Grevens Fejde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) smårettelser Tag: 2017-kilderedigering |
Sprogret Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 21:
== Baggrund ==
Danmark var ved 1500-tallets begyndelse et [[feudalisme|lenssamfund]], hvor kongemagten, [[bisp]]erne og [[adel]]en som samfundets øverste klasser kæmpede om magten over samfundet.<ref name="Er167">Erslev (1879/1967), s. 167</ref> Mens ''regnskabslenet'' var fordelagtigt for kongen, der kunne kræve, at lensmanden aflagde regnskab for afholdte indtægter og udgifter, var ''afgiftslenet'', hvor lensmanden betalte en fast sum for at "tjene kongen", fordelagtigt for adelen.<ref name="Er38">Erslev (1879/1967), s. 38</ref> Kirkens stilling var udfordret, idet der indtrådte en bølge af reformisme i hele Nordeuropa i form af ikke blot [[Martin Luther]]s [[protestantisme]] men også [[Reformationen|reformistisk katolicisme]]. Denne sidstnævnte form for reformisme vakte interesse hos den daværende danske konge [[Christian 2.]], hvilket var noget, som vakte modvilje blandt de katolske biskopper i landet.<ref>Johannesson, s. 111</ref> Eftersom flere af biskopperne tilhørte de mægtigste adelsslægter i Danmark, vakte kongens holdning modvilje indenfor aristokratiet, ligesom det faktum, at Christian II stræbte efter en styrkelse af den kongelige centralmagt med støtte fra
Udnævnelsen af Frederik I førte til flere uroligheder. Den svenske konge, [[Gustav Vasa]], som var flygtet fra [[Kalø Slot]] og forsøgte at udnytte den svenske adels hævnlyst mod danskerne efter [[Det Stockholmske Blodbad]] ved at foretage en invasion i de danske provinser samtidig med, at købstæderne [[Malmø]] og [[København]] fortsat støttede Christian II og blev belejret af den nyvalgte danske konges styrker.<ref name="joh112" /> De to stæder kapitulerede i begyndelsen af 1524, og den 1. september samme år blev der indgået en [[Malmø recess (1524)|aftale]] mellem Frederik I og Gustav Vasa i Malmø, som indebar, at de svenske styrker trak sig tilbage fra [[Blekinge]] men samtidig fastslog, at Sverige skulle beholde [[Bohuslän]] indtil videre.<ref name="joh112" /> Dele af den danske almue, borgerne og bønderne, havde stadig tillid til Christian IIs politik og flere bondeoprør brød ud på landet. Lensmanden på [[Visborg Slot (Gotland)|Visborg Slot]] på [[Gotland]], [[Søren Norby]], som støttede Christian II, benyttede lejligheden til at sende tropper som støtte til oprørerne.<ref name="joh113">Johannesson, s. 113</ref> [[Tyge Krabbe]], som af Frederik I var blevet udnævnt till lensmand på [[Kernen|Helsingborg slot]], mødte oprørshæren, men blev tvunget til at trække sig tilbage. Norby belejrede derefter slottet, men samtidig formåede en flåde fra [[Lübeck]] at afskære dennes forsyningslinjer fra Gotland, og forstærkninger fra Sjælland blev sejlet over til Malmø. De nye styrker under [[Johan Rantzau]] blev forenet med Tyge Krabbes, og den 28. april 1525 blev Norby besejret uden for Lund i et slag, som udviklede sig til en ren massakre på bondehæren. Søren Norby trak sig tilbage til [[Landskrona]], hvor han til sidst kapitulerede. Under Frederik Is fortsatte styre fik højadelen sammen med [[Hansaen|hansestaden]] [[Lübeck]] stadig større privilegier, hvilket forstærkede deres støtte til kongemagten.<ref>Ljungfors, s. 22</ref>
I august 1526 konverterede Frederik I, som længe havde haft sympatier for [[reformkatolicisme]]n, til [[lutherdom]]men.<ref name="joh116">Johannesson, s. 116</ref> Det danske præsteskab måtte derefter gøre mange indrømmelser, og flere biskopper, som indsattes, fik forbud mod at søge indvielse i Rom. Evangelske prædikanter fik tilladelse til at prædike overalt, og flere frie forsamlinger oprettedes i de danske købstæder under kongens beskyttelse.<ref name="joh116" /> I Malmø fik forsamlingerne støtte af borgmestrene [[Jörgen Kock|Jørgen Kock]] og [[Jep Nielsen]]. I 1528 blev oprettet et evangelsk bogtrykkeri i staden, og Jörgen Kock fik kongens tilladelse til at tage både [[Franciskanerordenen|gråbrødreklostret]] og [[Dominikanerordenen|sortebrødreklostret]] i besiddelse som stadens rådhus og sygehus.<ref name="joh117">Johannesson, s. 117</ref> Flere andre klostre tømtes rundt om i ærkestiftet omkring 1530, og det var kun domkapitlet i Lund, som bød modstand; klostrene i staden nedlagdes først efter afslutningen på grevefejden i 1536.<ref name="joh117" />
I efteråret 1531 gik Christian II i land med en nederlandsk ekspeditionsstyrke i Norge med det mål at genvinde magten i Norden. Som modtræk indgik Frederik I og Rigsrådet en aftale med Lübeck og efter en række krigshandlinger tilbød den danske hærledelse Christian frit lejde til at indgå i forhandlinger. Efter pres fra den lybske alliancepartner brød Frederik I aftalen<ref>Paludan-Müller (1853), Bind I, s. 72</ref> og Christian blev fængslet på [[Sønderborg slot]] på [[Als]].<ref name="joh119">Johannesson, s. 119</ref> Lübecks mål med aftalen var, at nederlandske købmænd skulle lukkes ude fra [[Østersøen]]. De danske og svenske riger var imidlertid ikke særligt villige til at støtte dette, men udvidede efter fængslingen af Christian i stedet deres samarbejde med [[Nederlandene]].<ref name="joh119" />
Linje 33:
Da [[Kong Frederik 1.]] døde på [[Gottorp Slot]] den [[10. april]] [[1533]], udløstes en række latente modsætninger, som havde præget Danmark i de foregående år. Kongemagten have siden [[Christian 1.]] arbejdet på at styrke borgerskabet økonomisk gennem handelsmonopoler, der til gengæld sikrede kongerne stigende told og afgifter.<ref> Arup, bd. II (Kbh. 1932), s. 377</ref>. Desuden havde striden mellem den katolske og den reformerte lære delt befolkningen i to lejre, spørgsmålet om tronfølgen stod åbent, og Danmarks forhold til [[Norge]] og [[Hertugdømmerne]] var meget løst og svagt.<ref name="Sal 109">[http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0125.html Mackeprang, s. 109]</ref>
I juni samledes en [[herredag]] i København for at skaffe landet en konge. Valget stod mellem Frederik 1.s to sønner: [[Christian 3.|Hertug Christian]], der var positivt stemt overfor protestantismen, og den 12-årige [[Hans den Ældre|Hertug Hans]], som den katolsksindede adel ønskede på tronen.<ref>Ljungfors, s. 23</ref> Da ingen af de to partier kunne tvinge sin kandidat igennem, enedes de om at udsætte valget til den følgende sommer, angiveligt for at få
== Lübeck starter krigen ==
|