Grækenland: Forskelle mellem versioner

Grækenland er verdens største skibsfartsnation med 3.099 skibe på 1.000 BRT eller mere (13. dec. 2007) eller 18% af verdens samlede [[tonnage]]. Det er dog lavere end rekorden på ca 5.000 græske skibe sidst i 1970'erne. <ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gr.html#Econ The World Factbook: Greece]</ref>

Grækenland var [[bankerot]] i 1932. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 111), forlaget Frifant, Oslo 2002, ISBN 82-7889-046-3</ref> Et hovedproblem for landet selv og for udenlandske investorer var værdifastsættelsen af græske drakmer siden borgerkrigen. Efter en drastisk reform i 1953 knyttede Grækenland drakmen til dollaren helt til systemet brød sammen under [[oliekrisen]] i 1973. Dollar-kursen sank og trak drakmen med nedad, hvad USA kompenserede for gennem økonomisk støtte til Grækenland. I 1980 var drakmen stærkt svækket i forhold til alle vigtige [[valuta]]er. I januar 1983 kom en [[devaluering]] med 15,5%, men [[inflation]]en lå godt over gennemsnittet i EU; i 1992 var den på 16%. Det store underskud på [[handelsbalance]]n medførte, at 21% af statens indtægter i 1992 gik til statsgæld. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 52-3)</ref>

Ved EU-medlemskabet i 1981 foregøglede man grækerne en omfattende industriel omstrukturering, en kraftig forøgelse af vareeksporten og massive investeringer, især fra Tyskland. Den største ændring blev imidlertid, at producenter fra EU-lande overtog store markedsandele, hvor de tidligere havde været ubetydelige. Fx ophørte importen af amerikanske biler. Den forventede eksplosion i eksport af græskproducerede varer til andre EU-lande skete aldrig. Græske firmaer fortsatte med at handle med [[Østeuropa]] og [[Mellemøsten]]. Nye områder som [[elektronik]]-industri blev aldrig etableret. EU stillede spørgsmål om de privatejede firmaer, PASOK-regeringen investerede i for at skaffe folk arbejde, selv om de gik med tab. Partiet PASOK betragtede imidlertid ikke Grækenland som vestligt, men nærmest som et [[u-land]] på linje med [[den tredje verden]]. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 51-4)</ref>

Grækerne gik over til euro fra 1.januar 2001, selv om EUs krav om mindre end 3% underskud på statsbudgettet og mindre end 60% gæld af BNP langtfra var opfyldt. I Grækenland var forsvarsbudgettet hemmeligt pga. det anspændte forhold til Tyrkiet og holdt udenfor statsbudgettet. Den statsejede jernbane havde flere ansatte end rejsende, og en tidligere minister udtalte, at det ville være billigere at transportere de rejsende gratis i [[taxi]]. Men da udstedte statsbanerne aktier, som blev opkøbt af staten af et eget selskab, så opkøbet ikke kom på statsbudgettet som en udgift. I 2004 spurgte budgetminister Peter Doukas sine økonomer om størrelsen på det virkelige underskud på statsbudgettet vedtaget et par måneder tidligere med minus 1,5%. Svaret var: Minus 8,3%. Doukas foreslog besparelser, men økonomerne foreholdt ham, at Grækenland skulle afholde [[olympiske lege]] senere samme år, så man kunne ikke risikere [[strejke]]r. <ref>[http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-16834815 BBC News - How 'magic' made Greek debt disappear before it joined the euro<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Efter den sidste EU-hjælpepakke er arbejdsløsheden steget dramatisk og nåede i marts [[2012]] 21,9%. Der er mangel på livsvigtig [[lægemiddel|medicin]], fordi græske [[apotek]]er nægter at udlevere [[recept]]pligtig medicin med statstilskud. Staten har ikke længere råd til at refundere tilskuddet og skylder apotekerne mere end 1,8 milliarder kroner. Liv står i fare, fordi mange [[sukkersyge]] ikke kan betale for [[insulin]]. <ref>[http://www.eufagligt.dk/artikel/1533/ En million grækere uden job<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Grækenland har (2012) 712.000 statsansatte i et land med kun ti millioner indbyggere. EU-kommissionen har dokumenteret, at den samlede værdi af kriselån, gældsreduktioner og direkteoverføringer til landet er kommet op i 250.000 kroner pr. indbygger. Det totale beløb anslås til 177% af græsk BNP. Til sammenligning udgjorde [[Marshallplanen|Marshallhjælpen]] i sin tid kun 2,1% af modtagernes BNP. <ref>Sten Inge Jørgensen: "Mot et delt samfunn", ''Morgenbladet'', Oslo 27.april 2012</ref>

