Hedy Lamarr: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kosmetiske ændringer
m bot: flyt sprogikon bagerst; kosmetiske ændringer
Linje 34:
|grammypriser =
|teenchoiceadwardspriser =
}}
'''Hedy Lamarr''' (født '''Hedwig Maria Eva Kiesler'''; [[9. november]] [[1914]] – død [[19. januar]] [[2000]]) var en [[Østrig|østrigskøstrig]]sk [[skuespiller]], glamourmodel og forsker. Omend hun primært er kendt for sin filmkarriere og som filmstjerne i [[MGM]]s ”gyldne alder”, havde hun en bemærkelsesværdig karriere som forsker og opfinder: Hun var bl.a. medudvikler af en tidlig form for spread-spectrum-kommunikation, en forløber for moderne trådløs kommunikation brugt i [[Wi-Fi]]-netværk og trådløs telefoni.<ref name="EFF1997">{{en sprog}} [http://archive.is/20120730020619/www.eff.org/awards/pioneer/1997.php Movie Legend Hedy Lamarr to be Given Special Award at EFF's Sixth Annual Pioneer Awards], [[Electronic Frontier Foundation]], [[11. marts]] [[1997]] {{en sprog}}</ref>
 
== Tidlig liv ==
Lamarr blev født ''Hedwig Maria Eva Kiesler'' i en [[jøde|jødisk]] familie i [[Wien]] i [[Østrig-Ungarn]]. Hendes far var ''Emil Kiesler'', en succesrig bankier fra [[Lemberg]]. Hendes mor ''Gertrud'' født ''Lichtwitz'', var en talentfuld pianist fra [[Budapest]].<ref>{{en sprog}} [http://www.highbeam.com/doc/1G1-78975068.html Article: HIGH CLASS WHORE.(actress Hedy Lamarr)]</ref><ref> {{en sprog}} </ref><ref>[http://nl.newsbank.com/nl-search/we/Archives?p_product=AK&s_site=ohio&p_multi=AK&p_theme=realcities&p_action=search&p_maxdocs=200&p_topdoc=1&p_text_direct-0=0EB6D5639CBDD2C6&p_field_direct-0=document_id&p_perpage=10&p_sort=YMD_date:D&s_trackval=GooglePM HEDY LAMARR, SCREEN BEAUTY AND CELLULAR PHONE INNOVATOR] {{en sprog}}</ref> Som barn studerede Hedy [[ballet]] og [[klaver]]. Da hun arbejdede med [[Max Reinhardt]] i [[Berlin]], omtalte han hende som den ''"Smukkeste kvinde i Europa"''. Som teenager fik hun flere store filmroller i tyske film, hvor hun spillede sammen med stjerner som [[Heinz Rühmann]] og [[Hans Moser]].
 
I begyndelsen af [[1933]] medvirkede hun i [[Gustav Machatý]]s berygtede film [[Ekstase (film)|Ekstase]]; en [[Tjekkoslovakiet|tjekkoslovakisk]] film lavet i [[Prag]], hvori hun spillede en uopmærksom og ligeglad gammel mands kærlighedshungrende unge hustru. En kærlighedsscene, der vises ved næroptagelser af hendes ophidsede ansigt og en lang optagelse af hende, mens hun bader nøgen i en skovsø og løber nøgen gennem skoven, gjorde filmen berømt.
 
Den [[10. august]] 1933 giftede hun sig med den 13 år ældre våbenfabrikant [[Friedrich Mandl]] fra Wien. Senere beskrev hun ham i sin selvbiografi ''Ecstasy and Me'' som en dominerende og jaloux mand, der forbød hende at lave film og til tider holdt hende indespærret i deres palæ. Han opkøbte alle de kopier af filmen ''Ekstase,'' han kunne få fat på, da han ikke syntes om hendes optræden og ansigtsudtryk i den. (Lamarr hævdede, at hendes lidenskabelige ansigtsudtryk skyldtes, at instruktøren stak hende i numsen med en nål).<ref name=Independent>{{en sprog}} [http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/film-and-tv/features/the-ecstasy-488903.html The ecstasy], [[The Independent]], [[30. januar]] [[2005]] {{en sprog}}</ref>
 
