Christoffer Bendixen Rosenkrantz: Forskelle mellem versioner

'''Christoffer (Bendixen) Rosenkrantz''' (død [[23. marts|23.]] eller [[24. marts]] [[1610]]) var en dansk adelsmand og [[bedrageri|bedrager]]. Han var søn af Bendix Rosenkrantz og Anne Carstensdatter og tilhørte den sønderjyske linje af den store [[Rosenkrantz]]-slægt. Han var i besiddelse af herregårdene [[Høgsbro]], [[Kogsbøl]] og [[Hundsbæk]].

[[Fil:Frederik Christian Lund - Christoffer Rosenkrantz forhøres af Christian IV.png|thumb|upright=1.2|Rosenkrantz (til højre) forhøres af [[Christian IV]] på [[Skanderborg Slot]]. Historiemaleri af [[F.C. Lund (maler)|F.C. Lund]].]]

Christoffer Rosenkrantz opnåede en sørgelig berømmelse, da han gjorde sig skyldig i en række [[bedrageri]]er. Hans forteelser gik i flere retninger. Han tilbageholdt allerede betalte [[gældsbrev]]e og krævede, at skyldnerne betalte

igen. I andre tilfælde rettede han tal i gældsbrevene eller fabrikerede helt igennem falske breve. Denne virksomhed strakte sig over 6-8 år. Hans mest kendte bedrageri, der endte med at koste ham en [[dødsdom]], var rettet imod Fru Karen Strange. Hendes mand, Christen Juel, døde i begyndelsen af [[1608]] og efterlod hende gården [[Donslund]] stærkt forgældet. Christen Juel skyldte Christoffer Rosenkrantz 1000 [[daler]]. Efter tidens skik oplæste Rosenkrantz gældsbrevet i kirken ved Christen Juels begravelse og fik af enken udstedt et nyt, hvori hun vedgik gælden. Men i det nye brev ændrede Christoffer Rosenkrantz beløbet fra 1000 til 5000 daler og fabrikerede et helt nyt gældsbrev fra Christen Juel på 4000 daler, der sammen med det oprindelige på 1000 daler skulle begrunde, at gælden nu var i alt 5000 daler. Med det falske pantebrev på 4000 daler i Donslund fik Christoffer Rosenkrantz 1608 ved [[Slavs Herredsting]] tilkendt ejendomsretten til gården. Karen Strange stævnede ham imidlertid for [[herredag]]en i [[Horsens]] [[1609]], hvor hun fremførte en grundig bevisførelse for gældsbrevenes mangler og krævede, at begge breve erklæredes for falske og uden juridisk gyldighed. Da [[Christian 4.]] rejste videre til [[Skanderborg Slot]], førtes Christoffer Rosenkrantz med som arrestant. Ankommen hertil anråbte Rosenkrantz skriftligt om kongens nåde, bekendte sit bedrageri, men påstod, at han var bleven forledt dertil af en tidligere tjener. Men da Christoffer Rosenkrantz' gemmer blev ransaget, fandtes yderligere en del andre falske breve, heriblandt et udstedt i kongens navn og forsynet med kongeligt [[segl (mærke)|segl]]. Sagen var nu meget alvorlig for Rosenkrantz, som i lænker blev ført til fængslet på [[Københavns Slot]]. På herredagen i [[København]] 1610 anklagedes han og dømtes [[17. marts]] æreløs og som falskner. Straffen var en dødsdom. Christoffer Rosenkrantz halshuggedes på slotspladsen 23. eller 24. marts. Den tidligere tjener blev også henrettet.