Græsk økonomi køber 10% mere fra udlandet, end den sælger. Det må afhjælpes ved udenlandske investeringer eller lån, men udlandet vil hverken investere i eller låne til Grækenland. Da grækerne har taget 28% af sparepengene ud af bankerne, er græsk økonomi krympet med 12% fra 2008 til 2012. Spekulanter har i 2012 kunnet købe græsk gæld til 20-25% af pålydende. <ref>Einar Hagvaag: "Evig bot uten bedring", ''Dagbladet'' 11.februar 2012</ref>

Grækenlands gæld var i [[2011]] 1,5 gange større end BNP, og landet har den laveste [[kredit]]værdighed for nogen suveræn stat i verden. [[Sort økonomi]] udgør 25% af græsk BNP. Henved en tredjedel af udskrevet [[skat]] bliver aldrig indkrævet. ''[[New York Times]]'' skrev i [[2010]], hvordan det græske skattevæsen ved hjælp af [[helikopter]] fik fotograferet og registreret henved 17.000 [[svømmebassin]]er i Athen. Kun 324 stod bogført hos skattevæsenet. Da [[Norge|norsk]] TV2 i 2011 fløj over de samme tage, havde ejerne skjult bassinerne under hvidmalede plader, så de ikke mere var synlige for skattemyndighederne. <ref>Frode Bjerkestrand: "Den store fete greske skattastrofen", ''Bergens Tidende'' 2.juli 2011</ref>

En væsentlig belastning for Grækenlands nationaløkonomi er de mange [[Illegal (udtryk)|illegale]] indvandrere.{{kilde mangler|dato=september 2015}} EUs grænsebureau [[Frontex]] rapporterer, at 141.000 personer blev pågrebet, da de var i færd med at krydse grænsen mod Tyrkiet ulovligt i 2011, en øgning på 35% i løbet af et år. <ref>[http://www.b.dk/globalt/eu-opruster-mod-illegal-indvanding EU opruster mod illegal indvanding - Globalt | www.b.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> En rapport om [[Schengen-samarbejdet]] fra EU-kommissionen påviser, at 75% af den ulovlige indvandring til EU-lande i sidste kvartal af 2011 kom gennem Grækenland. Menneskestrømmen var tidligere delt mellem Grækenland, Italien og Spanien; men Italien har indgået en aftale om retur med [[Libyen]], og Spanien tilsvarende med [[Senegal]] og [[Mauretanien]]. Grækenland har derimod mislykkedes i at indgå en aftale om retur med Tyrkiet, <ref>Per Kristian Aale: "EU-rapport: Hellas lekker som en sil", ''Aftenposten'' 15.juni 2012</ref> og har ingen økonomisk mulighed for at tage sig forsvarligt af sine asylsøgere. [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] fandt sidste år det græske asylsystem så "umenneskeligt og nedværdigende", at tilbagesendelser fra andre EU-lande nu er sat i bero.

Et yderligere stort minus er den omfattende [[korruption]] og [[nepotisme]] sammen med love, der sikrer alle offentligt ansatte ansættelse på livstid. Mange i [[offentlig sektor]] bliver ansat på baggrund af deres forbindelser og ikke kvalifikationer. Det gør den offentlige sektor til en af Europas mest ineffektive. Det er en af årsagerne til, at offentlige myndigheder i andre lande og selve EU ofte har svært ved at få relevante informationer om græske borgere, økonomiske forhold eller [[Statistik|statistisk]] materiale fra de græske myndigheder, eller først får det efter flere år. Den græske [[presse]] beskæftiger sig dagligt med disse problemer. Fx kostede svindel med [[pension]]er Grækenland mindst 16 millioner euro i 2011. Det græske [[folkeregister]] rummer så store svagheder, at pårørende ved at undlade at oplyse om dødsfald, kan fortsætte med at hæve afdødes pension. [[Arbejdsminister]] Louka Katseli igangsatte en oprydning, efter at man fandt, at mindst 4.500 døde [[Tjenestemand|tjenestemænd]] stadigvæk modtog pension i lighed med 9.000 grækere over 100 år. Man undersøgte i 2012, hvor mange af de hundredeårige, der faktisk er i live. <ref>[http://www.b.dk/globalt/slut-med-pension-til-doede-graekere Slut med pension til døde grækere – Globalt | www.b.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I oldtiden rejste grækerne selv kun ud som handelsfolk, ikke af nysgerrighed eller for fornøjelsens skyld, og nedskrev sjældent, hvad de så og oplevede på rejser. [[Romerriget|Romerne]] indledte traditionen med at skrive rejseberetninger. I Grækenland, som da var en romersk [[provins]], forsynede de sig med græske antikviteter. I 1506 tog sir Richard Guylforde <ref>[http://www.archive.org/stream/pylgrymageofsirr00camduoft/pylgrymageofsirr00camduoft_djvu.txt Full text of "the Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land, A.D. 1506"<!-- Bot genereret titel -->]</ref>på vej til [[det hellige land]] først med skib fra [[Trieste]] mod syd via Kerkyra, hvor "''alle taler græsk, og græske er de virkelig''", ned til Methoni med dens store fæstning, som han sejlede forbi "''af skræk for tyrkerne''". Mens Grækenland var en del af [[Det Osmanniske Rige]], brød vejnettet sammen, og ændringer i havniveauet omgjorde store kyststrækninger til [[malaria]]befængt [[sump]]; men efter slaget ved [[Lepanto]] i 1571 var tyrkerne ikke mere en [[trussel]] mod Europa, og det blev nemmere at rejse i egne, de kontrollerede. Efter nederlaget ved [[Skt. Gotthard-passet]] i 1664 blev tyrkerne yderligere svækket, og efter [[Venedig|venetianernes]] invasion i Peloponnes i 1685 blev det muligt for rejsende at besøge store dele af landet. I løbet af 1700-tallet øgedes handelen, og da [[lord Byron]] kom til Athen i 1809, lod det engelske publikum sig smitte af hans begejstring. Athens klassiske monumenter var allerede beskrevet af Stuart og Revett i 1770'erne. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 92-3)</ref>

