Latin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: Engelsk - Ændrede link(s) til Engelsk (sprog)
m Mellemrumkorrektion
Linje 30:
Latin hører til den [[italiske sprog|italiske]] gruppe af de [[indoeuropæiske sprog]] som de uddøde sprog oskisk og [[Umbrien|umbrisk]]. Latin er egentlig betegnelsen på den [[dialekt]], der blev talt i det [[antikken|antikke]] [[Latium]] (Lazio), dvs. området syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af [[Italien]] og siden landene omkring [[Middelhavet]], voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af [[Romerriget]]. I øst holdt man derimod fast ved [[græsk]], der var blevet udbredt efter [[Alexander den Store]]s erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.
 
Der var i oldtiden forholdsvis stor forskel på det lærde klassiske latin, som blev brugt i litteratur og offentlige taler, og som er det sprog, der undervistes i i traditionel latinundervisning, og det enklere folkelige ''"[[vulgærlatin]]"'', som mest blev brugt i daglig tale, men som vi kan se spor af i [[komedie]]rne og [[Petronius]]' ''[[Satyricon]]''. [[Cicero]] gjaldt som det sproglige ideal, og hans samtidige forfatteren Marcus Terentius Varro fremholdt i sit værk ''De lingua latina'', at det at tale latin godt, var at tale "romersk". Man kendte romeren på, at han udtalte ''h'''et og de afsluttende ''s'''er. [[Catullus]] gør i et digt nar af en udannet mand, Arrius, der prøver at virke dannet ved at udtale ''h'', hvor det ikke skal være, som hvis man udtalte "ovenpå" som "hovenpå". En [[gravstele]] fra [[Tarragona]] har indskriften ''Have Volusia'' (= Farvel, Volusia), hvor der skulle have stået ''Ave Volusia''. Med udgangspunkt i de mange sprogfejl, han hørte, bekymrede Varro sig for det latinske sprogs fremtid. <ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 184-5), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-33743-7</ref>
 
Fra omkring [[300]] e.Kr. blev latin den vestlige [[kirke (trosretning)|kirkes]] sprog. Det varede hele [[middelalderen]]. Latin blev det internationale sprog, som lærde og videnskabsmænd i det vestlige [[Europa (verdensdel)|Europa]] brugte til udveksling af [[tanke]]r og [[opdagelse]]r. Tidspunktet, hvorpå latin ophørte med at være [[modersmål]], sættes til ca år [[600]]. <ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 185)</ref>
 
Skønt [[Luther]] afskaffede latin som [[gudstjeneste]]sprog, beholdt latin også efter [[reformationen]] sin plads på [[Københavns Universitet]] og andre europæiske [[universitet]]er. Videnskabelige værker var på latin indtil midten af [[1800-tallet]]. Det blev herefter især [[Tysk (sprog)|tysk]], der kom i brug (bl.a. af den klassiske [[Filologi|filolog]] [[Johan Nicolai Madvig]]), før [[Engelsk (sprog)|engelsk]] tog over hundrede år senere.
Linje 39:
 
=== Latin i nyere tid ===
Latin har været benyttet som officielt sprog, når det nationale sprog har været forbudt. I [[Polen]] var latin officielt sprog frem til [[1795]] for at undgå, at [[russisk]] eller tysk blev påtvunget befolkningen. I [[Ungarn]] var latin administrativt sprog frem til [[1844]]. Ungarsk var forbudt af myndighederne, og for at slippe at bruge erobrernes sprog, tysk, benyttede ungarerne sig af latin. <ref>Vibeke Roggen: "Latin – fortsatt god latin?", ''Gobelin Europa'' (s. 74-5), forlaget Sypress, Oslo 1995, ISBN 82-91224-12-9</ref>
 
I [[EU]] er alle medlemslandenes officielle sprog gjort til officielle EU-sprog. Det medfører, at mindst 40% af EUs administrative omkostninger går til [[oversættelse]] og [[tolk]]etjeneste. Den italienske repræsentant Mario Capanna har holdt en tale på latin i [[Europa-parlamentet]]. Han blev anmodet om at benytte et mere tidsmæssigt sprog, men Capanna påpegede, at ingen forskrifter forbød ham at benytte latin, og fik støtte fra den tyske repræsentant Otto von Habsburg – på latin. Også den [[Svenskere|svenske]] latin-professor Birger Bergh støtter tanken om latin som fællessprog i Europa, fordi latin har fungeret længere end engelsk og fransk tilsammen.
 
[[Ole Borch]] udtalte i [[1680]], at på samme måde som egyptiske [[mumie]]r ødelægges, hvis man rører ved dem, ødelægges latin af forandringer. Efterligning først og fremmest af Cicero var efter Borchs mening idealet. Men hvis man ikke kan skrive noget på latin, som Cicero kunne have skrevet, er latin ikke til megen nytte. [[Erasmus af Rotterdam]] protesterede mod sin tids ciceronianere ved at skrive om aktuelle [[tema]]er på latin. Den [[finsk]]e professor Tuomo Pekkanen fra universitetet i [[Jyväskylä]] har oversat de ca 22.000 vers i ''[[Kalevala]]'' til latin, udarbejder sammen med en kollega nyheder på latin for finsk [[radio]], og har tilrettelagt digte af [[Horats]] til [[jazz]]-sange. Ligeledes udkom en samling [[Catullus]]-digte med titlen ''Variationes Catullianae jazzicae''. <ref>Vibeke Roggen: "Latin – fortsatt god latin?", ''Gobelin Europa'' (s. 76-7)</ref>
 
Latin er officielt sprog i [[Mikronation|mikronationen]] [[Ladonia]] på [[Kullen]] i [[Sverige]].{{kilde mangler|dato=september 2015}}