Wikipedia

Trediveårskrigen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
Fjerner version 9425106 af 62.44.135.196 (diskussion) - fjerner hærværk
Tag: Omgjort
alt
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
Linje 1:
{{Militær konflikt
|konflikt = Trediveårskrigen
|delaf =
|billede = Jacques callot miseres guerre.gif
|billede_størrelse = 300px
|billedtekst = Krigens rædsler, af Jacques Callot
|titel = Krigens rædsler, af Jacques Callot
|dato = [[1618]]-[[1648]]
|sted = [[Centraleuropa]]
|casus = Religionsstridigheder
|territorium =
|resultat = Den [[westfalske fred]]
|part1 = {{flagikon|Forenede Nederlande}} [[Forenede Nederlande]]<br />{{flagikon|Sverige|1562}} [[Sverige]] <br />{{flagikon|Bøhmen}} [[Bøhmen]] <br />{{flagikon|Danmark}} [[Danmark-Norge|Danmark]] (1625-1629)<br />{{flagland|Frankrig|restauration}}<br />{{flagikon|Kurfyrstendømmet Sachsen}} [[Kurfyrstendømmet Sachsen|Sachsen]]<br />[[Fil:Brunswick-Lüneburg Arms.svg|22px]] [[Braunschweig-Lüneburg]]<br />{{flagikon|England}} [[Kongeriget England|England]]<br />[[Fil:Brandenburg Wappen.svg|22px]] [[Brandenburg-Preussen]]<br />[[Fil:Flag of Transylvania before 1918.svg|22px]] [[Transsylvanien]]<br />[[Ungarn|Ungarsk]]e anti-Habsburgskske-oprører<br />[[Saporoger-kosakker]]<br />{{flagland|Osmanniske Rige}}
|fører1 =
|styrke1 =
|tab1 =
|part2 = {{flagland|Tysk-romerske rige}} <br />
* [[Fil:Catholic League (Germany).svg|22px]] [[Den Katolske Liga (Tyskland)|Den Katolske Liga]]
* {{flagikon|Østrig|imperium}} [[Ærkehertugdømmet Østrig|Østrig]]
* {{flagland|Bayern|stribet}}
* [[Fil:War Flag of Hungary.svg|border|22px]] [[Kongeriget Ungarn]]
* [[Fil:Flag of Croatia Landesfarben.gif|border|22px]] [[Kongeriget Kroatien (Habsburg)|Kongeriget Kroatien]]
{{flagland|Spanien|1506}} og [[Spanske imperium|dets besiddelser]]<br />{{flagland|Danmark}} (1643-1645)
|fører2 =
|styrke2 =
|tab2 =
|noter =
}}
'''Trediveårskrigen''' er en række militære konflikter i [[Europa|Centraleuropa]], hovedsageligt i [[Tyskland]]. Som udgangspunkt var krigen en [[religionskrig]] mellem [[katolikker]] og [[protestanter]] inden for det [[Tysk-romerske rige]], repræsenteret ved [[Den Katolske Liga (Tyskland)|Den katolske liga]] og [[Den Protestantiske Union]], selvom intern politik og magtbalance i riget også spillede en stor rolle. Gradvist udviklede krigen sig til en mere generel konflikt, der involverede de fleste europæiske stormagter.
 
[[Habsburg]]erne i [[Østrig]] og [[Spanien]] og deres forbundsfæller i Tyskland kæmpede mod [[Frankrig]], [[Holland]], [[Sverige]] og [[Danmark]].
Felttogene og slagene foregik fortrinsvis inden for grænserne af det [[Tysk-romerske rige]], omend det meste af [[Jylland]] en overgang blev besat. Krigshandlingerne og dens hungersnød og epidemier lagde store landområder øde. I [[Sydtyskland]] overlevede kun ca. en tredjedel af befolkningen. Nogle steder tog det over 100 år, før økonomi og erhvervsliv kom sig oven på krigens ødelæggelser.
 
Trediveårskrigen sluttede med den [[Westfalske fred]], som blev proklameret den [[24. oktober]] [[1648]] fra rådhusene i de to forhandlingsbyer [[Osnabrück]] og [[Münster]].
 
== Tidslinje for Trediveårskrigen ==
* [[1618]] Oprøret i [[Bøhmen]].
* [[1620]] [[Slaget ved Det Hvide Bjerg]], den bøhmiske opstand knuses, krigen videreføres i Tyskland.
* [[1621]] [[Spanien]] genoptager krigen mod [[Holland|Nederlandene]] og støtter herved kejseren i krigen.
* [[1625]] [[Christian 4.]] intervenerer i krigen som tysk hertug.
* [[1626]] [[Slaget ved Lutter am Barenberg]], den nedersaksiske kreds med Christian 4. i spidsen bryder sammen.
* [[1627]] [[Jylland]] invaderes af den tyske kejsers styrker. [[Danmark]] inddrages officielt i krigen.
* [[1629]] [[Freden i Lübeck]], Danmark udtræder af krigen.
* [[1630]] [[Sverige]] intervenerer i krigen.
* [[1631]] [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav Adolf]] sejrer i [[slaget ved Breitenfeld]].
* [[1632]] [[Slaget ved Rain am Lech]] og [[Slaget ved Lützen (1632)|Slaget ved Lützen]], Gustav Adolf falder.
* [[1633]] Mordet på [[Wallenstein]].
* [[1634]] [[Slaget ved Nördlingen]], Sveriges stilling svækkes midlertidigt.
* [[1635]] [[Frankrig]] intervenerer på svensk side.
* [[1636]] Svensk sejr ved [[Wittstock]].
* [[1639]] Den spanske flåde sænkes i [[Den engelske kanal|Kanalen]].
* [[1640]] Første fredsudspil.
* [[1643]] Fransk sejr over spanierne ved [[Rocroi]]. Svensk angreb på Danmark ([[Torstenson-krigen]]).
* [[1646]] Fredsforhandlingerne begynder.
* [[1648]] [[Westfalske fred|Den Westfalske Fred]] afslutter Trediveårskrigen.
 
