Tianjintraktaten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Revision 1868: sprogret |
m Robotassisteret flertydig: Engelsk - Ændrede link(s) til Engelsk (sprog) |
||
Linje 8:
Traktaten forpligtede Kina til at åbne sig yderligere for handel med udenlandske magter, især med Storbritannien. Denne handel gik hovedsagelig over [[traktathavn]]ene [[Fuzhou]], [[Guangzhou|Kanton]], [[Ningbo]], [[Shanghai]] og [[Xiamen]] (Amoy), foruden over den nyligt afståede [[Hongkong]]ø, og over portugisernes [[Macao]]. Men nu blev flere traktathavne oprettet; Traktaten nævnte ved navn eller implicerede indirekte [[Dengzhou]], [[Hankou]], [[Jiujiang]], [[Kaohsiung]], [[Qiongzhou]], [[Nanjing]], [[Niuzhuang]], [[Shantou]], [[Tanshui]] (nær [[Taipei]]) og [[Zhenjiang]]. I det øjemed at forfølge [[pirat]]er fik briterne ret til at lade sine krigsskibe anløbe enhver kinesisk havn. Udlændinge skulle have fri rettigheder i en omkreds af 50 km omkring hver af traktathavnene, og på betingelse af at de var blevet udstyret med vestlige beskyttelsespas skulle de nyde fri adgang over hele det kinesiske rige.
Import af [[opium]] blev udtrykkelig tilladt. Dette var det store stridsspørgsmål som havde udløst [[opiumskrigene|de to opiumskrige]]. Handlen var afgrænset til traktathavnene og varen blev belagt med en indførsels[[told]] på 30 [[tael]] pro [[piku]] (=60 kg). I øvrigt skulle den interne handelstold på importvarer generelt reduceres til 2,5 %. I havne og ved toldstationer skulle det angelsaksiske målesystem indføres indføres. [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] skulle blive det officielle sprog ved handelstransaktioner.
Det blev forbudt for kineserne at benytte udtrykket «yi» 夷 (barbar) om englændere i sine dokumenter.
| |||