Diskussion:Erling Haagensen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Sletningsforslag.
Linje 3:
:De påstande, Hågensen angiveligt har fremsat i sine bøger benævnes normalt som [[konspirationsteori]]er. At fremsætte sådanne kræver ikke nogen specifik uddannelse, men pgl. må til gengæld have gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats for at være notabel. I dette tilfælde er jeg ret sikker på, at indsatsen ikke er tilstrækkelig til at Hågensen er notabel. Da (dele af) artiklen er en selvbiografi - erkendt af pgl. selv - bør den slettes.--[[Bruger:Ramloser|Ramloser]] ([[Brugerdiskussion:Ramloser|diskussion]]) 17. sep 2018, 21:17 (CEST)
::[[Bruger:Ramloser]]: Jeg har set nærmere på det, efter at have læst din kommentar. Jeg er enig i, at artiklen skal slettes, da konspirationsteoretikere som Erling Haagensen ikke er notabel til Wikipedia. Du er selvfølgelig meget velkommen til at deltage i afstemningen på siden med sletningsforslag. Og så er jeg enig med dig i, at det er problematisk, at han selv skriver positiv omtale om sig i artiklen --AnetteM.
Det er interessant, at Ramloser kalder mine hypoteser om de bornholmske middelalderkirker for ”konspirationsteorier”. Det skal jeg vende tilbage til.
Faktum er, at jeg i min bog ”Bornholms Mysterium” (1993) redegør for, hvordan der tilsyneladende er et geometrisk system, der ligger bag placeringen i landskabet af Bornholms fire rundkirker og de fleste af de øvrige 15 bornholmske middelalderkirker. I almindelige, fornuftige historikers øjne svarer denne påstand nogenlunde til en påstand om, at marsbeboere har bygget Egyptens pyramider eller at flyvende tallerkner har besøgt Jorden - fordi umiddelbart forekommer det for en historiker komplet usandsynligt, at nogen på Bornholm i slutningen af 1100-tallet eller i begyndelse af 1200-tallet skulle have haft de instrumenter og den viden, der gør det muligt at beregne og udlægge en sådan geometri i landskabet.
Professor Jes Wienberg, Lunds Universitet, beslutter sig for med logiske argumenter at forklare, hvorfor jeg tager fejl, og hvordan den geometri, jeg mener at påvise, vil opstå af sig selv ved rene tilfældigheder, og at den som følge deraf (naturligvis!) ikke er beregnet og konstrueret af personer i 1100/1200 tallet. Wienbergs argument er baseret på, at der efter hans opfattelse er et nærmest uendeligt antal kombinationsmuligheder for geometri mellem de 15 middelalderkirker og det punkt på Christiansø, jeg inddrager i geometrien. (Arkæologi, pseudoarkæologi og sakral topografi, Medeltidsarkæologisk Tidsskrift (META) Lund, 2001:4). Wienbergs argument bygger alene på et skøn, men hans skøn retfærdiggøres af det umiddelbart usandsynlige i, at en sådan geometri kan være bevidst udlagt. Imidlertid har professor Niels C. Lind, University of Waterloo, https://shellbuckling.com/cv/lind.pdf) efterfølgende lavet en egentlig, videnskabelig analyse af sandsynligheden for, at den bornholmske kirkegeometri, jeg beskriver, kan opstå ved en tilfældighed. Linds konklusion er, at “The hypothesis that all 15 churches are located at random in relation to Christiansø is found to be overwhelmingly less probable than the hypothesis that some of the churches were deliberately aligned with Christiansø.” (Bayseian Analysis of the Alignment of Bornholm’s Medieval Churches, Medeltidsarkæologisk Tidsskrift META, Lund 2002:2). Lind har en exceptionel højt respekteret viden om statistik, hvilket blandt andet ses af, at hans viden har givet ham sæde i en række internationale organisationer (Canadian Standards Association, International Association for Civil Engineering, Reliability and Risk Analysis, International Association for Structural Safety and Reliability, International Association for Clean Technology og Institute for Risk Research) der blandt andet statistisk vurderer risikoen i forbindelse med nukleare anlæg.
