Jean-François Raffaëlli: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m bot: flyt sprogikon bagerst; kosmetiske ændringer
 
Linje 64:
 
[[Fil:Portrait d'Edmond de Goncourt.jpg|thumb|left|Jean-François Raffaelli, Edmond de Goncourt, 1888, [[Musée des Beaux-Arts de Nancy]].]]{{clearleft}}
Raffaëlli nød ganske kort tid undervisning hos [[Jean-Léon Gérôme]], men udviklede sig så på egen hånd, debuterede i 1870 på [[Salonen]] med et landskab og udførte derefter i olie, tegning med olie eller i [[akvarel]]- og [[guache]]manér billeder som ''Moresque'' (1876), ''Familie af Bønder'' (1877), ''Maire et Conseiller'' og det pudsige ''Den Gamle søger Husjomfru'' (1883) med minutiøst indtrængende karakteristik.
 
Omkring 1885 (da han atter efter længere pause udstillede på Salonen) blev hans malemåde bredere. I sine landskaber stod han impressionisterne nær. På sit ejendommelige felt: Skildringen af arbejdere og småkårsfolk i storbyens udkanter (senere blev det gadelivet inde på Paris’ boulevarder) gik han sine egne veje med en teknik, der mere er den farvelagte tegnings end maleriets og forenklende samler al kraft på en levende, fuldtro karakteristik af menneskene: ''De to Smede'', ''Arbejder, der ryger sin Pibe'' (1886), ''Absintdrikkere'' etc. Hvor han ikke nøjes med at tegne med blyant og lignende (''Kludesamleren''), tegnede han med olie eller olie-pastel (den af Raffaëlli opfundne "Raffaëlli-stift"), koloritten lidet farverig (helst sort på hvidt), skikkelsernes omrids faste, farverne mere med for anskuelighedens end for deres egen skyld — en kunst, der opfattede individualiteterne skarpt og centralt, så de blev typiske, og hvis væsensmærke han selv og andre betegnede som "karakterisme".
 
[[Fil:Raffaelli Jean Francois Le Chiffonier.jpg|thumb|left|Jean-François Raffaelli, ''Kludesamleren'', 1879.]]{{clearleft}}
Senere udstillede Raffaëlli på Champ-de-Mars: 1891 ''Le grandpère'', ''Avenue d’Argenteuil'' med mere, 1892 ''Neapolitansk Frugtsælger med sit Æsel'' samt portrætter. Raffaëlli ydede også som [[portrætmaler]] noget dygtigt: ''[[Edmond de Goncourt]]'', ''Clémenceau i et Vælgermøde'', ''Germaine Raffaelli'', ''Demoiselle d’honneur'', portræt af to unge piger, og mange flere. Andre værker: det ypperlige ''To gamle Jøder'', livfulde gadescener og prospekter, talrige raderinger (ofte i farver): ''Boulevard des Capucines'', [[Invalidekirken]], selvportræt etc., illustrationer til Les types de Paris, Mirbeau’s Lettres de ma chaumière m. m. Hans ny teknik: tørre oliestifter brugte à la pastel ("Raffaëllis Farver") vandt stor udbredelse, men ikke varigt fodfæste.
 
Raffaëlli virkede også som billedhugger og skrev om kunst (''Catal ill. des œuvr. de R., suivi d’une étude des mouvements de l’art moderne et du beau caractériste'' [1884]; ''Mes promenades dans le musée du Louvre'' [2. Oplag, 1913] med mere). På den franske udstilling i København 1888 var Raffaëlli repræsenteret ved ''Rimfrost'', ''Morgen'' og ''Realisten''; andre sås på de franske udstillinger i København 1914 og 1920; til Ordrup-Samlingen kom ''Notre-Dame i Paris''. I Luxembourg-Museum i Paris ses blandt andet ''Les vieux convalescents''; i Stockholms Nationalmuseum et havnemotiv med sømænd; Nationalgalleri i Oslo et gadeparti.
Linje 84:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Jean-François Raffaëlli}}
* {{en sprog}} [https://web.archive.org/web/20101213073828/http://www.centaurgalleries.com/Artists/Artist.cfm?ArtistID=00277 Biografi] af centaurgalleries {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.artnet.com/artists/jean%20fran%C3%A7ois-raffa%C3%ABlli/ Raffaëlli på Artnet] {{en sprog}}
 
{{autoritetsdata}}
 
{{FD|1850|1924|Raffaelli, Jean-Francois}}
 
[[Kategori:Malere fra Frankrig]]
[[Kategori:Raderere fra Frankrig]]