Kynisme (filosofi): Forskelle mellem versioner

[[Sokrates]] havde lagt vægt på uafhængighed af ydre ting som vejen til lykke, og kynikerne fulgte i hans fodspor. Lykken i deres øjne beror ikke på ydre ting, men på os selv, og må bestå i [[dyd]]en. Den indre frihed var for dem alt; overensstemmende med de græske [[bystat]]erers stræben for at være selvhjulpne og uafhængige. Kynikerne mente, at den, som lever i dyd, også er lykkelig; han behøver ikke andet. Kynikerne flyttede de gamle grækeres politiske ideal over i folks personlige [[moral]]. Goder som penge og magt, hæder og ære, frihed, helbred og liv regende kynikerne for ''adiáfora'' (= mellemting, dvs. ting, der hverken er onde eller gode). Sygdom, landsforvisning og fattigdom var ting, man skulle søge at hæve sig over. Rigdom og luksus oplevede de som direkte skadeligt, da de bidrog til at knytte folk til denne verden. Idealet var [[Herakles]], som skal have vendt det gode liv ryggen og viet sig til en tilværelse med slid. Grækerne var ellers optaget af, om folk var af god familie; men kynikerne hævdede, at dyden er den sande [[adel]]. De skilte ikke mellem fri mand og [[træl]], mellem græker og udlænding. Ligesom senere [[Rousseau]] anbefalede de det enkle liv i [[natur]]en. Kynikerne var individualister; de så ingen større værdi i [[fænomen]]er som [[stat]], [[samfund]], [[idræt]], religiøse [[ceremoni]]er og [[ægteskab]]. <ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 132-33)</ref>

[[Antisthenes]] var en yngre samtidig af Sokrates’Sokrates. elever,og først elev af [[Sofisme|sofisten]] [[Gorgias]]. I moden alder sluttede han sig med begejstring til Sokrates og dengik fundamentaledermed leveregel,over atfra [[Dydretorik]] til (filosofi)|dyden. Denne type Sokrates-tilhænger dannede [[forbillede]] for Diogenes, kynikeren ''par excellence'', der gjorde sig bemærket ved at flytte ind i et stort forrådskar, nærmest en tønde. Den fundamentale leveregel, at dyd og ikke [[Hedonisme|nydelsennydelse]] varer måletlivets med livetformål, fik hanAntisthenes derfrafra Sokrates. Han befandt sig i første række i en intellektuel [[revolution]], hvormed fokus blev flyttet mod denne verden og menneskets erkendelse af den gennem [[fornuft]]. Dagligdagen og menneskenes indbyrdes forhold var nu det væsentlige i denne filosofiske strømning, fremog forvigtigere end forholdet til guderne. Sokrates udtalte, derat vardyd enog afkundskab tidenser fremmestedet filosoffer,samme; sagde<ref>Eiliv Skard: ''’’DydFilosofien eri viden’’oldtiden''{{kilde mangler|dato=Uge(s. 50,81)</ref> 2008}}han ogvar urokkelig i sin tiltro til, at mennesket gør det rette, straks det ved det rette. I den ultimative harmoni mellem moral og fornuft findes menneskets sande eksistens. Antisthenes videreførte denne idé bogstaveligt, og beskrev viden i den mest snævre form; at sand erkendelse kun var mulig for mennesket gennem de handlinger og valg, det selv foretog i livet. Herved udelukkede han alt andet end det, individet selv oplever i den fysiske verden; dvs. det er ikke muligt at erkende et fænomen gennem andre mennesker, men kun ved selv at opleve det. Det endelige resultat af denne logik var en rendyrket [[nominalisme]], og i sin etik blev han drevet mod en ekstrem [[individualisme]] og en afvisning af samfund, videnskab og næsten alt, hvad den græske verden forstod ved uddannelse. På den baggrund anså Antisthenes definitioner og forudsigelser for enten at være forkerte eller [[tautologi]]er,. hanI sagdeprotest fx:mod ''’’En[[Platon]]s hestidéverden kansagde jeghan: se, men (fænomenet) hest kan jeg ikke se’’"''{{kildeJeg mangler|dato=Uge 50, 2008}}; en definition varser en [[Cirkelslutning|cirkulærhest]] måde at fastslå en identitet, ogmen fxingen at et træ erhestehed.''" <ref>[https://books.google.no/books?id=i8IhCwAAQBAJ&pg=PA441&lpg=PA441&dq=antisthenes+horse&source=bl&ots=tscYhvnGMe&sig=ZN4F-54PVcvogazhBWW33weN-zw&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwia_bzHlPHcAhUKGZoKHZXnDsEQ6AEwCnoECAoQAQ#v=onepage&q=antisthenes%20horse&f=false plantevækst''Antisthenes varfra ifølgeAthen: hansTekster'' logik det samme som at sige, at et træ er et træ(s.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} 440)]</ref>

I kynismen var det principper, der blev lagt særlig vægt på: Det ene var individets selvstændige og absolutte [[Moralsk ansvar|moralske ansvar]],; det andet var [[Frie vilje|viljens frihed]]. Det fik [[Epiktet]] til at beskrive kynikerne som ‘’retfærdighedens kæmpere’’.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Kynikerne fik stor betydning som forløbere for [[Stoicisme|stoikerne]]. Den tætte forbindelse mellem de to skoler illustreres bl.a. i [[Juvenal]]s kommentar: ''’’Kynikeren adskiller sig kun fra stoikeren ved manglen på en [[tunika]]’’''.<ref>latin: ''"accipe quae contra ualeat solacia ferre et qui nec Cynicos nec Stoica dogmata legit a Cynicis tunica distantia"'', Juvenal XIII’’ (''tunika'' er ofte fejloversat med ''kappe'')</ref>