Forskel mellem versioner af "Romansk stil"

3 bytes fjernet ,  for 3 år siden
ingen redigeringsopsummering
 
Dyr, ofte slanger og løver, bruges ofte symbolsk, men de er ofte dobbelttydige, og kan repræsentere både det gode og det onde. Betydning afhænger i reglen af positur og placering; fx hvor dyret er placeret i forhold til udsmykningens hovedmotiv og hvorvidt lemmer og haler er løftede eller sænkede, eller om de er fremstillet som tæmmede eller som utæmmede. På den måde kan slanger symboliserede både ondskab og visdom, mens løver kunne være billede på både mod/styrke og vildskab/rov, dvs. både [[Kristus]] og [[djævelen]]. Kunsthistorikeren [[Lise Gotfredsen]] har forklaret dette med, at begge symboler tilsyneladende kan rumme begge poler i sig på samme tid. Hun mener, at denne forestilling er udtryk for en dynamisk tænkning og en cirkulær verdensopfattelse, hvor liv og død, vækst og ødelæggelsen hænger sammen. Gotfredsen tolker på den baggrund løven som et ’’genfødselsdyr’’, hvilket ifølge hende kan forklare hvorfor mange døbefonte blev udsmykket med løver. Hun henviser også til, at [[dåb]]en blev opfattet som en [[ritual|rituel]] død (drukning) og efterfølgende genfødsel til gudsriget.<ref>Godfredsen (2002) s. 43-46</ref>
 
Cirkelmønstre er også et fremtrædende element i romansk kunst. Cirklen blev i middelalderen opfattet som udtryk for guddommelig orden. Dyr der danner cirkler ved at bide sig selv i halen har på den måde guddommelig betydning og et kraftfuldt tegn på uovervindelighed. Det kan fx være en slange, der bider sig selv i halen.<ref>Godfredsen (2002) s. 43-45</ref> [[Livets træ|Livstræet]] er et andet vigtigt symbol igennem hele middelalderen, det er repræsenteret vha. af planteornamenter.<ref>Godfredsen (2002) s. 39</ref>
 
== Romansk stil i Danmark ==
4.463

redigeringer