[[File:Muslims praying in a Masque in Bangladesh.jpg|thumb|300px|Muslimske mænd under bøn i en moské i [[Bangladesh]]]]
'''Salah''' eller '''salat''' ({{wiktlang-lang|ar|صلاة}}; fl. {{wiktlang-lang|ar|صلوات}} ''{{transl|ar|DIN|ṣalawāt}}'';) er et arabisk ord, der oprindeligt betegner 'bøn' i al almindelighed. Begrebet dækker over rituelle bønner generelt, dvs. både de pligtige og frivillige bønner. Ordet '''Namaz''' (نماز) refererer kun til daglige rituelle tidebønner, og er dermed en betegnelse for de pligtige tidebønner<ref>Generelt anvendes ordet 'namaz' mest af iranere, pakistanere, afghanere, tyrkere og kurdere. Iblandt arabere er det mest udbredte ord stadig 'salah'.</ref>. Tidebønnerne er indenfor [[Sunnisme]] betraget som en af [[islams fem søjler]] og indenfor [[Shiisme]] som en af religionens grene; begge [[denomination]]er betragter tidebønnerne som en central del af de religiøse dogmer. Om fredagen er det særligt tilrådet (for mænd) at fortage tidebønnen i fællesskab i en [[Moské]]en. Under udførelsen af tidebønnen skal der indtages forskellige rituelle stillinger, og kroppen altid skal vende mod bederetningen ([[Qibla]]).
Udover troen på [[Allah]] og troen på at Allah hører ens bøn, er der også andre grunde til at bede. Det kan være af sociale grunde når man sammen er i moskéen om fredagen og beder, eller det kan være af individuelle grunde, for at opnå sjælero og [[kontemplation]]. Det kan også være af religiøse grunde såsom at opnå renhed (man skal udføre et renselsesritual før man beder) eller for at opnå fortjeneste. Lige meget hvilken grund, så er det obligatorisk at opretholde de 5 bønner dagligt.