== Forhistorie og årsager ==
[[Fil:Defenestration-prague-1618.jpg|right|thumb|Udsmidningen fra vinduet i [[Prag]] var udløseren, men ikke årsagen til krigen]]
 
=== Trosmæssige modsætninger ===
Efter [[reformationen]], som havde spaltet Tyskland trosmæssigt, forsøgte de [[katolicisme|katolske]] og [[protestantisme|protestantiske]] fyrster i første omgang at finde en forfatningsmæssig løsning, som begge parter kunne leve med og en magtbalance mellem trosretningerne. Ved [[Den augsburgske religionsfred]] fra [[25. september]] [[1555]] enedes man om grundprincippet ''cuius regio, eius religio'' (''Den som regerer bestemmer religionen''). Herefter var den katolske og den protestantiske trosbekendelse ligeberettiget, men ikke den [[reformert]]e (calvinistiske).
 
Med den videre udbredelse af reformationen mod slutningen af det [[16. århundrede]] og den samtidige genkomst af katolicismen i [[Modreformationen]] blev viljen til kompromis stadig mindre.
 
Protestanterne så sig forfordelt af det ''åndelige forbehold'', som uden deres accept var blevet indført af kejseren i religionsfreden. Heraf fulgte, at kirkelige områder var undtaget fra grundprincippet om ''[[cuius regio, eius religio]]'', og at kirkefyrster, som overgik til protestantismen måtte opgive deres rettigheder. I kurfyrstendømmet [[Köln]] førte det forbehold i [[1580'erne]] til krig. Katolikkerne beklagede sig over de hyppige overtrædelser af disse regler og krævede med stadig større vægt at få de mistede kirkelige områder tilbage.
 
Fra slutningen af det [[16. århundrede]] søgte en ny generation fyrster – protestantiske og katolske – gennem magtanvendelse at styrke deres position og samtidig søgte calvinisterne ligestilling. Situationen i Tyskland blev skærpet af en økonomisk krise i begyndelsen af det [[17. århundrede]], foruden en række konflikter mellem fyrsthuse, som gik langt videre end til trosspørgsmål.
 
=== Modsætninger mellem fyrstehuse ===
 
Siden begyndelsen af det [[16. århundrede]] forsøgte Frankrig at befri sig fra omklamringen fra de habsburgske områder – [[Spanien]], [[Spanske Nederlande|De spanske Nederlande]] og [[Burgund]]. Konflikten mellem [[Habsburg]] og [[Frankrig]] overskyggede frem til det [[18. århundrede]] alle andre konflikter i [[Europa]] – og Trediveårskrigen. Begge sider søgte efter forbundsfæller i konflikten – også ud over de trosmæssige: det katolske Frankrig støttede det protestantiske Holland, som siden [[1568]] førte en uafhængighedskrig mod den spanske gren af habsburgerne, hvis overhoved var den tysk-romerske kejser. Efter næsten 40 års krig indgik Spanien og Holland i [[1609]] en våbenstilstand som skulle gælde i 12 år.
 
=== Skærpelse af konflikten ===
 
[[Fil:Henry IV of france by pourbous younger.jpg|thumb|upright|[[Henrik 4. af Frankrig]], Maleri af Pourbous den Yngre.]]
 
Mens man ventede på en fornyet opblussen af kampen om Holland, skærpedes de religiøse modsætninger i Tyskland. I [[1608]] forbød det protestantiske råd i byen [[Donauwörth]] katolikkerne at udøve deres tro. Derpå blev byen idømt ''Reichsacht'' – dømt fredløs. Hertug [[Maximilian 1. af Bayern]] tvang Donauwörth tilbage til den katolske tro. Som direkte reaktion herpå sluttede de fleste protestantiske rigsstænder sig sammen i [[Den protestantiske union]] for at modstå bestræbelserne på at gøre protestantiske områder katolske igen. Leder af unionen blev den calvinistiske [[Kurfyrste]] [[Friedrich 5. af Pfalz]]. De protestantiske fyrster så unionen som en forsvarsunion, som var nødvendig, da alle Rigsinstitutionerne, herunder Rigskammerretten, som følge af de trosmæssige modsætninger var blokeret, og da de ikke længere anså freden i riget som en givet sag.
 
Som modtræk sluttede de katolske rigsstænder sig i [[1609]] sammen under ledelse af [[Maximilian 1. af Bayern]] – til [[Den Katolske Liga (Tyskland)|Den Katolske Liga]]. Ligaen ville opretholde det hidtidige Rigssystem og bevare den katolske overlegenhed.
 
Religiøse og dynastiske spændinger havde i mellemtiden skabt spændinger i hele Europa. De var nær blevet udløst allerede i [[1610]] ved den [[Jülich-Klevische arvestrid]]. I første omgang blev denne udvikling bremset af mordet på kong [[Henrik 4. af Frankrig]], der havde været den drivende kraft bag forbundet mod Habsburg.
 
== Krigens udbrud ==
Anledningen, som førte til den store krig, var opstanden blandt de fortrinsvis protestantiske stænder i [[Bøhmen]] i [[1618]]. I striden om benyttelsen af en kirke i den bøhmiske landsby [[Broumov|Braunau]] havde den strengt katolske modreformatoriske østrigske ærkehertug og konge af Bøhmen [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand 2.]], tilbagekaldt det majestætsbrev, som sikrede religionsfrihed for protestanterne i [[Böhmen]]. Han var i [[1619]] blevet valgt til Tysk-romersk kejser.
 
