Autoritarisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 1:
{{harflertydig4|Denne artikel omhandler den politiske styreform. For begrebet indenfor psykologien, se [[autoritær personlighed]]}}
'''Autoritarisme''' er en [[regering|styreform]] karakteriseret ved en stærk centralmagt og begrænsede [[politisk frihed|politiske friheder]]. Individuelle friheder er underlagt staten, og der findes intet forfatninggaranteret ansvar.<ref name="gap"/> [[Juan Linz]] karakteriserede i 1964 autoritære<ref>{{Cite book|author=Richard Shorten|year=2012|title=Modernism and Totalitarianism: Rethinking the Intellectual Sources of Nazism and Stalinism, 1945 to the Present|url=https://books.google.dk/books?id=WPYA6aKTHfUC&lpg=PP1&dq=isbn%3A9780230252073&hl=da&pg=PA256#v=onepage&q&f=false|at=p. 256 (note 67)|publisher=Palgrave Macmillan|isbn=978-0230252073|quote=For a long time the authoritative definition of authoritarianism was that of Juan J. Linz. See Linz, 'An Authoritarian Regime: The Case of Spain' in Cleavages, Ideologies and Party Systems, ed. Eric Allard and Yrjo Littunen (Helsinki: Academic, 1964), 255}}</ref> politiske systemer ved fire kvaliteter:
 
# begrænset [[Pluralisme|politisk pluralisme]]; dvs. at sådanne regimer begrænser politiske institutioner og grupper såsom [[lovgivende forsamling]]er, [[politisk parti|politiske partier]] og [[interessegruppe]]r;
# en basis for [[Politisk legitimitet|legitimitet]] på grundlag af følelse, især identificering af regimet som et nødvendigt onde til at kunne bekæmpe "let genkendelige samfundsproblemer" såsom [[underudvikling]] eller [[oprør]];
# minimal [[social mobilisering]], ofte forårsaget af begrænsninger af befolkningen såsom undertrykkelse af politiske modstandere og anti-regime-aktivitet;
# uformelt defineret udøvende magt med ofte vag og skiftende magt.<ref>Gretchen Casper, Fragile Democracies: The Legacies of Authoritarian Rule, p. 40-50 (citing Linz 1964).</ref>
 
De fleste moderne [[diktatur]]er anvender et autoritært koncept til at danne en regering.<ref name="gap">{{cite book |title=Government and Politics - Volume I |last=Sekiguchi |first=Masashi |publisher=EOLSS Publications |isbn=9781905839698 |page=92 |url=https://play.google.com/store/books/details?id=Gkm5DAAAQBAJ |accessdate=26. december 2016}}</ref> Begrebet stammer fra den [[romerske republik]], hvor det henviste til en form for diktatur, der kunne indføres i nødsituationer.<ref name="gap"/>
 
==Autoritære regeringer og stater==
Linz skelnede de nye former for autoritarisme fra personalistiske diktaturer og [[totalitarisme|totalitære]] stater, og tog [[Spanien under Franco]] som et eksempel. I modsætning til personalistiske diktaturer har de nye former for autoritarisme institutionaliseret repræsentationen af en række aktører (i Spaniens tilfælde omfattede disse militæret, den [[katolske kirke]], [[Falange Española y de las JONS|Falange]], [[Monarkisme|monarkister]], [[teknokrat]]er og andre); i modsætning til totalitære stater afhænger et autoritært regimes fortsatte eksistens ifølge Linz af passiv accept hos masserne snarere end decideret folkelig opbakning.<ref>Todd Landman, ''Studying Human Rights'' (Routledge, 2003), p. 71 (citing Linz 1964 and others).</ref>