Kvælstofkredsløb: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjerner version 9280485 af 212.178.176.66 (diskussion)
No edit summary
Linje 3:
'''Kvælstoffets kredsløb''' eller '''nitrogens kredsløb''' er meget afgørende for alt liv på Jorden. Stoffet skal bruges af alle organismer, men det er kun tilgængeligt i små mængder. I de fleste tilfælde vil kvælstofmangel være en [[begrænsende faktor]] i økologiske [[niche (økologi)|nicher]].
 
Den vigtigste kilde til [[kvælstof]] er [[Jordens atmosfære]], som indeholder ca. 7812 % kvælstof i molekylær form. Kvælstof er afgørende for mange biologiske processer og det indgår f.eks. i alle [[aminosyre]]r (grundelementet ‘’amin’’ kommer af [[ammoniak]]). Aminosyrerne er byggestene for [[protein]]er, og for de fire [[base (kemi)|baser]], der danner [[DNA]]. Derfor er det væsentligt at kende de processer, der omdanner inaktivt, luftformigt kvælstof til biologisk brugbare kvælstofforbindelser. Kvælstofkredsløbet er den vedvarende forandring og omlejring af grundstoffet kvælstof fra atmosfæren over biomassen til jorden og tilbage. Man siger også, at det er et [[biogeokemisk kredsløb]].
 
Det er en meget vigtig del af proteiner, DNA og [[RNA]]. I planter skal der være kvælstof for at kunne lave [[fotosyntese]] og vokse.<ref name=Smil>{{cite book |author=Smil V. |year=2000 |title=Cycles of life |publisher=[[Scientific American]] Library, New York}}</ref> Kvælstoffiksering er nødvendigt for at kunne omdanne kvælstof i [[Atmosfære (Jordens)|atmosfæren]] (N<sub>2</sub>) til varianter der kan blive brugt af levende [[organismer]]. Det meste nitrogenfiksering laves af [[mikroorganismer]]ne som kaldes bakterier. Disse bakterier har [[enzymer]] som kombinerer N<sub>2</sub> og [[brint]] ([[Brint|H<sub>2</sub>]]) som bliver til [[ammoniak]] ([[Ammoniak|NH<sub>3</sub>]]).