Bygningsfredning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Se også: nævner byfo |
AnetteM (diskussion | bidrag) Sprogret Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 7:
[[1. juli]] [[1966]] trådte en ny bygningsfredningslov i kraft. Den betød, at facader på klasse B-fredede bygninger nu havde samme beskyttelse som på klasse A-fredede bygninger. Det blev nu også muligt at frede en bygnings umiddelbare omgivelser. Samtidig blev [[Statens Bygningsfredningsfond]] oprettet for at redde fredede bygninger, der var under forfald.
De to fredningsklasser blev afskaffet med en ny fredningslov, der trådte i kraft [[1. januar]] [[1980]]. De regler, der hidtil havde været gældende for klasse A-fredninger, gjaldt nu alle fredede bygninger. Der blev nu også åbnet
Statens Bygningsfredningsfond blev nedlagt i [[1997]], da en ny bygningsfredningslov trådte i kraft [[1. december]]. Samtidig blev aldersgrænsen for bygningsfredninger sat ned fra 100 år til 50 år og i lighed med loven fra 1980 kunne yngre bygninger fredes, når særlige forhold talte for det.
Linje 13:
Da der året efter, i [[1998]], blev oprettet [[Kulturmiljøråd]] i hvert [[amt]], blev det bestemt, at disse skulle udtale sig om bygningsfredningsforslag. I [[2001]] overgik ansvaret for bygningfredninger fra [[Miljøministeriet]] til [[Kulturministeriet]], hvor den nyoprettede [[Kulturarvsstyrelsen|Kulturarvsstyrelse]] skulle behandle disse. Pr. [[1. januar]] [[2007]] blev [[Kulturmiljøråd]]ene nedlagt i forbindelse med [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] og dannelsen af de nye [[Danmarks regioner|regioner]]. 1. januar 2012 blev [[Kulturarvstyrelsen]] slået sammen med [[Kunststyrelsen]] og [[Biblioteksstyrelsen]] under navnet [[Kulturstyrelsen]].
Bygningsfredningsforeningen BYFO er den største medlemsorganisation herhjemme for fredede huse.
== Antallet af fredede bygninger i Danmark ==
| |||