Versionen fra 26. aug. 2018, 17:39 redigér Dannebrog Spy (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.726 edits Tilføjelse ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. aug. 2018, 23:43 redigér fjern redigering Dannebrog Spy (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.726 edits Interne links Gå til næste forskel →
Linje 27: Indvielsen af letbanen er blevet udskudt i flere omgange. Det var meningen, at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser.<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/indland/letbanedirektoer-har-kendt-til-manglende-godkendelse-i-tre-dage Letbanedirektør har kendt til manglende godkendelse i tre dage], dr.dk. 22. sept. 2017. Hentet 23. sept. 2017</ref> Først tre måneder senere, 20. december 2017, forelå der en betinget godkendelse til at køre med passagerer fra [[Trafikstyrelsen\|Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen]] 20. december 2017, og dagen efter blev den første strækning så indviet. De øvrige strækninger, som også var planlagt til at åbne i 2017 og starten af 2018, blev udskudt tilsvarende. Letbanesselskabet har valgt ikke at annoncere hvornår de sidste strækninger vil blive åbnet, før de nødvendige godkendelser foreligger.<ref>{{Cite web\|url=http://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2018/odder-og-grenaa/\|title=Odder og Grenå\|date=29. januar 2018\|publisher=Århus Letbane\|accessdate=1. april 2018}}</ref> Når hele letbanen er færdig, vil den bestå af enden ~~nybygget~~nybyggede [[Den indre strækning\|indre strækning]] fra Aarhus til [[Lisbjerg (Aarhus Kommune)\|Lisbjerg]] og [[Lystrup (Aarhus Kommune)\|Lystrup]] samt de tidligere jernbaner Odderbanen og [[Grenaabanen]] mellem Aarhus og [[Grenaa]]. Den færdige letbane får en samlet længde på ca. 110 km og 48 stationer, der vil blive betjent af to linjer. Det forventes, at den vil få 56.100 daglige påstigninger. Den mest benyttede linje forventes at få 40.000 daglige påstigninger. Derudover er der planer om yderligere letbaner til [[Hinnerup]], [[Brabrand]] og [[Hasselager]].<ref>[http://www.letbanen.dk/om-letbanen/vision/ ''"Fingerplan" binder Østjylland sammen''], Aarhus Letbane. Besøgt 12. september 2017.</ref> == Historie == Linje 33: Med anlæggelsen af Aarhus Letbane er det tredje gang, at der er kommet skinner i Aarhus' gader. Den første gang var, da [[Aarhuus Sporvejsselskab]] åbnede en kort [[hestesporvogn]]slinie mellem banegården og [[Store Torv]] 31. maj 1884. Den blev indstillet ca. 22. maj 1895.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/AaSS/Driften/AaSSdrift.htm ''Aarhuus Sporvejsselskab''], Vognstyrer.dk, besøgt 27. december 2017.</ref> Anden gang var, da [[Aarhus Elektriske Sporvej]] åbnede en elektrisk sporvognslinie mellem [[Dalgas Avenue]] og [[Trøjborgvej]] 7. juli 1904. Den blev overtaget af [[Aarhus Kommune]] 1. januar 1928, der videreførte driften under navnet [[Århus Sporveje]]. 1. januar 1930 blev linjen forlænget til [[Marienlund (Aarhus)\|Marienlund]], og der åbnedes en ny linje 2 fra Banegården til [[Harald Jensens Plads]]. Den blev senere forlænget til henholdsvis [[Kongsvang]] 1. november 1935 og til Marienlund 27. oktober 1945. De to sporvognslinier blev omstillet til busdrift 7. november 1971.<ref>''Århus Sporveje'' af Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971. S. 106-111.</ref> Hen mod slutningen af 1900-tallet voksede biltrafikken i Aarhus støt med deraf følgende problemer. Desuden kom der planer om store udvidelser af [[Aarhus Universitetshospital, Skejby]] og byudvikling i [[Lisbjerg (Aarhus Kommune)\|Lisbjerg]] og [[Nordhavnen (Aarhus)\|Nordhavnen]], der alt sammen stillede krav om transport med stor kapacitet. I 2000 besluttede kommunalbestyrelsen at anlægge [[busbane]]r på de store indfaldsveje som et første skridt mod senere anlæggelse af ~~letbaner~~[[letbane]]r. I 2007 etablerede Aarhus Kommune, seks omkringliggende kommuner og [[Region Midtjylland]] et sekretariat, der skulle forberede etableringen af et letbanesystem i Aarhus og omegn. Det førte året efter til et forslag om en første etape. Den skulle dels bestå af en sammenbinding af de eksisterende jernbaner [[Odderbanen]] og [[Grenaabanen]] og dels af en ny ca. 12 km lang strækning fra havnen ad [[Randersvej (Aarhus)\|Randersvej]] til hospitalet og derfra videre via Lisbjerg til [[Lystrup Station\|Lystrup]] på Grenaabanen. Den nye strækning, der blev kendt som [[den indre strækning]], skulle bygges som letbane,. ~~mens det~~Derimod var det uklart, om Odderbanen og Grenaabanen skulle elektrificeres. Hvis ikke ville det blive nødvendigt med hybridtog, der kunne skifte mellem el og diesel.<ref name="BYtrafik">''Aarhus Letbane'' af Finn Hørsted. BYtrafik 5/2017, s. 24-28.</ref> 20. januar 2011 aftalte Region Midtjylland med [[DSB]], der i forvejen drev Grenaabanen, at de også skulle overtage driften af Odderbanen, så der kunne blive samdrift mellem de to baner.<ref>[http://web.archive.org/web/20160304090439/http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/dsb--pa-odderbanen-/ DSB skal køre tog på Odderbanen]. [[DSB]]</ref> Resultatet blev [[Aarhus Nærbane]], der trådte i kraft 9. december 2012, hvorefter passagerne slap for at skifte tog på [[Aarhus Hovedbanegård\|Aarhus H]].

Aarhus Letbane: Forskelle mellem versioner