En gruppe protestantiske adelige greb i maj 1618 til en traditionel form for protest: De [[Defenestration|kastede]] de kejserlige råder [[Jaroslav Borsita Graf von Martinitz|Martinitz]] og [[Wilhelm Slavata]] samt en sekretær ud af vinduet i det bøhmiske kancelli på borgen i [[Prag]]. De overlevede faldet, hvilket protestantiske skribenter senere tilskrev en mødding, mens katolikkerne hævdede, at det skyldtes indgriben fra [[Jomfru Maria]]. Denne episode anses for det, der udløste krigen.
 
De bøhmiske stænder påberåbte sig deres urgamle ret til selv at vælge deres konge og erklærede i [[1619]] Ferdinand for afsat. I stedet valgte de kurfyrste [[Friedrich 5. af Pfalz]], overhovedet for den Protestantiske Union til ny konge af Bøhmen. Efter råd fra sin minister [[Christian 1. af Anhalt-Bernburg]], accepterede den 23-årige Friedrich valget, men fik efter undertegnelsen af traktaten i [[Ulm]] ikke den militære støtte fra de protestantiske rigsstænder, som han havde håbet på. Alligevel holdt Friedrich sit indtog i Prag, da han håbede på støtte fra såvel det calvinistiske Holland som fra sin svigerfar kong [[Jakob 1. af England]]. Disse håb viste sig heller ikke at blive opfyldt, og Friedrich og de bøhmiske stænder stod stort set alene.
 
De bøhmiske stænders opstand stillede spørgsmålstegn ved det kejserlige overherredømme. Det kunne Ferdinand 2. ikke tillade uden at risikere at miste sin magt i hele riget. Da han ikke selv havde midlerne til at føre krig mod Friedrich og de bøhmiske stænder, afsluttede han en traktat med hertug [[Maximilian 1. af Bayern]]. Herefter skulle hertugen slå den bøhmiske opstand ned ved hjælp af en hær fra [[Den Katolske Liga (Tyskland)|Den Katolske Liga]]. Til gengæld skulle den bayriske [[Wittelsbach]]er overtage kurværdigheden fra sin pfalziske fætter og indlemme [[Oberpfalz]] i hertugdømmet [[Bayern]].
 
[[Fil:Johann Tserclaes Tilly.jpg|thumb|upright|[[Johann Tserclaes Tilly]] – leder af [[Den Katolske Liga (Tyskland)|Den Katolske Ligas]] hær.]]
 
Med indsættelsen af katolske tropper under ledelse af den bayriske feltherre [[Johann Tserclaes Tilly]] i Bøhmen blev konflikten til en egentlig krig.<ref>Under Tillys kommando var bl.a. den dengang berømte filosof [[René Descartes]].</ref>. Den [[8. november]] [[1620]] fandt krigens første store slag sted ved [[Prag]]s porte i [[Slaget ved Det Hvide Bjerg]]. De talmæssigt langt overlegne katolske tropper besejrede den bøhmiske hær og Friedrich af Pfalz måtte flygte fra Prag og gå i eksil efter mindre end et år på den bøhmiske trone.
 
Alle deltagerne var gået et skridt for langt: Ferdinand 2. som havde stillet sin katolske tro højere end freden i sit land. Friedrich 5. som modtog en krone, som traditionelt tilhørte Habsburgerne, velvidende at det ville Ferdinand ikke stiltiende affinde sig med, og endelig Maximilian 1. som havde stillet så store krav for at understøtte kejseren, at ligevægten i riget forskubbede sig så kraftigt til fordel for katolikkerne, at de protestantiske fyrster ikke ville kunne acceptere det.
 
== Forløbet af krigen ==
Trediveårskrigen opstod som en lokal strid mellem stænderne og centralmagten, men udviklede sig derefter til en konflikt indenfor det Tysk-romerske kejserrige, for til sidst at udvikle sig til en europæisk krig. Selv om den i første omgang udsprang af religiøse stridigheder, blev det i løbet af krigen snart klart, at den blev ført af rent magtpolitiske årsager. På det Tysk-romerske riges territorium bekæmpede to magtblokke hinanden, begge under ledelse af katolske stater: de spanske og østrigske habsburgere på den ene side og Frankrig på den anden.
 
I de 30 år fra 1618 til 1648 fulgte fire konflikter efter hinanden:
* [[Den bøhmiske opstand]], [[1618]]-[[1622]]
* [[Christian 4.]]'s deltagelse, kaldet [[Kejserkrigen]], [[1625]]-[[1629]]
* Den svensk-tyske krig, [[1630]]-[[1635]]
* Den svensk-fransk-tyske krig, [[1635]]-[[1648]]
 
Undervejs blev der gjort to forsøg på at afslutte konflikten, [[Freden i Lübeck]] i [[1629]] og [[Freden i Prag]] i [[1635]], men de mislykkedes fordi de ikke tilgodeså alle de direkte eller indirekte deltageres interesser. Det lykkedes først at få en varig fred gennem den første fælleseuropæiske fredskongres i Münster og Osnabrück [[1641]]-[[1648]].
 
=== Den bøhmisk-pfalziske krig (1618–1623) ===
[[Fil:Battle of White Mountain.jpg|thumb|Slaget ved Det Hvide Bjerg.]]
 
I starten så det ud som om de bøhmiske stænder ville få held med deres opstand. Den bøhmiske hær under [[Heinrich Matthias von Thurn]] trængte habsburgerne tilbage til deres østrigske stamlande og stod den [[6. juni]] [[1619]] ved [[Wien]]. Ikke mindst den med bøhmerne allierede fyrste fra [[Siebenbürgen]], [[Bethlen Gábor]], gav kejseren problemer. Først da kejseren ved aftalen i [[München]] den [[8. oktober]] 1619 fik støtte fra Maximilian 1. af Bayern og da den protestantiske kurfyrste af Sachsen [[Johann Georg 1. af Sachsen|Johann Georg 1.]], stillede sig bag kejseren, samt da Den Protestantiske Union ikke i tilstrækkelig grad kom Friedrich 5. til undsætning, ændrede krigslykken sig. I [[Slaget ved Det Hvide Bjerg]] blev den bøhmiske hær, under Christian 1., Fürst von Anhalt-Bernburg, alvorligt slået af kejserlige tropper under Tilly og [[Karl Bonaventura Graf von Buquoy]]. Efter slaget flygtede Friedrich fra Bøhmen og han blev dømt fredløs. De fleste af de oprørske bøhmiske adelige blev henrettet den [[21. juni]] [[1621]]. Allerede inden da var Den Protestantiske Union blevet opløst.
 
