Rundetårn: Forskelle mellem versioner

I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue menighed, som blev hjemløs efter ødelæggelsen i [[1807]]). I [[1861]] flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på arealet på Øster Vold.

 

Rundetårn har (bortset fra allerøverst) ikke trapper, men en bred, spiralformet gang belagt med mursten på højkant, der fører helt op til en udsigtsplatform. Konstruktionen er formentlig valgt for at en [[hest]] med vogn kan køre op til biblioteket og næsten op til observatoriet og dermed lette transporten af både de mange bøger og de tunge astronomiske instrumenter. [[Tsar]] [[Peter den store]] af [[Rusland]] og hans hustru benyttede sig af muligheden for at komme op på denne alternative vis under deres besøg hos [[Frederik 4.]] i [[1716]], da de to fyrster aftalte at gøre landgang i [[Skåne]] ved hjælp af 20.000 russiske soldater, der gik i land nord for København. Felttoget blev ikke til noget, men tsaren fik redet til tops i Rundetårn på sin ganger, mens tsarinaen kom bagefter i karet. <ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.53-54), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> En senere myte vil vide at tårnet blev bygget med trapper og først ombygget ved tsarens besøg. Det har dog intet på sig, tårnet er bygget med spiralgangen.<ref>[http://www.rundetaarn.dk/dansk/bagsiden/koersel.html Rundetaarn.dk: ''Historier – Sære måder at bestige tårnet på '']</ref>