Linds analyse og konklusion medfører, at man ikke bør afvise, at der er en bevidst udlagt geometri mellem kirkerne alene med den begrundelse, at det forekommer fuldstændig usandsynligt.
På den baggrund er det naturligt grundigere at teste hypotesen ved at undersøge, om der findes – eller de facto ikke findes - en historisk sammenhæng, der logisk kan redegøre for, hvordan nogen kunne have været i stand til at udlægge en sådan geometri på Bornholm i slutningen af det tolvte og begyndelsen af det trettende århundrede, og hvad formålet i givet fald kunne være.
Det er jeg foreløbig den eneste, der har gjort.
Jeg er nået frem til, at der de facto kan være en sådan historisk sammenhæng. Som led i den sammenhæng når jeg frem til, at det kan være Tempelridderne, der har bygget de bornholmske rundkirker. Tanken afvises gennem en konsensus blandt danske historikere, der siger, at når vi ikke har historiske dokumenter, der beviser, at Tempelridderne var på Bornholm og byggede kirkerne, så har de ikke været på Bornholm og har ikke bygget kirkerne. Men fravær af bevis er ikke bevis på fravær, som Rasmus Dahlberg så rigtigt argumenterer med i sin anmeldelse af min bog i Weekendavisen. Ganske vist her brugt med modsat fortegn 😊.
At min hypotese om tempelridderne og Bornholm ikke er ”gak” fremgår af, at den bakkes op af en så betydningsfuld international historiker som Norman Davis, der i sin bog Vanished Kingdoms: The History of Half-Forgotten Europe (note 4 i artiklen), skriver, at det var Tempelridderne, der byggede de bornholmske rundkirker, og som kilde angiver min bog ”The Templars Secret Island”. En historiker som Norman Davis ville naturligvis ikke bakke denne hypotese op med kildehenvisning til mig, hvis ikke han anså hypotesen for at være godt underbygget.
Med hensyn til formålet tegner der sig nu et billede af, at landskabsgeometrien hænger sammen med rundkirkernes funktion som astronomiske observatorier, hvorved der skabes mulighed for både at måle jordens størrelse og samtidig at fastslå, om jorden er tilnærmelsesvis kugleformet.
Denne hypotese har Lind og jeg redegjort for i en artikel (Medieval Round Churches and the Shape of the Earth), som er blevet godkendt og optaget i det internationale tidsskrift om videnskabshistorie: Isis.
Af de artikler, der fra hele den vestlige verden indsendes som forslag til magasinet, er det meget få, der slipper igennem redaktionens kritiske øjne. Magasinets fremgangsmåde består af en såkaldt blind peer- review bedømmelse. Det vil sige, at de artikelforslag, som redaktionen mener har en mulighed for antagelse, fremsendes til en bedømmelse af nogle af magasinets internationalt anerkendte historikere i en sådan form, at det ikke fremgår, hvem der har skrevet artiklen. Ud fra den bedømmelse, artiklen får på denne måde, tager redaktionen stilling til, om artiklen skal offentliggøres i tidsskriftet.
En offentliggørelse af mine hypoteser i dette tidsskrift fastslår med al tydelighed, at hypoteserne hverken er konspirationsteorier, forskruet vrøvl eller er ”gak”.
At emnet skulle være for snævert til at have encyklopædisk relevans er svært at se, da konsekvensen af hypoteserne er, at vi på Bornholm har den vestlige verdens tidligste astronomiske observatorier – omkring 400 år tidligere end de hidtil tidligste (som for eksempel Runde Tårn).
Hvordan det skulle kunne være konspirationsteorier, har jeg svært ved at se. Derimod er det ikke svært at se, at der eksisterer en konsensus blandt danske historikere (en kreds, som Ramloser tilhører) om at mine hypoteser er konspirationsteorier. Man kunne derfor, og ud fra ovenstående redegørelse, med rette spørge, hvor konspirationen i virkeligheden er?
 
==Sletningsforslag==
Tilbage til siden »Erling Haagensen«.