[[Fil:Herzog Christian.jpg|thumb|left|upright|Hertug Christian af Braunschweig-Wolfenbüttel, Maleri af Paulus Moreelse, 1619.]]
 
De tilbageværende protestantiske hærførere [[Christian von Braunschweig-Wolfenbüttel]] og [[Peter Ernst II. von Mansfeld|Ernst von Mansfeld]] fortsatte krigen udenfor Bøhmen. I Friedrich 5.'s pfalziske arvelande vandt de protestantiske tropper [[slaget ved Mingolsheim]] den [[27. april]] [[1622]]. I de følgende måneder led de dog alvorlige nederlag i [[Slaget ved Wimpfen]] ([[6. maj]] [[1622]]) og [[Slaget ved Höchst]] ([[20. juni]] [[1622]]). Christian von Braunschweig-Wolfenbüttel og Ernst von Mansfeld trådte derefter i hollandsk tjeneste og drog dertil. Undervejs mødte de en spansk hær, som de slog i [[Slaget ved Fleurus]] den [[29. august]]. Pfalz kunne ikke holdes, og Friedrich 5. mistede den [[23. februar]] [[1623]] sin kurværdighed, som overgik til Maximilian af Bayern. Christian von Halberstadt led i [[Slaget ved Stadtlohn]] på ny et ødelæggende nederlag og hans decimerede tropper var herefter ingen alvorlig trussel mod de kejserlige hære.
=== Christian 4. griber ind – Kejserkrigen (1623–1629) ===
{{uddybende|Kejserkrigen}}
 
[[Fil:Lutter Schlacht Bild.png|thumb|Samtidig skildring af slaget ved Lutter am Barenberg]]
[[Fil:Kristian IV av Danmark, malning av Pieter Isaacsz 1611-1616.jpg|thumb|left|Christian 4.]]
 
Efter at de protestantiske hære i Tyskland havde lidt det ene nederlag efter det andet, greb Christian 4. af Danmark-Norge nu til våben. Han pressede de protestantiske fyrster i Nordtyskland til at indgå i et forbund og lod sig vælge til kredsoberst for den Nedersachsiske Rigskreds. Sammen med sin forbundsfælde Ernst von Mansfeld planlagde han et felttog, som først skulle gå mod [[Thüringen]] og derefter mod [[Sydtyskland]]. Ligesom bøhmerne og Friedrich af Pfalz måtte Christian 4. også vente forgæves på nævneværdig støtte fra de andre protestantiske lande og fyrster. Hertil kom at han i sommeren [[1626]] stod overfor ikke bare en men to kejserlige hære, idet den kejserlige feltherre [[Albrecht von Wallenstein]] også havde opstillet en hær. Den [[27. august]] [[1626]] led Christian 4. et knusende nederlag mod Tilly i [[Slaget ved Lutter am Barenberg]], hvilket kostede ham støtten fra de tyske forbundsfæller.
 
Allerede den [[25. april]] [[1626]] havde Wallenstein slået Christians forbundsfælle Ernst von Mansfeld i [[Slaget ved Dessau]]. Det lykkedes atter for Mansfeld at opstille en hær, som han undveg med sydpå. Han ville slå sig sammen med Bethlen Gabor i [[Ungarn]] og derefter angribe Wien. Wallenstein forfulgte hans hær af lejesoldater og tvang ham til sidst på flugt. Kort efter døde Mansfeld i nærheden af [[Sarajevo]]. I sommeren [[1627]] stødte Wallenstein på få uger op igennem [[Nordtyskland]] og videre op gennem [[Jylland]]. Kun de danske øer blev ikke besat af de kejserlige tropper, da disse ikke rådede over skibe. I [[1629]] sluttede Danmark fred med kejseren ved [[Freden i Lübeck]] og trådte ud af krigen.
 
Den protestantiske sag i Tyskland syntes tabt. Ligesom Friedrich af Pfalz i 1623 blev den med Danmark allierede Hertug af [[Mecklenburg]] erklæret for afsat. Kejseren overdrog hertugdømmet til Wallenstein, for dermed at få betalt sin gæld til ham. I 1629 udsendte Ferdinand 2. også det såkaldte [[Restitutionsedikt]], som lod alle de kirkelige besiddelser, som protestantiske fyrster havde inddraget efter 1555, tilbagelevere. Ediktet markerede samtidig højdepunktet af kejserens magt i Det Tysk-romerske rige og vendepunktet i krigen, da det igen samlede protestanterne til modstand og gav dem forbundsfæller, som kejseren og Den Katolske Liga i den sidste ende ikke kunne overvinde.
 
=== Gustav Adolf griber ind (1630–1635) ===
 
[[Fil:Gustav II of Sweden.jpg|thumb|upright|Gustav 2. Adolf blev dødeligt såret i slaget ved Lützen.]]
 
