Forskel mellem versioner af "Angeldansk"

106 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
ingen ændringskommentar
m (Flertydige WL: substratsubstrat (sprog))
'''Angeldansk''' eller '''Angelbomål''' var en [[sønderjysk]] variant, der blev talt i [[Angel]] og [[Svans (Slesvig)|Svans]] i det østlige [[Sydslesvig]].
 
I løbet af 1800-tallet foregik der i de sydlige dele af Slesvig/Sønderjylland et [[sprogskifte]], hvorved dansk blev afløst af tysk som hverdagssprog. Angeldansk blev dermed til [[substrat (sprog)|substrat]] til det efterfølgende slesvigske tysk. På den syd for [[Slien]] beliggende halvø Svans spredte tysk sig allerede fra 1400-tallet. Dette skyldes især den holstenske [[Adel|adels]] indflydelse omkring de store [[Godset|godser]]. Dog blev der ved siden af tysk op til i 1800-tallet fortsat talt dansk. I 1798 berettede præsten fra landsbyen [[Karby (Sydslesvig)|Karby]], at folk i området talte et ''fordærvet angelsk dansk''. Femten år senere blev sprogskiftet beskrevet i en rejsebeskrivelse fra Svans, hvori det konstateres, at dansk nu er ved at blive afløst af tysk<ref>"Die„Die Landschaft auf der südlichen Seite der SchleiSchley heißt Schwansen ([..).] Die Einwohner sind hier ebenfalls echteächte Dänen, wenn auch ihre Mundart von einem Kopenhagener oder Norweger nicht leicht verstanden wird. ([..).] Jetzt hört die dänischeDänische Sprache auch beimbeym Landvolke auf, und die plattdeutschePlattdeutsche tritt ausschließlich an deren Stelle." Fra: Peter Treschow Hanson: ''Reise durch einen Theil von Sachsen und Dänemark in den letztverflossenen Jahren'', Altona 1813, sides. 44299 & 300 ([https://books.google.de/books?id=CLdXAAAAcAAJ&pg=PA299 GB])</ref>. I en meddelelse fra [[Torsted (Sydslesvig)|Torsted]] i det sydlige Angel fra 1880 fremhæves, at det "grimme syngende" sprog -på nær af to ældre kvinder- nu er forsvundet fra landsbyen <ref>"Die hässliche singende Redeform aus alter Zeit ist verschwunden. Nur bei zwei alten Frauen hiesiger Gemeinde hört man ihn noch", I: Georg Saß: ''Angeldänische Sprachdokumente'', I: ''Jahrbuch des Heimatvereins Angeln'', Kappel/Kappeln 2005, side 72</ref>. I det nordlige Angel holdt dialekten sig op til 1900-tallet.
 
Angeldansk var karakteriseret ved [[Accent (tryk)|musikalsk accent]] i stedet for [[Stød (sproglyd)|stødtonen]]. /b/- og /g/ blev i udlyd til /f/ og /ch/. /o/ blev til /u/ som i ''kuhn'' (for ''kone'') og ''hunne'' (for ''honning'', sml. [[Islandsk (sprog)|islandsk]]: ''hunang''). /ig/ blev i udlyd til /e/ som i ''falle'' (''farlig'') og ''bille'' (''billig''). Det [[Stedord|personlige stedord]] ''jeg'' blev til ''æ''. Angeldansk havde bevaret en del [[Norrønt|oldnordiske]] former som ''hvénner'' (''hvornår'', sml. oldn. ''hvenær''), ''mjølk'' (''mælk'', sml. oldn. ''mjólk'') eller ''gut'' (''dreng'', sml. [[Norsk (sprog)|norsk]] ''gutt''). Men det fandtes også tyske begreber som ''teller'' (dansk ''tallerken'') og ''hunger'' (dansk ''sult'').
6

redigeringer