Christian 2.: Forskelle mellem versioner

I Nederlandene fandt kongen kun en lunken modtagelse hos dronningens faster, regentinde Margrete. Om udbetalingen af de 150.000 [[gylden]], som endnu stod tilbage af hans medgift, en efter de tiders pengeværd meget stor sum, der ville have hjulpet kongen over alle vanskeligheder, var der ikke tale under kejserens daværende krig med Frankrig.<ref name="Sal 888"/> Fra juni 1523 til juli 1524 opholdt kongen sig derpå i Tyskland for at udruste et tog til det [[Københavns belejring 1523|belejrede Københavns]] undsætning. En troppestyrke blev også samlet, men løb fra hinanden på grund af pengemangel. En tid lang opholdt kongen sig i Wittenberg, hvor han i sin nedtrykte stemning lod Luther kalde til sig. Dennes prædiken gjorde et dybt indtryk på kongen, der hidtil i reformationen næppe havde set andet end et politisk middel til sin fordel, men fra nu af synes hansyne at have vendt sig mod [[lutheranisme]]n. Han omgikkes meget med mænd som Luther, malerenLutherTISSEMANDen [[Lucas Cranach den ældre|Lucas Cranach]] og andre. Han lod sine ledsagere, [[Hans Mikkelsen]] og [[Christiern Vinter]], oversætte det [[Nye Testamente]] til dansk og lod mange eksemplarer heraf sende til Danmark. Senere, i 1529, udkom [[Christiern Pedersen]]s oversættelse; selv syslede kongen med en oversættelse af det [[Gamle Testamente]], vel nærmest efter Luthers oversættelse. Men både kongens og dronningens tilnærmelse til Luther gjorde kun forholdet til den kejserlige familie køligere. Efter tilbagekomsten til Nederlandene anvistes der dem ophold i staden [[Lier (Belgien)|Lier]] i [[Brabant]]. Der tilstodes dem 500 gylden månedlig, men herfor skulle 60 personer underholdes, og alle udgifter til rejser, hvervninger og så videre besørges. Gælden og nøden blev stedse større: alle klenodier, selv børnenes legetøj, pantsattes.<ref name="Sal 889">[http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0937.html Heise, s. 889]</ref>