Efter at Danmark var trådt ud af Trediveårskrigen så [[Gustav 2. Adolf af Sverige]] sin chance for at gennemføre sine drømme om et stort imperium ved Østersøen.
Han landede med sin hær den [[4. juli]] [[1630]] på øen [[Usedom]] og tvang [[Pommern]], [[Mecklenburg]], [[Brandenburg]] og [[Sachsen]] til et forbund. Den [[17. september]] [[1631]] kom det til et slag mellem svenskerne og de kejserlige tropper under Tilly i [[Slaget ved Breitenfeld]]. Tilly havde kort forinden jævnet byen [[Magdeburg]] med jorden, men nu blev han tilintetgørende slået og kunne heller ikke året efter dæmme op for den svenske fremmarch i [[Sydtyskland]]. I [[Slaget ved Rain am Lech]] blev han såret og trak sig tilbage til [[Ingolstadt]], hvor han den [[30. april]] døde af sine sår. Svenskerne forsøgte at indtage byen, hvilket dog ikke lykkedes. Denne forsinkelse udnyttede Kurfyrst Maximilian til at rykke fra [[Ingolstadt]] til Regensburg og besætte byen. Svenskerne trængte derefter videre frem til [[München]] og truede [[Østrig]].
 
[[Fil:Hw-wallenstein.jpg|thumb|left|upright|Albrecht von Wallenstein blev på kejserens befaling myrdet i Eger i 1634.]]
 
I denne for kejseren så farlige situation genudnævnte han Wallenstein, som af Rigsdagen i Regensburg var blevet afskediget i [[1630]], til øverstbefalende for de kejserlige tropper. Det lykkedes rent faktisk for Wallenstein at bide fra sig den [[3. september]] [[1632]] i [[slaget ved Alten Veste]]). Den svenske konge mistede kort efter livet under [[Slaget ved Lützen (1632)|Slaget ved Lützen]] den [[16. november]] [[1632]].
 
Gustav Adolfs datter Christina var endnu ikke myndig, så regeringens førelse blev overtaget af [[Axel Oxenstierna]]. Han sluttede et forbund med protestanterne i Sydtyskland i Heilbronn (1633–1634) hvorefter kampen blev videreført under svensk ledelse. Hans dygtigste modstander, [[Albrecht von Wallenstein]], blev myrdet den 26. februar 1634 i [[Cheb|Eger]]. I samme år lykkedes det i [[Slaget ved Nördlingen]] for de kejserlige tropper under feltherren [[Bernhard von Sachsen-Weimar]] at få den første store sejr over svenskerne.
 
[[Fil:Bernhard of Saxe-Weimar.jpg|thumb|upright|Bernhard von Sachsen-Weimar.]]
 
De protestantiske rigsstænder, først og fremmest Kursachsen brød i 1635 ud af forbundet med Sverige og indgik Freden i Prag med kejser Ferdinand 2. I fredsaftalen blev det aftalt at Restitutionsediktet fra 1629 skulle udsættes i 40 år. Man besluttede også at man i fællesskab ville kæmpe mod rigets fjender. Hermed sluttede krigen endelgyldigt med at være en religionskrig, da det protestantiske Sverige samtidig allierede sig med det katolske Frankrig i
[[Wismar aftalen]] med det formål i fællesskab at inddæmme de habsburgske kejseres magt.
 
=== Den europæiske krig (1635–1648) ===
 
I denne situation frygtede Frankrig at en eventuel fredsslutning mellem Sverige og Det Tysk-romerske rige kunne blive til fordel for kejseren. Derfor besluttede man sig i Paris til at angribe ind i Tyskland. 13 år varede denne fase af krigen uden at det kom til et afgørende slag eller en militær sejr. Fra 1643 forhandlede de krigsførende parter om en mulig fred i byerne Münster og Osnabrück. Forhandlingerne og krigen varede imidlertid i yderligere fem år og først i 1648 blev den [[Westfalske Fred]] indgået. Her blev [[den augsburgske religionsfred]] fra [[1555]] genoprettet, og hermed det frie kirkevalg. Desuden blev den tyske kejser frataget rettigheder, som i stedet blev overdraget til Rigsdagen. Rigsstænderne blev selvstændige og Europa blev opdelt på ny mellem de stridende parter.
 
== Den westfalske fred og følgerne af krigen ==
[[Fil:Westfaelischer Friede in Muenster (Gerard Terborch 1648).jpg|thumb|Underskrivelsen af den westfalske fred i Münster 1648; ''Maleri af [[Gerard ter Borch]] (ca. 1648)''.]]
{{uddybende|Den westfalske fred}}
 
Ved de indledende fredsforhandlinger enedes man i slutningen af 1641 i Hamburg om at holde en generel fredskongres i byerne Münster (for katolikkerne) og [[Osnabrück]] (for den protestantiske side). Tidligere havde Køln, Lübeck og Hamburg være på tale. Efter at hovedmægleren, grev [[Maximilian von Trauttmansdorff]], var rejst fra Münster, da det ikke var lykkedes ham at skabe enighed videreførte Rigshofråd [[Isaak Volmar]] og den kejserlige gesandt, Grev [[Johann Ludwig af Nassau-Hadamar]] fredsforhandlingerne til ende.
 
I den westfalske fred blev udover den katolske og den lutherske også den reformerte kirke anerkendt som ligeberettiget. I fire rigsstæder, hvor befolkningen tilhørte forskellige trossamfund blev der indført trosmæssig lighed, således i [[Augsburg]] og [[Biberach an der Riß|Biberach]].
 
Der blev udformet omfangsrige regler om alle de religiøse stridsspørgsmål. Derved fandt man til tider pragmatiske og til tider kuriøse løsninger. Således blev det besluttet at der i stiftet Osnabrück skiftevis skulle være protestantiske biskopper (udpeget af fyrstehuset Braunschweig-Lüneburg) og katolske biskopper.
 
Den nye stormagt Sverige fik i 1648 [[Vorpommern]] på bekostning af [[Brandenburg]] inklusiv Stettin og hele Oder-mundingen foruden byen Wismar, Neukloster og ærkebispedømmet Bremen sammen med bispedømet Verden som et rigslen.
Danmark, som krævede hertugdømmerne ved Elben, blev forbigået.
Spanien nåede til enighed med hollænderne om en statslig uafhængighed. Ærkehertugdømmet Østrig afgav [[Sundgau]] til Frankrig. Et katolsk eneherredømme over det tyske rige blev således ikke opnået.
 
