Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
se diskussion
m Mellemrumkorrektion
Linje 284:
Under enevælden blev der bevidst søgt ført en ''helstatspolitik, der skulle gøre Danmark og Norge til en økonomisk enhed'', da Danmark og Norge var økonomisk ligeværdige. Ved byprivilegierne [[1662]] blev al trælasthandel samlet i byerne, borgerne fik eneret til at købe trælast af bønder og savværksejere. Efter enevældens indflydelse oplevede norsk skibsfart derfor en voldsom fremgang: handelsflåden i Norge voksede fra 10.586 [[læster]] i [[1670]] til 37.735 læster i [[1699]] mod i [[Danmark]] fra 7.521 læster i [[1670]] til 17.003 læster i [[1699]] og i [[Hertugdømmerne]] fra 4.027 læster i [[1670]] til 9.246 læster i [[1699]]<ref>Barfod, s. 87</ref>. Gennemgående var norske skibe større end i de andre dele af riget.
 
De norske købstæder og ladesteder nød godt af helstatspolitikken. Skibsfarten i de enkelte norske stæder viser tydelig fremgang fra enevældens indførelse, både målt i antal skibe og i læstetal: i Christiania voksede antallet af hjemmehørende skibe fra 15 i 1672 til 44 i 1695, i [[Arendal]] fra 27 i 1672 til 65 i 1699, i [[Christianssand]] fra 9 i 1669 til 30 i 1696, i [[Drammen]] fra 11 i 1671 til 24 i 1699, i [[Frederikshald]] fra 8 i 1672 til 23 i 1696, i [[Frederiksstad]] fra 6 i 1670 til 15 i 1698, i [[Holmestrand]] fra 3 i 1670 til 8 i 1696, i [[Kragerø]] fra 13 i 1667 til 20 i 1692, i [[Moss]] fra 0 i 1670 til 7 i 1698, i [[Sandefjord]] fra 3 i 1671 til 17 i 1699, i [[Tønsberg]] fra 8 i 1660 til 27 i 1694, mens fx [[Flekkefjord]], [[Larvik]] og [[Mandal]] udviste stabile høje tal. <ref>Barfod, tabel 17</ref>
 
Den danske korneksport til Norge blev særligt udtalt i [[1600-tallet]]. Den samlede indførsel af korn til Norge registreret i regnskaberne for [[Øresundstolden]] kan opgøres til 2.444,5 læst i [[1685]], hvoraf 1.479,5 læst blev fragtet på norske skibe, 520,5 læst på danske skibe, 171 læst på skibe fra [[Lübeck]], 27 læst på skibe fra [[Rostock]] og resten på nederlandske skibe. Med hensyn til oprindelsesstedet udgjorde 1.256 læst korn fra [[Danzig]], 389 læst korn fra [[Königsberg]] og 533 læst korn fra det østlige [[Danmark]]. Men allerede i [[1650'erne]] udførtes 1.400 læst korn tilsammen fra [[Århus]] og [[Ålborg]], hvorfor den vestlige del af Danmark må have spillet en hovedrolle i kornforsyningen til Norge allerede på daværende tidspunkt<ref>Friis, s. 541 og Fridericia, s. 217. Oplysningerne fra Århus stammer fra året 1655, hvor der udførtes 13.819 tdr. byg og malt, 5.769 tdr. rug, 296 tdr. havre og 635 tdr. mel, og fra Ålborg fra året 1652, hvor der udførtes 11.852 tdr. korn</ref>. Men det var kun begyndelsen: I årene fra 1681 til 1699 svingede kornudførslen alene fra Ålborg til Norge på mellem 20.000 og 58.000 tønder korn, og Norge tegnede sig alene for 62,1% af den samlede kornudførsel for disse år (458.720 tdr mod 96.903 tdr eller 13,1% til udlandet og 183.072 tdr eller 24,8% til andre dele af riget), omend der var store udsving fra år til år<ref>Blomberg, s. 130</ref>.