Sisyfos: Forskelle mellem versioner

[[Zeus]] bortførte [[Asopos]]' datter [[Aigina]], og på sin søgen efter datteren kom hendes far også til Korinth. Sisyfos vidste godt, hvor pigen befandt sig; men ville intet sige, før Asopos gik med til en genydelse, nemlig at skabe et kildevæld til at forsyne Korinths [[citadel]] med [[drikkevand]]. Asopos skabte så kilden Peirene bagved [[Afrodite]]s [[tempel]]; dér er det, [[Bellerofon]] tager [[Pegasus]] hen for at drikke. Sisyfos røbede så Aiginas affære med Zeus, der i hast måtte flygte for den vrede fars [[hævn]]. Til gengæld for Sisyfos' svig sendte Zeus sin bror Hades for at hente Sisyfos ned til underverdenen. I stedet fik Sisyfos lagt Hades i [[håndjern]], ved at bede ham om at demonstrere, hvordan de virkede, og derefter smække dem i lås, mens guden sad med dem på. Dermed sad Hades flere dage fanget i Sisyfos' hjem; en slem situation, for dermed kunne ingen dø, ikke engang de halshuggede. Til sidst dukkede [[Ares]] op, befriede Hades og udleverede ham Sisyfos, derfor blevat slæbtfå medham ned i [[dødsrige]]t og sat i gang med sit evighedsslæb, sisyfosarbejdet. Sisyfos nåede dog at instruere sin kone Merope om ikke at begrave hans lig; og straks han var ankommet dødsriget, gik han lige til Persefone og sagde, at uden [[begravelse]] havde han ingen ret til at opholde sig i underverdenen: "''Lad mig tage hjem og arrangere min gravfærd, jeg er tilbage om tre dage,''" sagde han til gudinden, der lod ham gå. Så snart han var oppe i de levendes verden igen, havde Sisyfos naturligvis ingen tanke om at holde sit løfte. Til sidst måtte Hermes hale ham ned i dødsriget igen. <ref>Robert Graves: ''The Greek Myths'' 1. bind (s. 218217-18)</ref>