[[Fil:Flugblatt 1648.jpg|thumb|Et flyveblad bekendtgør fredsslutningen i Münster, som afsluttede Trediveårskrigen.]]
 
I øvrigt var det begrænset hvad der ændrede sig i Tyskland: magtsystemet med kejser og rigsstænder blev genopbygget uden at ændre væsentligt på vægtene fra før krigen. Rigets politik blev ikke sekulariseret, men forholdet mellem religionerne blev fastlagt på en ny måde. Frankrig derimod blev det stærkeste land i Vesteuropa. Holland og [[Schweiz]] blev udskilt fra Det Tyske rige, hvilket for schweizernes vedkommende dog kun var en bekræftelse af hvordan virkeligheden havde set ud siden [[1499]].
 
Dele af det tyske rige blev stærkt ødelagt. Efter nutidige vurderinger kostede krigen mellem 3 og 4 mio. mennesker livet ud af en samlet befolkning i det tyske rige på omkring 17. mio. De fleste omkom af sygdomme i perioden efter [[1634]].
 
Blandt krigens vindere var byen Hamburg, som godt nok ikke fik opfyldt sit mål om at blive en fristad, men som kunne sætte sig på en stor del af handelen i Mellemtyskland. For de store handelsbyer i syd forcerede krigen den nedgangsperiode, som indledtes i slutningen af det [[16. århundrede]].
 
Upåagtet, men til stor skade var det, at med Hollands uafhængighed og tabet af vigtige kystområder og havne ved Østersøen til Sverige var næsten alle vigtige flodmundinger under fremmed kontrol. De tyske stater havde næsten ikke adgang til havet, og var dermed i høj grad afskåret fra at drive oversøisk handel. Tyskland havde dermed ikke blot mistet indflydelse på sin fremtid til de omgivende lande, det var også erhvervsmæssigt afskåret fra de muligheder som skibsfart og erhvervelsen af kolonier åbnede for lande som England, Holland og Danmark.
 
Frankrig, [[England]], Sverige og Holland kunne efter Trediveårskrigen udvikle sig til nationalstater. Med den opblomstrende handel skete der i disse lande en opblomstring af det liberale borgerskab, hvis fravær i Tyskland fik umådelig stor betydning for fremtiden. Det tyske rige var fortsat et løst forbund af fyrstendømmer. Da dette forbund blev til den vigtigste fredsfaktor i Europa i de følgende 150 år, skete det på bekostning af Tysklands økonomiske muligheder.
 
== Finansiering af krigen ==
Staterne i Europa rådede ved begyndelsen af det [[17. århundrede]] hverken over finansielle eller administrative strukturer, som var tilstrækkeligt effektive til at store stående hære kunne opretholdes, således som det var nødvendigt under Trediveårskrigen. Finansieringen af de store hære af lejetropper bragte således alle krigsførende til stadig pengemangel, især de tyske fyrster hvis områder på grund af krigens længde og intensitet snart blev forarmet.
Løsningen herpå blev beskrevet af parolen ''Krigen nærer krigen''. Hærene inddrev penge og naturalier i de områder, som de drog igennem . Det vil sige, det land, hvor der netop blev kæmpet i, eller som var besat, måtte betale krigens omkostninger. I den forbindelse sørgede feltherrerne så vidt muligt for, at det gik ud over modpartens områder. Jo længere krigen varede desto mere kom det til vilkårlige plyndringer samt røveri og mord. Wallenstein tilskrives en udtalelse om at en stor hær er lettere at finansiere end en lille, da den kan udøve et større tryk på civilbefolkningen.
 
Nogenlunde regelmæssigt betalte tropper, såsom Wallensteins eller Gustav Adolfs, opførte sig ved inddrivelsen af penge og materialer – i det mindste i de første krigsår – mere disciplineret end frie lejesoldater, som alt efter situationen nogle gange sluttede sig til den ene og andre gange til den anden side. I disse hære fandt man lejesoldater fra næsten alle lande i Europa.
 
Gustav Adolf havde i starten kommando over en forholdsvis homogen hær, som overvejende bestod af svenske og finske soldater. Dette og en fælles protestantisk tro, som de var rede til at kæmpe for, styrkede disciplinen og sammenholdet. Det bidrog også til svenskernes succes, at de havde en overlegen ildkraft og en bevægelig taktik. Efter Gustav Adolfs død blev netop de svenske tropper til befolkningernes skræk.
 
== Vurderinger af krigen ==
=== Krigen i den kollektive erindring og i litteraturen ===
 
Historikeren [[Friedrich Oertel]] skrev i [[1947]] om virkningerne af Trediveårskrigen på den tyske nationalkarakter: "Det forblev en tysk egenskab ikke at have fornemmelse for 'liberalitas', det indefra suveræne menneske, og at mangle fornemmelsen for 'dignitas'. Eftervirkningerne af Trediveårskrigen tynger på tragisk vis stadig vores folks historie og har forsinket dets modning. Hvornår forsvinder skyggerne endelig? Kan det forsømte indhentes?"
<ref>Friedrich Oertel, Brief an Thomas Mann v. 16.2.1947, i: Paul E. Hübinger, Thomas Mann, die Universität Bonn und die Zeitgeschichte, München 1974, S.598 f.</ref>
 
Trediveårskrigen har efterladt talrige spor i kunst og hverdagsliv – fra simple børnerim såsom ''Bet’, Kindchen, bet’, morgen kommt der Schwed’'' til store værker i digtekunsten.
 
I sin skæmteroman ''[[Simplicius Simplicissimus]]'', som udkom i [[1669]], skildrede [[Hans Jakob Christoffel von Grimmelshausen]] (1625–1676) forvirringen og gruen i krigen og skabte dermed den første betydelige roman i den tyske litteratur. En øjenvidneskildring er efterladt af lejesoldaten [[Peter Hagendorf]] i hans Chronik.
 
