Versionen fra 17. sep. 2018, 11:35 redigér Madsbb (diskussion \| bidrag) 8 edits en fejl skulle rettes Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. sep. 2018, 11:59 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.518 edits m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra Madsbb (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 48: }} '''Lithium''' eller '''litium''' (fra ~~græsk~~{{lang-el\|λίθος lithos}}, "sten") er et [[grundstof]] med symbolet '''Li''' og [[atomnummer]]et 3. Det er et blødt, sølv-hvidt [[metal]] tilhørende [[Gruppe (periodiske system)\|gruppen]] af [[alkalimetal]]ler i det [[periodiske system]]. Ved [[standardbetingelser]] er det det letteste metal og det faste grundstof med mindst [[massefylde]]. Lithium er, som alle alkalimetaller, stærkt reaktivt og brændbart, og af denne grund opbevares det normalt i [[mineralolie]]. Når det skæres åbent, udviser det en metallisk [[glans (mineralogi)\|glans]], men ved kontakt med fugtig luft [[korrosion\|korroderer]] overfladen hurtigt til en mat, sølvgrå farve og senere falmet sort. På grund af dets høje [[reaktivitet]] forekommer lithium aldrig frit i naturen, men i stedet kun i [[kemisk forbindelse\|forbindelser]], som normalt er [[ionisk forbindelse\|ioniske]]. Lithium forekommer i en række [[pegmatit]]iske mineraler, men på grund af dets opløselighed som en ion er det til stede i havvand og udvindes typisk fra [[saltlage (vand)\|saltlager]] og [[ler]]. På kommercielt niveau isoleres lithium [[elektrolyse\|elektrolytisk]] fra en blanding af [[lithiumklorid]] og [[kaliumklorid]]. Lithiums [[Atomkerne\|kerne]] er på kanten af ustabilitet, da de to stabile lithium[[isotop]]er, der er blevet fundet i naturen, har nogle af de laveste [[Kernefysisk bindingsenergi\|bindingsenergier]] pr. [[nukleon]] ud af alle stabile [[nuklid]]er. På grund af dets relative nukleare ustabilitet er lithium mindre almindeligt i solsystemet end 25 ud af de første 32 grundstoffer, selvom dets atomkerner har en meget lav atomvægt.<ref name="Lodders2003">Numeriske data fra: {{cite journal\| doi = 10.1086/375492\| last = Lodders\| first = Katharina\| date = 10. juli 2003\| title = Solar System Abundances and Condensation Temperatures of the Elements\| journal = The Astrophysical Journal\| publisher = The American Astronomical Society\| volume = 591\| issue = 2\| pages = 1220–1247\| url = http://weft.astro.washington.edu/courses/astro557/LODDERS.pdf\| format = PDF\| bibcode = 2003ApJ...591.1220L\| ref = harv}} Graf på [[:File:SolarSystemAbundances.jpg]]</ref> Af lignende grunde har lithium flere vigtige anvendelser indenfor [[atomfysik]]. Lithiumatomers [[transmutation]] til [[helium]] i 1932 var den første fuldt menneskeskabte [[kernereaktion]], og [[lithiumdeuterid\|lithium-6-deuterid]] er [[kernefusion\|fusionsbrændsel]] i visse typer [[termonukleare våben]].<ref>[https://fas.org/nuke/intro/nuke/design.htm Nuclear Weapon Design]. Federation of American Scientists (1998-10-21). fas.org</ref>

Lithium: Forskelle mellem versioner