Omstrejfende [[røver]]bander var i 1800-tallet stadig et problem. I april 1870 blev lord Muncaster og hans følge bortført af røvere mindre end 50 km fra Athen. <ref>[http://books.google.no/books/about/Ransom_and_murder_in_Greece.html?id=fVygAAAAMAAJ&redir_esc=y Ransom and Murder in Greece: Lord Muncaster&#39;s Journal 1870 - Google Bøker<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Fire blev taget som [[Gidsel|gidsler]], mens lord Muncaster blev løsladt for at fremskaffe [[løsepenge]]. Af frygt for, at gidslerne skulle blive fragtet over grænsen til Tyrkiet, lod græske myndigheter soldater omringe røvernes lejr, og gidslerne blev dræbt. Episoden vakte stor opstandelse, og [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]] fordømte den græske regering. I 1916 blev Grækenland tilknyttet det europæiske jernbanenet; men Baedekers rejsefører advarede stadigvæk de rejsende om, at "''ture til fods af én dags varighed eller mere, er så godt som umuligt pga. klimaet, problemer med at skaffe mad og husly, vilde hunde og det fuldstændige fravær af vejskilte''". <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 94-5)</ref>

Skibstrafikken bestemte [[turist]]ernes rejserute i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, indtil billige flyrejser førte til en revolution i turismen fra starten af 1960'erne. Selv om Imperial Airways' rute til [[Indien]] mellemlandede i Athen, valgte yderst få den mulighed. [[Charterrejse]]rne viste, at der fandtes et stort marked for solferier i Syden, og yngre mennesker var ikke optaget af, at alt skulle være så flunkende nyt og [[hygiejne|hygiejnisk]]. Amerikanernes brug af [[DDT]] mod malaria havde ført til, at de værste problemer forsvandt efter anden verdenskrig {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. Masseturismen har tilført Grækenland vigtig valuta, men er mange steder også en væsentlig belastning for miljøet. <ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 96-7)</ref>

Der er i landet over 180 forskellige syge-pensionskasser, hvoraf de færreste er i stand til at overholde deres forpligtelse til at udbetale alderspension og afholde sygesikringsudgifter for medlemmerne. Staten lægger derfor årligt meget store summer ud til dækning af udgifterne. Der eksisterer et meget omfattende privat sundhedssystem parallelt med det offentlige, der er overordentligt ineffektivt og regnes som den mest korrupte offentlige etat, med 19% af de rapporterede tilfælde af korruption, foran sagførere og privatpraktiserende læger. Læger har skrevet [[recept]]er ud til patienter, der ikke fandtes, eller som ikke fejlede noget. En del af den medicin er eksporteret til lande, hvor de koster mere end i Grækenland. Denne type svindel foregik i størrelsesordenen mellem 50 og 200 millioner euros årligt. <ref>[http://www.adnkronos.com/IGN/Aki/English/Politics/Greece-Cheese-chickens-roots-of-healthcare-corruption_313158960972.html Greece: Cheese, chickens roots of healthcare corruption - Adnkronos Politics<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Kun undtagsvis bliver patienten behandlet uden at erlægge relativt store summer under bordet til personalet, primært lægerne. Der er massiv svindel ved indkøb af sundhedsartikler, hvor der tages meget store, ulovlige, procentmæssige gevinster hjem af læger og økonomisk personale. Græske offentlige sygehuse har betalt op til 600 gange mere for en vare end et sygehus i Storbritannien.