Oplevelsen af en krig som ikke vil ende, sult, sygdom og generel ødelæggelse blev kimen til en lyrik af indtil da ikke oplevet intensitet, hvori den uafvændelige død og forgængelighed blev koblet sammen med barok livslyst. Således skrev [[Andreas Gryphius]] [[sonetten]] ''Fædrelandets tårer'' i [[1636]]. Det tilhører stadig de mest citerede antikrigsdigte. Det begynder med verselinjerne:
 
:''Wir sind doch nunmehr ganz, ja mehr denn ganz verheeret!''
:''Der frechen Völker Schar, die rasende Posaun''
:''Das vom Blut fette Schwert, die donnernde Kartaun,''
:''Hat aller Schweiß und Fleiß und Vorrat aufgezehret.''
 
I det [[18. århundrede]] beskæftigede [[Friedrich Schiller]] sig med krigen som historiker og dramatiker. I [[1792]] offentliggjorde han sin ''Historien om Trediveårskrigen'' som fortsat er gyldig på mange punkter. Syv år senere afsluttede han sit drama i tre dele om Wallenstein.
 
I takt med at den tidsmæssige afstand voksede så forfatterne i stigende grad den store krig i det [[17. århundrede]] som en metafor for krigens rædsler i almindelighed. Det mest kendte eksempel herpå fra det [[20. århundrede]] er [[Bertolt Brecht]]s stykke ''[[Mutter Courage og hendes børn]]'', som foregår i Trediveårskrigen, men gør det tydeligt at forråelsen og ødelæggelsen af menneskene gennem vold kan foregå overalt og til enhver tid.
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
== Litteratur ==
 
; Samlede fremstillinger
 
* Grethe Jensen (red.), ''Trediveårskrigen : Europa i brand 1618-48'', Politikens Forlag, 2006. ISBN 87-567-8004-4.
* Günter Barudio: ''Der Teutsche Krieg 1618-1648'', Frankfurt/Main 1985
* Friedemann Bedürftig: ''Taschenlexikon Dreißigjähriger Krieg'', Taschenbuch, 261 sider, Piper 1998
* Richard Bonney: "The Thirty Years' War 1618-1648", Osprey, Oxford 2002. ISBN 978-1-84176-378-1
* Johannes Burkhardt: ''Der Dreißigjährige Krieg'', Frankfurt/Main 1992
* Peter Milger: ''Gegen Land und Leute – Der Dreissigjährige<!-- sic! --> Krieg, Ursachen, Verlauf und Folgen, erzählt anhand von teilweise unveröffentlichten Bildern, Augenzeugenberichten und Dokumenten'', München 1998
* Geoffrey Parker: ''Der Dreissigjährige Krieg''. Oversat fra engelsk af Udo Rennert. Campus, Frankfurt am Main 1991. ISBN 3-593-34419-X
* Georg Schmidt: ''Der Dreißigjährige Krieg'', 6. Aufl., München: Beck 2003, ISBN 3-406-49034-4
* Gerhard Schormann: ''Dreißigjähriger Krieg. 1618-1648'', Stuttgart 2001
* Cicely Veronica Wedgwood: ''Der 30jährige<!-- sic! --> Krieg'', München 1967
 
; Årsager
 
* N. M. Sutherland: ''The Origins of the Thirty Years War and the Structure of European Politics'', I: English Historical Review 107 (1992), S.&nbsp;587–625 [Sutherland kritiserer den forholdsvis endimensionale betragtning at Trediveårskrigen primært var en tysk krig.]
 
; Fredsslutningen
 
* Klaus Bußmann und Heinz Schilling (Hg.): 1648&nbsp;– ''Krieg und Frieden in Europa,'' Katalogband und zwei Textbände, Münster 1998 [Dokumentation til Europarådets udstilling i anledning af 350 året for den Westfalske fred i Münster og Osnabrück.]
* Fritz Dickmann: ''Der Westfälische Friede,'' Münster 1965
* Heinz Duchhardt (Hg.): ''Der Westfälische Friede.'' Diplomatie, politische Zäsur, kulturelles Umfeld, Rezeptionsgeschichte, München 1998
* Ernst Höfer: ''Das Ende des Dreißigjährigen Krieges. Strategie und Kriegsbild,'' Köln/Weimar/Wien 1997
 
; Militær
 
* Gustav Freytag: ''Der Dreißigjährige Krieg 1618-1648 – Das Heer. Soldatenleben und Sitten'', Band 1, Verlag Rockstuhl, Bad Langensalza, 2003, ISBN 3-937135-03-0
* Bernhard Kroener und Ralf Proeve (Hg.): ''Krieg und Frieden. Militär und Gesellschaft in der Frühen Neuzeit,'' Paderborn 1996
* Julia Zunckel: ''Rüstungsgeschäfte im Dreißigjährigen Krieg.'' Unternehmer­kräfte, Militärgüter und Marktstrategien im Handel zwischen Genua, Amsterdam und Hamburg (Schriften zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte 49), Berlin 1997
 
; Økonomi og socialhistorie
 
* Jörg-Peter Findeisen: ''Der Dreißigjährige Krieg. Eine Epoche in Lebensbildern,'' Graz/Wien/Köln 1998
* Gustav Freytag: ''Der Dreißigjährige Krieg 1618-1648 – Die Städte. Die Kipper und Wipper und die öffentliche Meinung'', Band&nbsp;2, Verlag Rockstuhl, Bad Langensalza, 2003, ISBN 3-937135-04-9
* Gustav Freytag: ''Der Dreißigjährige Krieg 1618-1648 – Die Dörfer und ihre Geistlichen. Der Frieden'', Band&nbsp;3, Verlag Rockstuhl, Bad Langensalza, 2003, ISBN 3-929000-56-3
* Benigna von Krusenstjern, Hans Medick (Hg.): ''Zwischen Alltag und Katastrophe. Der Dreißigjährige Krieg aus der Nähe,'' Göttingen 1999
* Markus Meumann, Dirk Niefanger (Hg.): ''Ein Schauplatz herber Angst.'' Wahrnehmung und Darstellung von Gewalt im 17.&nbsp;Jahrhundert, Göttingen 1997
 
