Versionen fra 30. aug. 2018, 11:03 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. aug. 2018, 11:09 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: flyt sprogikon bagrest Gå til næste forskel →
Linje 120: {{Uddybende\|Soldaten og den smilende pige}} [[Fil:Jan Vermeer van Delft 023.jpg\|thumb\|right\|''[[Soldaten og den smilende pige]]'' ([[1658]]), en kraftig perspektivforkortning gør at soldaten forekommer flere gange større end pigen.]] {{citat2\|Kender du forresten en maler, som hedder Van der Meer, som for eksempel en meget smuk nederlandsk kvinde, der er frugtsommelig? Denne mærkelige malers palet består af blåt, citrongult, perlegråt, sort og hvidt. Selvfølgelig kan man i hans få billeder finde alle farver, men kombinationen citrongult, tonet blåt og lysegråt er lige så karakteristisk for ham, som den harmoniske sammensmeltning af sort, hvidt og rosa er det for Velasquez.\|[[Vincent van Gogh\|van Gogh]] i brev til Emile Bernard. Arles, Søndag, 29. juli 1888.<ref>~~{{en sprog}}~~ [http://www.vangoghletters.org/vg/letters/let649/letter.html Vincent van Gogh. The letters] {{fr sprog}} {{en sprog}}</ref><ref>Peter C. Sutton, Lisa Vergara, Ann Jensen Adams, Bruce Museum, National Gallery of Ireland (2003) Love letters: Dutch genre paintings in the age of Vermeer. s.60 {{en sprog}}</ref>}} Det er en myte, at Vermeer arbejdede minutiøst og langsomt og med exceptionel præcision. Han penselføring er virtuos og direkte og uden at kæle for detaljen. Derimod taler alt for, at han var optaget af motivets styrke og kompositiones kraft, noget der bevirkede, at han ofte overmalede allerede færdige dele af motivet. Man kan heraf udlede, at Vermeer var længe om at færdiggøre sin komposition.<ref>N. Costaras (1998), "A Study of the Materials and Techniques of Johannes Vermeer," in ''Vermeer Studies'', ed. by Ivan Gaskell and Michiel Jonker, National Gallery of Art Washington D.C., Yale University Press, New Haven, London 1998.</ref> Meget tyder på at hans økonomiske formåen ikke var helt så vanskelig som myterne fortæller det. Han modtog apanage fra sin svigermoder, et beløb der svarede til årsindtægten hos en procelainsfabrikant i byen.<ref>B. Broos (1995), " 'Un célèbre peintre nommé Verme[e]r,' " in ''Johannes Vermeer,'' ed. by Arthur K. Wheelock Jr. (with contributions by Albert Blankert, Ben Broos, and Jørgen Wadum), 1995.</ref> Han brugte lyse [[farve]]r, ofte med dyre [[pigment]]er.<ref>Om Vermeers brug af ''naturlig ultramarin'' se: http://www.essentialvermeer.com/interviews_newsletter/wadum_interview.html#.VJcyWl4AAA </ref> Ofte ultramarinblå og citron[[gul]] side om side. Han er også kendt for sin effektfulde maleriske beskrivelse af lys i malerierne.<ref>J. Wadum (1998), "Contours of Vermeer," in ''Vermeer Studies'', 55. Center for Advanced Study in the Visual Arts, Symposium Papers XXXIII, eds. I. Gaskel and M. Jonker. Washington/New Haven, pp. 201-223.</ref> Linje 155: [[Fil:Jan Vermeer van Delft 021.jpg\|thumb\|''[[Mælkepigen]]'' ([[1658]])]] {{Uddybende\|Ruffersken\|Mælkepigen}} ''[[Ruffersken]]'' ([[1656]]) antages at være Vermeers første genrebillede især i underkategorien ''bordelbilleder'' (''bordeeltje'').<ref>~~{{en sprog}}~~ Arthur K. Wheelock, Adele F. Seeff (2000) The public and private in Dutch culture of the Golden Age. s.141. {{en sprog}}</ref><ref>Ivan Gaskell, Michiel Jonker (1998) Vermeer Studies {{en sprog}}</ref> Denne undergenre var højt anset, ikke mindst da den kunne anvendes til at afbilde [[Jesus]] fortællingen om [[Den fortabte søn]] beskrevet i [[Lukasevangeliet]] (15.11-32). Motivet har da også en religiøs dimension, som ses i figuren længst til venstre, som sandsynligvis er den fortabte søn, der øder sin arv på spil og horer. Den fortabte søn er sandsynligvis et selvportræt af Johannes Vermeer, som det ofte var kutyme i den slags billeder (eg. [[Rembrandt]]). Det er i givet fald det eneste selvportræt af Johannes Vermeer. Fremstillingen af moralen er dog ganske behersket sammenlignet med andre malerier i genren fra perioden. Der mangler fx en seng, hvilket ville udpensle pointen, eller som i et lignende billede af [[Frans van Mieris den ældre\|Frans van Mieris]] (1635-1681) ''Soldaten og pigen'' (1658), hvor to hunde kopulerer i baggrunden. Det er også muligt at kvinden i den gule trøje, der bliver købt af manden i den røde jakke, ikke er prostitueret, men at der er tale om begyndelsen på en udenomsægteskabelig affære – med konen i sort som koblerske. Vermeers maleri er inspireret af et lignende af [[Utrechtskolen\|utrecht-caravaggisten]] [[Dirck van Baburen]] ([[1590]]-[[1624]]), som hans svigermor [[Maria Thins]] ejede – og som også danner baggrund i Vermeers ''Koncerten'' og ''En kvinde, der står ved et klaviatur''. Linje 238: * [http://www.kunstpedia.com/articles/painting-discovered-in-vermeer.html Painting discovered in Vermeer] {{en sprog}} * [http://vermeer.schilderijen.nu/ Vermeers værker] {{nl sprog}} * ~~{{nl sprog}}~~ [http://www.vermeerdelft.nl/ Vermeer i Delft] {{en sprog}} {{nl sprog}} * [http://www.alweer-een-vermeer.nl/SPHINX.HTM Vermeers slægt og familie] {{nl sprog}} {{Multicol-end}}

Johannes Vermeer: Forskelle mellem versioner