry rejste til Chicago, hvor han mødte Muddy Waters, som foreslog ham at kontakte Leonard Chess, fra Chess Records. Berry troede hans blues musik ville være af større interesse for Chess, men til hans overraskelse var det en traditionel country violin melodi, "Ida Red", som var indspillet af Bob Wills, <ref name="pc5">Leonard Chess interview i Pop Chronicles (1969)</ref> , der fik Chess' opmærksomhed. Chess havde set [[rhythm and blues]] markedet skrumpe og forsøgte at bevæge sig ud over det. Han mente at Berry kunne være kunstneren der gjorde dette muligt. Den 21. maj 1955 indspillede Berry en tilpasset version af "Ida Red", under titlen "Maybellene", med Johnnie Johnson på klaver, Jerome Green (fra [[Bo Diddley]] 's band) på maracas, Jasper Thomas på trommer og [[Willie Dixon]] på bassen. "Maybellene" solgt over en million eksemplarer, og nåede nummer et på ''Billboard'' magazine rytme og blues diagram og nummer fem på dets "Best Sellers in Stores" liste den 10. september 1955. <ref name="Chuck Berry"/> <ref>{{cite web|url=http://www.die-rock-and-roll-ag.de/html/chuck_1955-56.html|title=Chuck 1955–56|publisher=Die-rock-and-roll-ag.de|accessdate=7. oktober 2011}}</ref>
 
Ved udgangen af juni 1956 nåede hans sang "Roll Over Beethoven" nummer 29 på ''Billboard'' {{'}} s Top 100 liste, og Berry turnerede som en af "Top Acts of '56". Berry blev venner med Carl Perkins. Perkins sagde, at "jeg vidste, da jeg først hørte Chuck at han var blevet påvirket af country musik. Jeg respekterede hans musik, hans plader var meget, meget gode." Medens de turnerede, opdagede Perkins, at Berry ikke kun holdt af countrymusik, men han også kendte så mange sange, som han gjorde. Jimmie Rodgers var en af hans favoritter. "Chuck kendte hver Blue Yodel og de fleste af [[Bill Monroe]] 's sange godt", fortalte Perkins. "Han fortalte mig om, hvordan han var opvokset meget fattigt og opdraget meget strengt. Han havde et hårdt liv. Han var en god fyr. Jeg holdt virkelig af ham. " <ref> Perkins, Carl; McGee, David (1996). ''Gå, Cat, Go!'' . Hyperion Press. pp. 215, 216. ISBN 0-7868-6073-1.</ref>
 
I slutningen af 1957, deltog Berry i Alan Freed 's "Biggest Show of Stars for 1957" og tournerede i USA med Everly Brothers, [[Buddy Holly]], og andre. <ref name="SchinderSchwartz2008">{{cite book |last1=Schinder |first1=Scott |last2=Schwartz |first2=Andy|title=Icons of Rock|url=https://books.google.com/books?id=q-ET5tnh0MUC&pg=PA86|accessdate=6. februar 2014 |year=2008 |publisher=ABC-CLIO|isbn=9780313338465|page=86}}</ref> Han var en gæst på [[American Broadcasting Company|ABC]] 's ''Guy Mitchell Show,'' sang sit hit sangen "Rock' n 'Roll Music". I periode 1957-1959, indspillede Berry over et dusin hitsingler, herunder US Top 10 hits som "School Days", "Rock and Roll Music", "Sweet Little Sixteen", og "Johnny B. Goode ". Han dukkede op i to tidlige rock-and-roll film: ''Rock Rock Rock'' (1956), hvor han sang: "You Can't Catch Me" og ''Go, Johnny, Go!'' (1959), hvor han spillede han sig selv og optrådte med "Johnny B. Goode", [[Memphis, Tennessee (sang)|"Memphis, Tennessee",]] og "Lille Queenie". Hans optræden med "Sweet Little Sixteen" på Newport Jazz Festival i 1958 blev optaget til filmen ''Jazz on a Summer's Day.'' <ref name="DenisoffRomanowski1991">{{cite book |last1=Denisoff|first1=R. Serge|last2=Romanowski|first2=William D.|title=Risky Business: Rock in Film|url=https://books.google.com/books?id=kT0fKUCTUC4C&pg=PA104|accessdate=6. februar 2014|year=1991|publisher=Transaction Publishers|isbn=9781412833370|page=104}}</ref>
Han optrådte en onsdag hver måned på Blueberry Hill, en restaurant og bar beliggende i Delmar Loop kvarter [[St. Louis]], i perioden 1996-2014.
 