; Lokalhistorie
 
* Asche, Matthias: ''Neusiedler im verheerten Land – Kriegsfolgenbewältigung, Migrationssteuerung und Konfessionspolitik in Zeichen des Landeswiederaufbaus – Die Mark Brandenburg nach den Kriegen des 17. Jahrhunderts'', Aschendorff Verlag GmbH & Co. KG, Münster 2006, ISBN 3-402-00417-8
* Martin Bötzinger: Leben und Leiden während des Dreißigjährigen Krieges in Thüringen und Franken (1618-1648) – Ein Augenzeugenbericht, Verlag Rockstuhl, Bad Langensalza, 2001, ISBN 3-929000-39-3
* Peter Engerisser: ''Von Kronach nach Nördlingen – Der Dreißigjährige Krieg in Franken, Schwaben und der Oberpfalz 1631–1635'', Verlag Heinz Späthling 2004, ISBN 3-926621-32-X, [mit mehr als 120 Kurzbiographien]
* Jan N. Lorenzen: 1631 – Die Zerstörung Magdeburgs, i: ders: ''Die großen Schlachten. Mythen, Menschen, Schicksale'', Campus Verlag, Frankfurt 2006, Seiten 55-100, ISBN 3-593-38122-2
* Hans Pehle: Der Rheinübergang des Schwedenkönigs Gustav II. Adolf; Riedstadt (Forum Verlag)
 
; Enkeltpersoner
 
* Golo Mann: ''[[Wallenstein]],'' Frankfurt am Main 1971 [Fortællende biografi om den kejserlige feltherre]
* Ilja Mieck: ''Wallenstein 1634. Mord oder Hinrichtung?'' in Demandt, Alexander (Hrsg.) ''Das Attentat in der Geschichte,'' Suhrkamp Taschenbuch Verlag, Frankfurt a.&nbsp;M., 1999
* Leopold von Ranke: Geschichte Wallensteins, Nachdr., Kronberg/Ts. 1978, ISBN 3-7610-7211-2
* Günter Barudio: ''Gustav Adolf der Große. Eine politische Biographie, Frankfurt/Main 1985
 
; Historiske betragtninger
 
* [[Friedrich Schiller]]: ''Die Geschichte des Dreißigjährigen Krieges,'' München 1988 [første udgave 1792]
* [[Friedrich Schiller]]: ''[[Wallenstein]],'' bei Reclam, Ditzingen, 2003, førsteudgave 1800
 
; Magasiner
 
* ''Der Dreissigjährige Krieg''. Geoepoche Nr. 29/2008.
 
; Skønlitterære fremstillinger
 
* Alfred Döblin: ''[[Wallenstein]],'' bei DTV, Juni 2003, førsteudgave 1920, ekspressionistisk roman.
* Ricarda Huch: ''Der Dreißigjährige Krieg'' (Første udgavens titel var: ''Der große Krieg in Deutschland''), Første udgave 1912–1914 i 3 bind, historisk roman
* Tilman Röhrig: ''In 300 Jahren vielleicht'', Arena-Verlag, Würzburg, ISBN 3-401-01850-7
* [[Bertolt Brecht]]: ''Mutter Courage und ihre Kinder'' 1939 – En families forfald i 30 års krigen.
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0723.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgavve, bind XXIII, s. 715-717; opslag: Trediveaarskrigen]
* [http://www.uni-muenster.de/FNZ-Online/ Indføring i den tidlige nutid, Uni Münster]
* [http://www.uni-potsdam.de/u/geschichte/mdk/index.htm Museum des Dreißigjährigen Krieges]
* [http://www.krieg.historicum-archiv.net/themen/m30jk/m30jk.htm München i Trediveårskrigen]
* [http://www.muenster.de/friede/d/04_akteure/04_set.htm Aktørerne i Trediveårskrigen]
* [http://www.westfaelischer-frieden.de Informationer, Tekster, kilder m.m. i Projekt "1648 – Westfälischer Friede"]
* [http://www.lwl.org/westfaelische-geschichte/portal/Internet/ku.php?tab=que&ID=741 Münsterscher Friedensvertrag in Volltext, dt. (Instrumentum Pacis Monasteriensis, IPM)]
* [http://www.lwl.org/westfaelische-geschichte/portal/Internet/ku.php?tab=que&ID=740 Osnabrücker Friedensvertrag in Volltext, dt. (Instrumentum Pacis Osnabrugensis, IPO)]
* [http://www.engerisser.de/ Bevæbning og udrustning af hærene i Trediveårskrigen]
* [http://www.historisches-chemnitz.de/ereignisse/30jaehrigerkrieg/30jaehrigerkrieg.html Chemnitz i Trediveårskrigen]
* [http://www.datenmatrix.de/cgi-local/hdbg-karten/karten.cgi?action=detail&templ=01_01_karten_detail&id=28 Karte: Lebensweg eines Söldners im Dreißigjährigen Krieg: Historische Karten (Haus der Bayerischen Geschichte)]
* ''[http://www.lexikus.de/index.php?page=buch&thema=8&buch=17 Mecklenburg im dreißigjährigen Kriege]'' von Karl Wilhelm August Balck, 1903
 
{{Commonskat|Thirty Years War|Dreißigjähriger Krieg}}
{{Wikisource|Dreißigjähriger Krieg}}
 
{{Reformationen}}
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Europas historie]]
[[Kategori:Religionskrigene]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Trediveårskrigen"