Forskel mellem versioner af "Renæssancen"

4.961 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
ingen redigeringsopsummering
Renæssancen er brandvarm. Perioden ligger måske godt gemt i Europas historie, men ideerne fra Renæssancen er hver dag med til at bestemme, hvordan vi tænker og taler. Renæssancen var tiden, hvor genier og multikunstnere som italienske Leonardo da Vinci og vores egen Tycho Brahe vendte op og ned på det billede af verden, der havde været god latin i mange århundreder. Deres banebrydende opfindelser er grunden til, at vi i dag kan flyve med helikoptere, tale i satellittelefon, gå på Månen og meget andet. Renæssancen var tiden, der satte det enkelte menneske i centrum i vores måde at tænke på – og her har det befundet sig lige siden. Renæssancen regnes for at nå Danmark efter reformationen af den danske kirke i 1536 og slutte med indførelsen af kongens enevælde i 1660.
Tissemand
 
Læs også om Reformation og renæssance på Forfatterwe.com.
 
== Introduktion til Renæssancen ==
 
== Hvilke rødder har ordet ’renæssance’? ==
Ordet “renæssance” stammer fra det franske ord ''renaissance'', der betyder genfødsel. Det, som blev genfødt eller genopdaget, var mange tanker og idealer, der stammede fra oldtidens Grækenland og Rom. Blandt disse var forestillinger om livsudfoldelse, skønhed, ro, symmetri og klarhed. Oldtidens verdensbillede var baseret på erfaring; det vil sige, hvad mennesket kunne begribe med sine sanser og sit intellekt. Det stod i modsætning til Middelalderens verdensbillede, der var funderet i den kristne tro.
 
== Hvad er Renæssancen? ==
Renæssancen er en kulturstrømning, der, ifølge bogen “Renæssancen – da mennesket kom i centrum” (se kilder), opstod i en række byer i Norditalien i 1300-tallet. Renæssancen er betegnelse for en periode i Europas – og især Italiens – historie, der markerer overgangen mellem Middelalderen og den moderne tid. I de følgende århundreder forgrenede den sig til store dele af Europa. På Statens Museum for Kunsts hjemmesiden (se kilder) påpeges det, at udgangspunktet for Renæssancens strømninger var det samme, men at traditionen udviklede sig forskelligt i Nord- og Sydeuropa. Renæssancens påvirkninger nåede Danmark året efter den protestantiske Reformation i 1536. Renæssancen betød en forandring i den måde, mennesker tænkte og handlede på mange steder i Europa. Kendetegnende var, at man bevidst forsøgte at gå uden om Middelalderens lære, og at man i stedet søgte tilbage til antikkens Grækenland og Rom for inspiration. Antikken forstås typisk som en periode i kulturhistorien, der ligger mellem forhistorisk tid og Middelalderen. Antikkens højdepunkt placeres således oftest i det femte århundrede før Kristi fødsel.
 
== Hvad er de vigtigste forandringer i Renæssancen? ==
· Samfundsmæssige forandringer: Renæssancen er kendetegnet ved overgangen fra et Europa, hvor feudalismen herskede, til et samfund struktureret i tre adskilte stænder – også kaldet “stændersamfundet”. I byerne, især i Norditalien, spirede en middelklasse af handelsfolk frem mellem de etablerede stænder: Kongen/Adelen og Kirken. Handelsfolkene havde tjent så godt, at de nu havde overskud til at bruge penge på luksus og kunst. Denne nye samfundsklasse havde også overskud af tid, så fritiden blev brugt til uddannelse og underholdning.
 
· Opdagelsesrejsende: Perioden er kendetegnet ved en serie skelsættende opdagelsesrejser, der afslørede ukendte landområder, ja hele verdensdele. Disse nyopdagede landområder fik stor politisk og økonomisk betydning for landene i “Den Gamle Verden” – dvs. Europa.
 
· Naturvidenskabelige landvindinger: Renæssancen er ensbetydende med en serie af skelsættende, naturvidenskabelige opdagelser. Her fremstår for eksempel en lang række astronomiske observationer af afgørende betydning. De var nemlig med til at forkaste Middelalderens verdensbillede, hvor Jorden – Guds Skaberværk – var verdens urokkelige centrum.
 
· Store religiøse omvæltninger: Renæssancen skabte grundlæggende forandringer i den religiøse magtstruktur i Europa. Den katolske kirkes universelle magt blev brudt. Det skete ved, at protestantiske kirkesamfund brød med Paven i Rom.
 
· Kunsten blomstrer: Kulturelt var Renæssancen en meget frugtbar tid for en række kunstarter. Det gjaldt både for billedkunst, litteratur, portrætmalerkunst, skulpturkunst og for bygningskunsten. Alle disse kunstarter trak på inspiration fra den græsk-romerske oldtid.
 
· Nyt menneskesyn: Centralt for Renæssancens menneskesyn var troen på værdien af det enkelte menneske. I Middelalderen var den enkelte i økonomisk forstand underlagt slægten og i ideologisk forstand underlagt Kirken. I Renæssancen brød man – inspireret af en række ideer, der stammede fra Antikken – med dette syn på mennesket. I Renæssancen skete der en udvikling mod et humanistisk menneskesyn. I forhold til tidligere tiders centralisering omkring kirke- og kongemagten blev mennesket nu sat i centrum på en helt ny måde.
Anonym bruger