Gabriel de Mortillet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Videnskabsfolk fra Schweiz ved hjælp af Hotcat |
m bot: flyt sprogikon bagerst; kosmetiske ændringer |
||
Linje 38:
| noter =
}}
'''Louis Laurent Gabriel de Mortillet''' ([[29. august]] [[1821]] i Meylan - [[25. september]] [[1898]] i [[Saint-Germain-en-Laye]]) var en [[
Mortillet fortsatte [[Édouard Lartet]]s arbejde. Til trods for, at han beundrede dennes arbejde, anså han, at [[palæolitikum]]s inddeling i underafdelinger måtte ske efter kulturelle snarere end palæontologiske kriterier. I den henseendet valgte han at følge [[John Lubbock]] og [[Worsaae]]. Trods det var hans måde at forholde sig til arkæologien på stærkt påvirket afv hans kundskaber i [[geologi]] og [[palæontologi]]. Han forsøgte at adskille hver periode med hjælp af et begrænset antal artefakttyper, som var særegne for netop den periode. Disse ledetyper var den arkæologiske modsvarighed til de ledefossiler, som geologer og palæontologer anvendte for at identificere forskellige lag. Mortillet fulgte også en geologisk sædvane, da han opkaldte hver og en af de kendte underafdelinger inden for [[palæolitikum]] efter det fundsted, som var blevet brugt for at definere den. Lige som palæontologerne støttede han sig på stratigrafien for at etablere en kronologisk [[stratigrafi]]. I den palæolitiske forskning i [[1800-tallet]] spillede stratigrafien endnu kun en mindre rolle ved etableringen af en [[kronologi]]. Delvis beroede det uden tvivl på at tekniske og stilmæssige sekvenser var sværere at adskille, når det gjaldt palæolitiske stenredskaber end når det drejer sig om senere genstande. Desuden var de spørgsmål, som diskuteredes, så omstridte, at kun den klareste stratigrafiske bevisførelse alment anerkendt kunne stå til tjeneste med definitive tidssekvenser. Troværdigheden af [[stratigrafi]]en havde også at gøre med Lartets og Mortillets naturvidenskabelige uddannelse.<ref>Trigger 1993, s. 120f</ref>
Lartets [[flodhest]]etid blev chelléenperioden opkaldt efter et fundsted uden for Paris, og det meste af Lartets hulebjørns- og mammutperiode blev [[moustérienkulturen|moustérien]], skønt Mortillet henførte fund fra [[Aurignac]], som Lartet havde placeret sent i [[hulebjørn]]s- og [[mammut]]perioden til en egen [[aurignacienkulturen|aurignacienperiode]]. Lartets rensdyrperiode opdeltes i en tidlig solutréenperiode og en senere [[madeleinekultur|magdalénienperiode]]. Mortillet var usikker med hensyn til dateringen af auragnacien. Senere henlagde han den til efter solutréen og udelod den helt og holdent i sin klassifikation 1872. Han tilføjede også en robenhausisk epoke, som skulle repræsentere den neolitiske periode, og i senere skrifter som ''Formation de la nation française'' tilføjede han yderligere epoker for at få [[Bronzealderen]] og [[Jernalderen]] med i sit system. Mortillet oprettede også en thanysienneperiode og senere en puycournienne for at dække fund fra førchelléensk tid.<ref>Trigger 1993, s. 121ff</ref>
Mortillets [[naturvidenskab]]elige uddannelse viste sig også på anden måde end i hans klassifikationsmetoder. Han var påvirket af [[evolution]]ære tanker og fortrinsvist interesseret af at fastslå hvor gammel, menneskeheden var.<ref>Trigger 1993, s. 124ff</ref>
== Noter ==
Linje 50:
=== Litteratur ===
*
{{autoritetsdata}}
{{FD|1821|1898|Mortillet, Gabriel de}}
[[Kategori:Arkæologer]]
[[Kategori:Videnskabsfolk fra Schweiz]]
| |||