Randers: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenth, fjerner ændringer fra 174.255.4.67 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Godihrdt (diskussion | bidrag) m Mellemrumkorrektion |
||
Linje 76:
Et Gråbrødrekloster blev stiftet 1236. I testamenter vides det af og til at være blevet betænkt, blandt andet i 1263, 1268, 1456, 1509 og 1514; desuden fik det efterhånden noget jordegods, således 1443 en eng ved [[Essenbæk Kloster]]s hestehave og 1455 en jord i Randers Sankt Peders Sogn. År 1467 forpligtede guardianen sig til "i den nye Kirke paa den nørre Side ved Koret" at opføre et kapel, hvor der skulle holdes 3 ugentlige messer og en årlig begængelse for [[Anders Jacobsen Björn]] til [[Stenalt]] og hustru. I 1472 stiftede [[Otte Nielsen Rosenkrantz]] og hustru (begge begrevede i klosterkirken) et andet kapel, og i 1497 optoges medlemmerne af Sankt Barbara Gildet i ordenens broderskab. Af Klosterets guardianer vides et par at have været provincialministre. I 1503 blev konventet bragt til observans. Klosteret ophævedes i 1530 og skænkedes af kongen med alt tilbehør til [[rigshofmester]] [[Mogens Gøye]], der dog allerede samme år overlod kirken til borgerne og den lutherske præst Mattis Lang. Efter Mogens Gøyes død 1544 kom klosteret tilbage til Kronen og omdannedes til Dronningborg Slot.<ref name="trap 1901 814"/>
Yngst var Helligåndsklosteret. Oprindelig var det kun en borgerlig hospitalsstiftelse som de små helliggeisthuse, der fandtes i adskillige købstæder. Det nævnes første gang i 1417, men er vist nok en del ældre (en Peder Nielsen Galde, nævnt 1400 som "Forstander i Randers", har muligvis hørt hjemme her).<ref name="trap 1901 814"/> Til hospitalet var der som sædvanlig knyttet et lille helligåndskapel.<ref name="trap 1901 815">[http://runeberg.org/trap/3-4/0853.html Trap (1901), s. 815]</ref> Skønt stiftelsen flere gange støttedes med afladsbreve og af omegnens adel med gaver af jordegods, vedblev den sikkert at være ringe, indtil den senest 1489 omdannedes til et hospitalskloster med Helligåndsklosteret i Rom som moderstiftelse. Så kom især under dets to første priorer, Jens Mathiesen og Laurids Nielsen, dets glansperiode. Kong Hans skænkede klosteret Sankt Mortens Kirke i Randers mod, at der her skulle holdes en ugentlig messe for hans og hans slægtninges sjæle, og fra nu af blev Sankt Mortens Kirke klosterets egentlige kirke, om den end ved siden af synes vedblivende at have været sognekirke. ved denne anledning undergik den en hel ombygning. Blandt de gaver, klosteret modtog omkring 1500, nævnes følgende: i 1496 skænkede sognepræsten i Gimming det en fiskegård med mere ved Randers Bro, og samme år fik det af Axel Lagesen Brock til [[Clausholm]] nogle gårde i [[Hammelev]] og Laen samt en fiskegård. År 1500 gav Jens Nielsen (Munk) til Restrup det noget gods i Lyngaa, i 1510 Tyge Jensen Seefeld af [[Dalsgaard|Dalsgård]] en gård i [[Troelstrup]], [[Rinds Herred]], og 1515 Aarhuskanniken Jens Eriksen en gård i Voldby, [[Gjern Herred]]. I og ved Randers fik det desuden flere abildgårde, haver og jorder, "Priorgaarden" med mere. 1250 [?] omtales, at det havde 3 kalkovne ved [[Mariager Fjord]]. Reformationsrøret og andet gjorde dog ende på denne stortid, og den sidste halve snes år af klostrets beståen var en fortsat nedgang. Da [[Christian II]] i 1522 forlangte en stor skatteydelse af gejstligheden, erklærede klosteret, at det havde en gæld på 3.000 mark. I 1527 måtte det sælge flere ejendomme, deriblandt det nævnte helligåndskapel, der efter reformen ved 1489 vist var blevet overflødigt. Frederik I lod i 1530 foretage de første skridt til dets ophævelse som kloster, og 1532 var det som almindeligt fattig- og sygehus underlagt verdslig øvrighed, idet forstanderen da forpligtedes til at gøre Mogens Gøye og borgmester og råd i Randers regnskab vedrørende lemmernes underhold. Endelig ophævedes det helt i 1541, og dets gods overdroges Aarhus Hospital, hvortil også lemmerne førtes; men noget af godset blev atter frataget Aarhushospitalet, da det nye hospital i Randers stiftedes 1558. Helligåndsklosteret har ligget noget nord for Sankt Mortens Kirke.<ref name="trap 1901 815"/> Hvornår bygningerne er blevet nedrevne, vides ikke, mulig omkring 1550.
Foruden Sankt Mortens Kirke, Vor Frue Kirke og Gråbrødrekirken havde Randers i middelalderen endnu 3 kirker. På Rådhustorvets nordside lå Sankt Peders Kirke, opført i den tidligere middelalder af kampesten og mursten, med to eller tre skibe og et vist nok senere tilbygget tårn (nævnt 1455); af den sidste katolske Aarhusbisp [[Ove Bille]] blev den overladt borgerne i Randers, stadfæstet af [[Christian III]] i 1535; den er vist nok snart efter blevet nedbrudt, men tårnet, som byen brugte som klokketårn, og som 1687 fik et nyt spir, stod indtil 1795. Mellem Middelgade og Brødregades sydlige del lå Sankt Clemens Kirke (nævnt 1403); 1532 fik Henning Baltersen præsentats på kirken, men 24. oktober 1540 tillod kongen borgerne i Randers "at nedbryde den og Kirkegaarden og dermed bygge og holde de andre to Sognekirker ved Magt", idet tårnet skulle blive stående (ved byens brand i 1671 ødelagdes spiret, hvorefter tårnet forfaldt og nedbrødes mellem 1724 og 1736). På Sankt Laurentii Bakke lå Sankt Laurentii Kirke (nævnt 1483). Samtidig med Sankt Peders Kirke overlod Ove Bille den til borgerne, kongelig stadfæstelse 1535, men allerede 7. juni 1529 havde Kongen givet sin tilladelse til, at den måtte nedbrydes og sognefolket søge Helligåndskirken; kort efter er den sikkert forsvunden.<ref name="trap 1901 815"/>
| |||