Celle (biologi): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Rmir2, fjerner ændringer fra 193.33.149.180 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
{{harflertydig|Celle}}
[[Fil:Epithelial-cells.jpg|right|thumb|[[Cellekultur]], farvet for [[keratin]] (rød) og [[DNA]] (grøn).]]
HEJEn MED'''celle''' DIGer den mindste levende [[enhed]] i alle levende [[organisme]]r og er fælles for alt [[liv]], både for [[mikroorganisme]]r, [[plante]]r, [[svampe]], [[dyr]] og [[menneske]]r. Nogle organismer såsom [[bakterie]]r består kun af en enkelt celle (encellede), hvorimod andre organismer er flercellede og består af op til flere [[billion]]er celler, der arbejder sammen. Et menneske på 70 kg indeholder ca. 70 billioner (7 x 10<sup>13</sup>) celler; en typisk celle har en "diameter" på 10 [[Mikro-|µm]] og en typisk celle vejer ca. 1 [[nano-|nanogram]]. Der eksisterer en endnu mindre selvstændig enhed, [[Virus (biologi)|virus]], som ikke er en celle, men som er medlem af det [[taksonomi]]ske [[overdomæne]] [[Biota (taksonomi)|liv]]. Biologer diskuterer om virus skal regnes som levende eller ej. I bekræftende fald er en celle så den ''næstmindste'' levende enhed.
 
[[Matthias Jakob Schleiden]] og [[Theodor Schwann]] var de første, der fremsatte teorien om, at alle organismer består af én eller flere celler, der alle er opstået ved deling af andre celler. En organismes vitale funktioner foregår primært inde i cellerne og styres og kontrolleres af arvematerialet, [[DNA]], der findes i alle celler.
 
Enhver celle er i en vis udstrækning i stand til at varetage sine egne vitale funktioner og derved opretholde sit eget liv. Cellen er således i stand til at optage [[Næringsstof (fødemiddel)|næringsstoffer]], omsætte disse næringsstoffer til [[energi]] og nødvendige molekylære byggesten samt udskille de affaldsstoffer, der bliver tilovers ved disse processer. Ved disse processer, der kaldes [[stofskifte]]t, gør cellen brug af specialiserede [[enzym]]er og [[proteiner]], som ofte ligger lokaliseret i strukturer kaldet organeller. Organeller kan betragtes som cellens små [[organ]]er.
Celler deler sig ved [[celledeling]], hvor cellen videregiver en komplet kopi af sit arvemateriale til sine datterceller. Der findes to overordnende celletyper; plante- og dyreceller. Disse to overordnede grupper har dertil flere forskellige undergrupper.
 
Linje 103:
==== Cellekerne ====
{{Uddybende|Cellekerne}}
Cellekernen findes kun i eukaryoter og huser cellens genetiske materiale, DNA. Cellekernen virker som cellens kontrolcenter, og det er i cellekernen, at [[Biosyntese|syntesen]] af DNA og RNA finder sted. Cellekernen er adskilt fra cellens cytoplasma af en kernemembran, der har til formål at beskytte arvematerialet inde i kernen og styre transporten af molekyler ind og ud af cellekernen. Inde i cellekernen ligger cellens DNA organiseret i kromosomer. De enkelte kromosomer er bygget op af [[kromatin]], der består af DNA og proteiner, som er med til at organisere de lange DNA-molekyler. Udover kromatin findes der i cellekernen proteiner og enzymer, der forarbejder DNA'et. Ved [[transskription (biologi)|transskription]] af DNA danner cellen en RNA-kopi af arvematerialet kaldet messenger-RNA ([[mRNA]]). mRNA'et modificeres og transporteres ud af cellekernen til cellens cytoplasma, hvor det indgår syntesen af proteiner.
 
==== Mitochondrier & chloroplaster ====