[[Fil:Novices alms bowls 2.jpg|thumb|Dāna eller velgørende over for munke er en dyd i buddhismen, hvilket fører til en bedre genfødsler.]]
Målet med buddhistisk praksis er at nåvågne op til en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse. I buddhistisk tænkning er det ikke noget, man henter uden for sig selv, men er det, som er til stede helt af sig selv i sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i sit eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindsgifte" (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse - så vidt det er muligt - skal det enkelte menneske nå frem til en indre tilstand af neutralitet). På den måde kan man optimalt set "vågne op" og nå [[nirvana]], som er en særlig tilstand.
== Buddhismens psykologi ==
Buddhismen omfatter i den forbindelse en psykologisk model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, der gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør<ref>Se PeterBeth ElsassJacobs (20112017). BuddhasThe vejeOriginal -Buddhist enPsychology. introduktion til buddhistisk psykologi.Northatlantic GyldendalPress </ref>. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for [[kognitiv terapi]]<ref>Se Dennis Tirsch (2015). Buddhist psychology and Cognitive Behavioural Therapy. Guilford Press</ref>.
== De fire ædle sandheder og den ædle ottefoldige vej ==
