Sisyfos: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
I antikkens litteratur.
→‎Zeus' hævn: Om enken Merope.
Linje 12:
 
== Zeus' hævn ==
[[Fil:M45map.jpg|thumb|right|upright=1.6|Et kort over [[Plejaderne]] med Merope blandt de synlige stjerner.]]
[[Zeus]] bortførte [[Asopos]]' datter [[Aigina]], og på sin søgen efter datteren kom hendes far også til Korinth. Sisyfos vidste godt, hvor pigen befandt sig; men ville intet sige, før Asopos gik med til en genydelse, nemlig at skabe et kildevæld til at forsyne Korinths [[citadel]] med [[drikkevand]]. Asopos skabte så kilden Peirene bagved [[Afrodite]]s [[tempel]]; dér er det, [[Bellerofon]] tager [[Pegasus]] hen for at drikke. Sisyfos røbede så Aiginas affære med Zeus, der i hast måtte flygte for den vrede fars [[hævn]]. Til gengæld for Sisyfos' svig sendte Zeus sin bror Hades for at hente Sisyfos ned til underverdenen. I stedet fik Sisyfos lagt Hades i [[håndjern]], ved at bede ham om at demonstrere, hvordan de virkede, og derefter smække dem i lås, mens guden sad med dem på. Dermed sad Hades flere dage fanget i Sisyfos' hjem; en slem situation, for dermed kunne ingen dø, ikke engang de halshuggede. Til sidst dukkede [[Ares]] op, befriede Hades og udleverede ham Sisyfos, derfor blevat slæbt medham ned i [[dødsrige]]t og sat i gang med sit evighedsslæb, sisyfosarbejdet. Sisyfos nåede dog at instruere sin kone Merope om ikke at begrave hans lig; og straks han var ankommet dødsriget, gik han lige til Persefone og sagde, at uden [[begravelse]] havde han ingen ret til at opholde sig i underverdenen: "''Lad mig tage hjem og arrangere min gravfærd, jeg er tilbage om tre dage,''" sagde han til gudinden, der lod ham gå. Så snart han var oppe i de levendes verden igen, havde Sisyfos naturligvis ingen tanke om at holde sit løfte. Til sidst måtte Hermes hale ham ned i dødsriget igen. <ref>Robert Graves: ''The Greek Myths'' 1. bind (s. 218217-18)</ref>
 
== Enken Merope ==
Hans enke Merope kan stadig ses i [[stjernehob]]en Plejaderne. Merope er ikke blandt de mest lysstærke af stjernerne, fordi hun giftede sig med en dødelig, mens hendes seks søstre havde affærer med guderne og fik sønner med dem. Stjernen Merope kaldes iblandt "den tabte Plejade", fordi den først ikke blev opdaget af [[astronom]]erne. Det blev sagt, at Merope var så skamfuld over sin mands [[forbrydelse]]r, at hun vendte sit ansigt bort, også på stjernehimlen. Hendes navn har været tolket som "Bortvendt ansigt" af græsk ''meros'' (= dreje sig bort) og ''ops'' (= ansigt). <ref>http://www.theoi.com/Nymphe/NympheMerope.html</ref>
 
== Noter ==