Berry annoncerede på hanssin 90 års fødselsdag, at hanshan i 2017 ville udgive sit første nye studiealbum siden ''Rock Det'' i 1979, med titlen ''Chuck,'' vil blive frigivet i 2017. <ref>{{cite web|url=https://www.theguardian.com/music/2016/oct/18/chuck-berry-new-album-first-in-38-years|title=Chuck Berry, 90, announces first album in 38 years|date=18. oktober 2016|work=The Guardian|accessdate=18. oktober 2016}}</ref> Hans første ny plade i 38 år, med hans børn, Charles Berry Jr. og Ingrid, medvirker på guitar og harmonika, "med sange ", der dækkeri spektret fra drævende rock til sjælfulde tankevækkende tidskapslertidslommer af enet livsværk". ogPladen var dedikeret til hans kone gennem 68 år, Themetta Berry. <ref>{{cite journal|url=http://www.csmonitor.com/The-Culture/2016/1018/Chuck-Berry-to-release-new-studio-album-at-90-video|title=Chuck Berry to release new studio album at 90|author=Beck, Christina|work=The Christian Science Monitor|date=31. oktober 2016|p=8}}</ref>
 
=== Hans død. ===
{{quote box|width=25%|quote=While no individual can be said to have invented rock and roll, Chuck Berry comes the closest of any single figure to being the one who put all the essential pieces together. It was his particular genius to graft [[country & western]] guitar licks onto a [[rhythm & blues]] chassis in his very first single, "Maybellene".|source=Rock and Roll Hall of Fame<ref>{{cite web |url=http://rockhall.com/inductees/chuck-berry/bio/|title=Chuck Berry Biography|publisher=Rock and Roll Hall of Fame |accessdate=2. juni 2010}}</ref>}}
 
En pioner inden for rock and roll. Berry havde en betydelig indflydelse på udviklingen af både musik og holdningen til rockmusikken. Med sange som "Maybellene" (1955), "Roll Over Beethoven" (1956), "Rock and Roll Music" (1957) og "Johnny B. Goode" (1958) havde Berry forfinet og udviklet [[rhythm and blues]] de grundelementer, der gjorde rock and roll karakteristisk, med tekster der havde til formål at appellere til det tidlige teenage marked ved hjælp af grafiske og humoristiske beskrivelser af teenagedanse, hurtige biler, high school liv, og forbrugerkultur, <ref name="Britannica"/> og bruge guitarsoloer og sceneoptræden der fik en stor indflydelse på al efterfølgende rockmusik. <ref name="Campbell2008p168"> Campbell, M. (red.) 1,2,3) ''Populær musik i Amerika: Og Beat Goes On.'' 3. udg. Cengage Learning. pp. 168-169.</ref> Hans plader er en rig guldgrube af de væsentlige lyriske, sceniske og musikalske elementer af rock and roll. Ud over [[The Beatles]] og [[The Rolling Stones|Rolling Stones,]] har en lang række betydelige populære-musik kunstnere indspillede Berry sange. <ref name="Britannica"/> Selvom det ikke er teknisk gennemført, havde hans guitarstil en særlig karakter. Han indarbejdet elektroniske effekter for at efterligne lyden af bottleneck blues guitarister og trak på indflydelsen af guitarister såsom Carl Hogan, <ref> Miller, James (1999). ''Blomster i skraldespanden: The Rise of Rock and Roll, 1947-1977.'' Simon &amp#x26; Schuster. s. 104. ISBN 0-684-80873-0.</ref> og T-Bone Walker <ref name="Britannica"/> til at producere en klar og spændende lyd, som mange senere guitarister vil anerkende som en indflydelse på deres egen stil. <ref name="RSBIO"/> Berrys scenoptræden har haft indflydelse på andre rockguitarister, <ref name="WilkinsRubie2007">{{cite book|last1=Wilkins|first1=Jack|last2=Rubie|first2=Peter|title=Essential Guitar|url=https://books.google.com/books?id=1V7DLrfSdwUC |accessdate=6. februar 2014|year=2007|publisher=David & Charles|isbn=9780715327333|page=68}}</ref> især hans etbenede hop rutine, <ref name="PhillipsChappell2011">{{cite book|last1=Phillips|first1=Mark|last2=Chappell|first2=Jon|title=Guitar for Dummies |url=https://books.google.com/books?id=jvNSyI6C3hEC&pg=PA1|accessdate=6. februar 2014|date=23. maj 2011|publisher=John Wiley & Sons |isbn=9781118054734|page=1}}</ref> og "andegang", <ref> Gulla, s. 31.</ref> som han først brugte som barn, når han gik "foroverbøjet med fuld bøjet knæ, men med min ryg og hoved lodret" under et bord for at hente en bold og hans familie fandt det underholdende. Han brugte det, da han "optrådte i New York for første gang, og nogle journalist navngav det Duck walk." <ref>{{cite book |last=Berry|first=Chuck|title=The Autobiography|location=New York|publisher=Fireside, Simon & Schuster|year=1988|isbn=0-671-67159-6}}</ref> <ref> [http://www.galegroup.com/free_resources/bhm/bio/berry_c.htm Chuck Berry biografi] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081204113442/http://www.galegroup.com/free_resources/bhm/bio/berry_c.htm |date=4. december 2008 }} på Thomson Gale</ref>
 
[[John Lennon]] sagde "''hvis man skulle give rock 'n' roll et andet navn, kunne man kalde det 'Chuck Berry'''" <ref name=autogeneret1>[http://www.allmusic.com/artist/p3664 Chuck Berry | AllMusic<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
Anonym bruger