Mandl forhindrede hende i at fortsætte sin skuespillerkarriere, og tog hende i stedet med til møder med teknikere og forretningspartnere. På disse møder fik den matematisk talentfulde Lamarr førstehåndsindsigt i avanceret militærteknologi. Ellers var hun tvunget til at blive på slottet [[Schwarzenau]]. Hun berettede senere, at Mandl på trods af sine jødiske rødder omgikkes nazistiske erhvervsfolk, hvilket hun rasede over. I ''Ecstasy and Me'' skrev Lamarr, at både [[Benito Mussolini]] og [[Adolf Hitler]] deltog i Mandls store fester. Hun fortalte først, at hun slap fri ved at klæde sig ud som tjenestepige og flygte til [[Paris]], hvor hun fik skilsmisse og derefter flyttede videre til [[London]]. I en anden version overtalte Lamarr sin mand til at gå med til, at hun deltog i en fest iført alle sine kostbare smykker. Senere bedøvede hun og en tjenestepige ham, og hun undslap landet med sine smykker.
Linje 62:
Lamarr blev [[USA|amerikansk]] statsborger den [[10. april]] [[1953]].
 
Hun fik en æresstjerne på [[Hollywood Walk of Fame]], nummer 6.247.<ref>{{en sprog}} [http://www.hollywoodchamber.net/icons/walk_directory.asp Hollywood Walk of Fame directory], ''Hollywood Chamber of Commerce'' {{en sprog}}</ref>
 
Hun var gift seks gange: ''Fritz Mandl'', ''Gene Markey'', ''Sir John Loder'', [[Teddy Stauffer]], ''W. Howard Lee'' og ''Lewis J. Boles''. Hun havde tre børn.
 
Hedy Lamarr døde i [[Altamonte Springs (Florida)|Altamonte Springs]], i nærheden af [[Orlando (Florida)|Orlando]] den 19. januar, 2000. Hendes søn ''Anthony Loder'' spredte hendes aske i [[Wienerwald]] i overensstemmelse med hendes ønske.<ref name="calling">[http://www.mischief-films.com/sub2.php?ID=1&S=E Calling Hedy Lamarr], Mischief Films</ref>
 
== Liv som opfinder ==
Linje 74:
Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni [[1941]]. Den [[11. august]] [[1942]] blev {{US patent|2292387}} givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som Lamarr officielt hed på det tidspunkt. Patentet, der beskrev en tidlig form for [[frekvensspring]], anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre [[torpedo]]er sværere for fjenden at opspore og sabotere.
 
Ideen var så langt forud for sin tid, at den ikke kunne realiseres i [[1942]]. Den blev først implementeret i [[1962]], hvor den blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af [[Cuba]]<ref>[http://www.ieee.org/web/aboutus/history_center/biography/lamarr.html IEEE – Hedy Lamarr, 1914 – 2000]</ref>. Da var patentet dog udløbet. Måske derfor blev det først kendt i [[1997]], hvor organisationen [[Electronic Frontier Foundation]] tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.<ref name="EFF1997" /> I [[1998]] købte den [[Canada|canadiske]] udvikler af trådløs teknologi, ''Wi-LAN Inc,.'' 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.<ref>{{en sprog}} Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303 {{en sprog}}</ref> Antheil døde 12 februar, 1959.
 
Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for den moderne [[spread spectrum]] kommunikationsteknologi, som anvendes i [[bluetooth]]-forbindelser og i [[GSM]]-teknologi.
Linje 136:
{{autoritetsdata}}
{{FD|1914|2000|Lamarr, Hedy}}
 
[[Kategori:Filmskuespillere fra Østrig]]
[[Kategori:Filmskuespillere fra USA]]