Psykolog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kontoreg (diskussion | bidrag) m →Specialpsykologuddannelse: unødvendigt at skrive "se" |
Tilføjer kilde samt supervisor-afsnit. |
||
Linje 1:
En '''psykolog''' er en person, som har bestået kandidatuddannelsen som '''cand.psych.''' eller '''cand.pæd.psych.'''. En psykolog beskæftiger sig med [[psykologi]], der traditionelt omhandler menneskets sjæle- og åndsliv.
== Uddannelse ==
=== Cand.psych.-uddannelsen ===
På [[Aarhus Universitet]], [[Københavns Universitet]], [[Aalborg Universitet]] og [[Syddansk Universitet]] kan
==== Nedlagte psykologuddannelser:
De to nedlagte uddannelser ''[[
=== Efteruddannelse I: Autorisation - og evt. overenskomst med sygesikringen ===
Efter kandidateksamen i psykologi kan psykologen gennem 2-årig praktisk arbejde og supervision opnå statslig autorisation.<ref name=DP_udd>[http://www.dp.dk/uddannelse-karriere/psykologuddannelsen/ Dansk Psykolog Forening - Psykologuddannelsen. Hentet den 4. maj 2016.]</ref> Psykologen indgår i praktisk psykologarbejde, under supervision af en autoriseret kollega, f.eks. som 'føl' i en psykologpraksis. Autorisation har fortrinsvis relevans for psykologer, som beskæftiger sig med behandlingsarbejde, og er mindre udbredt hos psykologer med anden type af psykologarbejde. For psykologer, som arbejder i privat praksis, giver autorisation adgang til at indgå overenskomst med [[Den Offentlige Sygesikring|sygesikringen]], hvilket indebærer, at sygesikringen yder tilskud til behandling hos den pågældende psykolog, efter en henvisning fra praktiserende læge. Sygesikringen har et begrænset antal overenskomster, der blandt andet fordeles efter geografisk lokalitet. Endvidere er mange autoriserede psykologer ikke interesseret i at indgå overenskomst med det offentlige i forbindelse med etablering og drift af egen praksis.
Det er [[Psykolognævnet]] under Socialministeriet, der tildeler autorisation og fører register over autoriserede psykologer i Danmark. Psykolognævnet fungerer også som klageinstans og kan fratage autorisationen, såfremt psykologen ikke overholder etiske og behandlingsmæssige standarder. Psykologer med autorisation har ret til at benytte titlen ''cand.psych. (aut.)''
=== Efteruddannelse
Psykologernes fag- og standsforening, [[Dansk Psykolog Forening]],<ref>[http://www.dp.dk/om-dp/ Danmarks Psykolog Forening - Om os. Hentet den 4. maj 2016.]</ref> udbyder postgraduate specialistuddannelser, der kan tages efter endt kandidatuddannelse og efterfølgende autorisation.<ref name=DP_udd /> Der eksisterer adskillige specialistuddannelser,<ref>[http://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/ Dansk Psykolog Forening - Specialist og Supervisor. Hentet den 4. maj 2016.]</ref> hvoraf de kliniske specialer, som er kendetegnet ved omfattende uddannelse i psykopatologi, er markeret med [K]:
==== Specialistpsykologuddannelserne ====
1. Børnepsykologi
* Klinisk børnepsykologi [K]
* Klinisk børneneuropsykologi [K]
* Psykoterapi med børn [K]▼
* Pædagogisk psykologi
* Sundhedspsykologi med børn
▲* Psykoterapi med børn [K]
2. Voksenpsykologi
* Sundhedspsykologi med voksne▼
* Psykoterapi med voksne [K]
* Psykopatologi [K]
Line 32 ⟶ 34:
* Klinisk Neuropsykologi [K]
* Gerontopsykolog
▲* Sundhedspsykologi med voksne
3. Arbejds- og organisationspsykologi
Line 41 ⟶ 44:
De kliniske [K] specialistuddannelser er bl.a. udtrykkeligt udformet<ref> Se f.eks. [https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/klinisk-bornepsykologi/ Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi]</ref> for at sikre psykologens kompetence og formelle adkomst til at udrede for psykopatologi og stille diagnoser<ref>[https://www.dp.dk/diagnostik-2/ Dansk Psykolog Forening: Diagnostik]</ref><ref>[http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18638.pdf PsykologNyt: Diagnosticering]</ref> inden for dette felt, og til at tilrettelægge og gennemføre psykoterapeutisk behandling for sådanne tilstande.
Specialistuddannelserne - og de nedenfor nævnte specialpsykologuddannelser - svarer til den amerikanske Psy.D.-grad, hhv. den britiske D.Clin.Psych./Psych.D. Psykologer med specialistuddannelse har ret til at benyttet titlen ''specialistpsykolog''.
====
Danske Regioner etablerede i 2011
Uddannelsen består af et år på introduktionsuddannelsen og tre år på hoveduddannelsen. Både introduktions- og hoveduddannelsen indeholder en klinisk praksisdel og teoretisk kursusdel. Uddannelsen indeholder 495 timers teori samt vejledning i relation til de opgaver, som varetages under ansættelsen.
=== Efteruddannelse III: Supervisoruddannelserne ===
Psykologforeningen udbyder også postgraduate supervisoruddannelser, der kan tages efter gennemført specialistpsykolog-uddannelse. Der findes en supervisoroverbygning for hver af specialistuddannelserne, og overbygningens formål er at uddanne specialistpsykologerne til at kunne supervisere yngre kolleger, med udgangspunkt i et uddannelsesforløb i supervisionsteori, -processer og -metoder, samt et supervisionsforløb, hvor fokus er på deres arbejde som supervisorer ''in training''.
== Beskæftigelse og arbejdsområder ==
Line 53 ⟶ 61:
Psykologer har meget variede jobmuligheder:
* En klinisk psykolog arbejder med psykologisk behandling ([[psykoterapi]] m.v.) og evt. udredning/testning og diagnostik, f.eks. inden for psykiatrien på hospitaler eller som privatpraktiserende psykolog.
* En neuropsykolog arbejder oftest med genoptræning og diagnostik af hjerneskadede eller forskning i hjernens funktion.
* En pædagogisk psykolog arbejder normalt som "skolepsykolog" i
* En [[arbejds- og organisationspsykolog]] arbejder f.eks. som personalechef eller personalekonsulent.
* [[Underviser]]
| |||