Sankthans: Forskelle mellem versioner

Sankthansaften har meget til fælles med [[valborgnatten]] [[30. april]], hvor man oprindeligt også tændte bål. Når bålskikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden være kalenderreformen i [[1700]], hvor kalenderen rykkede 11 dage frem. En forrykning på halvanden uge om foråret kan have betydet, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen ved et bål. <ref>[https://www.dk-kogebogen.dk/tema/sankthans/sankthans-historie.php Skt. Hans aften Sankt Hans Bål Sankthansbål Sankthans Aften Båltale Midsommer Midsommerfest Midsommervisen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet fandt sted 6 måneder før Jesu fødsel. <ref>[http://www.katolsk.no/biografi/doeperen.htm 24. juni: Den hellige Johannes Døperen<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som [[symbol]] på Johannes, som udpegede [[Kristus]] i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk [[liturgi]] indeholder velsignelser for bålet. <ref>[http://www.catholicculture.org/culture/liturgicalyear/activities/view.cfm?id=461 Liturgical Year : Activities : St. John's Eve Bonfire | Catholic Culture<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sankthansaften var da også en [[helligdag]] frem til [[1770]], da [[Struensee]] fik antallet helligdage halveret. Som forordningen udtrykte det: "''Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning''". <ref>[http://www.avisa-st.no/nyheter/2014/06/25/De-svunne-helligdager-14831341.ece De svunne helligdager - Avisa Sør-Trøndelag<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Folk fejrede sankthans eller midsommer med fest, sang og druk, især omkring [[helligkilde]]rne. [[Kirsten Piils kilde]] blev efter sigende fundet en midsommernat i [[1583]]. Der var [[magi]] i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke i, gjaldt det om at høste dem ind den nat. En [[røn]]negren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge [[folketro]]en kunne forelskede piger hænge to [[sankthansurt]]er op under loftsbjælken for at spå om fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om, at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på, ikke at blive stukket af [[sankthansorm]]en i løbet af sankthansfesten. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740’erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet. <ref name=autogeneret1>Søren Poder: "Den magiske midsommernat", ''Kalundborg Folkeblad'', 22. juni 2002</ref>

Bålet skulle helst tændes med såkaldt "vild ild" eller "nødild" (altså ild, som laves fra grunden af). <ref name=autogeneret2>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/derfor-br%C3%A6nder-vi-b%C3%A5l-til-sankt-hans Derfor brænder vi bål til sankthans - Kristendom.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]]. <ref name=":0">[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/]Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]], [[Hekkenfeldt]] (egentlig [[Hekla]] på [[Island]]) og [[Lyderhorn]] i [[Bergen]] sankthansaften og -nat. [[Joachim Junge]]s bog ''Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog'' fra [[1798]] nævner, at blus var udbredt på den tid. <ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref> Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk. <ref name=autogeneret1 />

Hvordan traditionen med heksen der kommer på bålet kan der være flere kilder til. I slutningen af 1800-tallet, begynder man i de østjyskebyer at brænde heksefigurer af til Valborg aften. En af de første Sankt Hans aftner hvor man både har brændt en brændt en hekse-dukke og sunget midsommervisen, er blandt seminarister fra Jelling Seminarium omkring år 1900<ref name=":0" />. En anden tradition siger at hekse-dukkerne er kommet på bålet i løbet af 1920'erne på egnen ved [[Kalundborg]], hvor der arbejdede en del tyskere på [[skibsværft]]et under [[1. verdenskrig]]. Hjemmefra kendte de til skikken med at brænde en strådukke på sankthansbålet, hvor [[dukke]]n symboliserer det onde, man vil til livs. <ref name=autogeneret2 /> Figurer blev brændt på bål andre steder i Europa, men under andre navne, fx [[Judas Iskariot|Judas]], som blev brændt til [[påske]], <ref name=autogeneret1 /> og Guy Fawkes i [[England]].