Historicisme (filosofi): Forskelle mellem versioner

Popper angreb Hegel, [[Friedrich Engels|Engels]], [[Karl Marx|Marx]] og andre samfundsfilosoffer, som hævdede, at der findes uomgængelige historiske lovmæssigheder, som gør det muligt at forudsige historiens gang. Popper hævdede, at sådanne lovmæssigheder ikke kan eksistere. Han hævdede, at historien ikke gentager sig, men at betingelserne for hver tids samfundsudvikling er særegne for netop deres tid. Dette synspunkt er senere blevet kendt som [[historisme]] Han mente også, at politisk handling, som var inspireret af troen på sådanne lovmæssigheder, fornægtede menneskets handlefrihed – alle forestillinger om en historisk nødvendighed indebar for Popper en [[holisme|holistisk]] og [[Determinisme|deterministisk]] samfundsanalyse, som åbnede op for en retfærdiggørelse af totalitære [[Ideologi|ideologier]]. Historicismen er dermed ikke bare forkert, den er ifølge Popper i sin yderste konsekvens [[Totalitarisme|totalitær]]. Popper sigtede hermed især til samfundsudviklingen i henholdsvis [[Sovjetunionen]] og det [[Nazi-Tyskland|nazistiske Tyskland]], som – ifølge ham – netop hvilede på historicistiske idéer. Popper fortrængte et ældre, helt anderledes begreb (''Historisismus'' eller ''Historizismus''), som betonede [[kontekstualisering]] i historisk og samfundsvidenskabelig [[forskning]].