Goldsteins bog: Forskelle mellem versioner

Igen gennemgår forfatteren den (virkelige) historie i det sene 19. og tidlige 20. århundrede og beskriver, hvordan anvendelsen af maskiner i produktionen hævede ''"levestandarden for gennemsnitsmennesket betydeligt. […] Det stod klart for alle tænkende mennesker, at det ikke længere var nødvendigt, at nogle mennesker måtte slide og slæbe og derfor blive betragtet som laverestående individer. Hermed forsvandt den vigtigste årsag til den [[social ulighed|sociale ulighed]], og hvis maskinerne udelukkende var blevet anvendt til dette formål, kunne man i løbet af et par generationer have afskaffet sult, overarbejde, snavs, uvidenhed og sygdom."'' Men da Partiet ønsker at bevare et hierarkisk opbygget samfund med sig selv i toppen, er denne mulighed for at udrydde fattigdom og ulighed en dødelig trussel snarere end noget ønskværdigt, ''"for hvis alle levede under sikrede forhold og havde rigeligt med fritid, ville de menneskemasser, som normalt af deres fattigdom holdes i en tilstand af uvidenhed, begynde at sætte sig ind i problemerne og lære at tænke selv"'' – og i sidste ende omstyrte det [[oligarki]], der hersker over dem. ''"I det lange løb ville et klassedelt samfund kun være muligt, hvis det var baseret på fattigdom og uvidenhed."''

 

 

Derudover skaber krigen en mentalitet, som passer Partiet godt. Et Partimedlem skal være en ''"godtroende og uvidende fanatiker, hvis fremherskende følelser er frygt, had, underdanighed og orgiastisk begejstring. Det er med andre ord nødvendigt, at han har den rette krigsmentalitet. […] Netop i Inderpartiet er krigshysteriet og hadet til fjenden stærkest. I sin egenskab af administrator vil et medlem af Inderpartiet ofte vide, at en eller anden militærnyhed er usand, og han vil ofte være klar over, at hele krigen enten slet ikke finder sted eller føres af helt andre grunde end de officielle; men denne viden neutraliserer han let ved hjælp af ''dobbelttænkning''. Og samtidig er ethvert medlem af Inderpartiet på mystisk vis overbevist om, at krigen virkelig finder sted, og at den vil ende med sejr for Oceanien, som vil komme til at herske enevældigt over hele verden."''