Sankthans: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Godihrdt (diskussion | bidrag) m Mellemrumkorrektion |
Frue dag kaldes normalt Mariæ bebudelse. Bjerkes digt. |
||
Linje 6:
== Oprindelsen til sankthansaften – en hedensk fest ==
[[Fil:Johannisfeuer CC-BY-SA30 Use 20120623.jpg|thumb|Sankthansbål i [[Freiburg im Breisgau]].]]
Sankthansaften har meget til fælles med [[valborgnatten]] [[30. april]], hvor man oprindeligt også tændte bål. Når bålskikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden være kalenderreformen i [[1700]], hvor kalenderen rykkede 11 dage frem. En forrykning på halvanden uge om foråret kan have betydet, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen ved et bål.<ref>[https://www.dk-kogebogen.dk/tema/sankthans/sankthans-historie.php Skt. Hans aften Sankt Hans Bål Sankthansbål Sankthans Aften Båltale Midsommer Midsommerfest Midsommervisen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Line 12 ⟶ 13:
{{citat|Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller [[djævel]]ske sange.}}
Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra [[Lukasevangeliet]] fandt sted 6 måneder før Jesu fødsel.<ref>[http://www.katolsk.no/biografi/doeperen.htm 24. juni: Den hellige Johannes Døperen<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som [[symbol]] på Johannes, som udpegede [[Kristus]] i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk [[liturgi]] indeholder
== Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften ==
Line 22 ⟶ 23:
Bålet skulle helst tændes med såkaldt "vild ild" eller "nødild" (altså ild, som laves fra grunden af).<ref name=autogeneret2>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/derfor-br%C3%A6nder-vi-b%C3%A5l-til-sankt-hans Derfor brænder vi bål til sankthans - Kristendom.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]].<ref name=":0">[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/]Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]], [[Hekkenfeldt]] (egentlig [[Hekla]] på [[Island]]) og [[Lyderhorn]] i [[Bergen]] sankthansaften og -nat. [[Joachim Junge]]s bog ''Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog'' fra [[1798]] nævner, at blus var udbredt på den tid.<ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref> Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.<ref name=autogeneret1 />
Hvordan traditionen med heksen der kommer på bålet kan der være flere kilder til. I slutningen af 1800-tallet, begynder man i de
== Sankthansaften i dag ==
[[Fil:Bål i Haldbjerg.JPG|thumb|Sankthansbål i [[Haldbjerg]] i [[Vendsyssel]] med udsigt over [[Kattegat]].]]
Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange [[forening]]er afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen,
''Midsommervisen'' af [[Holger Drachmann]] med melodi af [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müller]] stammer fra [[syngespil]]let ''Der var engang''. [[Shu-bi-dua]] udgav i [[1980]] Drachmanns tekst til ny melodi, <ref>[https://www.youtube.com/watch?v=pcvpWIAMmzk Shubidua - Midsommersangen - YouTube<!-- Bot genereret titel -->]</ref> som også er blevet populær.
Line 34 ⟶ 35:
* "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser [[hasselnød]]derne."
Efter længerevarende tørke, blev der
== Krigens mørklægning ==
Under [[anden verdenskrig]] forbød den [[tyske besættelse]]smagt - i forbindelse med [[mørklægning]]en - også sankthansbål. [[André Bjerke]] skrev i [[1940]] digtet om sankthansbålene:
::''Der var ingen bål i år.
::''Strænderne lå så øde,
::''og festen for midsommernatten,
::''den blev som en fest for de døde.
== Fodnoter ==▼
{{reflist}}▼
== Se også ==
Line 49 ⟶ 60:
* [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Adam Oehlenschläger]]: ''Sanct Hansaften-spil'' (i ''Digte'', 1803)
* [[P.S. Krøyer]]: ''[[Sankt Hansblus]] 1906''
▲== Fodnoter ==
▲{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
|