Jordskælv: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
[[Fil:Quake epicenters 1963-98.png|thumb|Globale jordskælvs [[epicenter|epicentre]], 1963–1998.]]
[[Fil:Global plate motion 2008-04-17.jpg|thumb|right|Globale pladetektoniske bevægelser.]]
Et '''jordskælv''' er en rystelse af [[jorden]]s overflade. Jordskælv skyldes typisk, at [[kontinentalplade]]rne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om [[pladetektonik]].<ref>[http://www.livescience.com/21284-world-earthquakes-map.html Stunning Map Reveals World's Earthquakes Since 1898. Livescience]</ref> Videnskaben om jordskælv kaldes [[seismologi]] (græsk ''seismosseismós'', (jord)skælv). En anden årsag til jordskælv kan være [[landhævning]]. Det sker hyppigt i Nordskandinavien, hvor landhævningen er større end i Danmark.
 
Den tekniske, objektive styrke af jordskælv kan måles på mange forskellige måder, hvor [[richterskalaenRichterskalaen]] er den mest kendte, men langt fra den mest korrekte. Skaderne og menneskers fornemmelse af skælvet måles derimod med [[mercalliskalaenMercalliskalaen]]. Et jordskælvs centrum på jordoverfladen kaldes [[epicenter]]. Det ligger lige over [[hypocenter]]et, stedet hvor jordskælvet finder sted nede i jorden. Jordskælvenes epicentre samler sig ofte i linjer langs [[forkastningszone]]r. En sådan zone er for eksempel [[Tornqvistzonen]], der strækker sig gennem [[Skåne]], [[Kattegat]] og [[Nordjylland]].<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/alt-hvad-du-vil-vide-om-jordskaelv Alt hvad du vil vide om jordskælv Videnskab.dk august 2012]</ref>
 
Større jordskælv i Danmark menes at have forekommet, men meget sjældent. Europas mest jordskælvsaktive land er [[Grækenland]]. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem [[1906]] og [[2005]] har der været 17 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5. <ref>[http://earthquake.usgs.gov/regional/world/10_largest_world.php Largest Earthquakes in the World Since 1900], U.S. Geological Survey</ref>. Vær her opmærksom på at styrken af jordskælvet ikke måles på [[richterskalaen]], men på en skala der betegnes moment magnitude scale (MMS). <ref>[[:en:Moment_magnitude_scale|Moment magnitude scale - Wikipedia, the free encyclopedia<!-- Bot genereret titel -->]]</ref>. De 17 omtalte jordskælv er registreret af USGS som angiver styrken i på MMS<ref name=":0">[http://earthquake.usgs.gov/aboutus/docs/020204mag_policy.php USGS Earthquake Magnitude Policy (implemented on January 18, 2002)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
Jordskælv er årsagen til en stor del af de [[seismiske bølger]].
 
== Årsager ==
[[Fil:Epicentrum-hypocentrum-schema.png|thumb|Illustration af et jordskælv forårsaget af to pladers indbyrdes sammenstød.]]
Et jordskælv kan opstå på flere måder.
# Når to tektoniske plader støder sammen.
Linje 19:
 
=== Kontinentalplader ===
Ifølge teorien om pladetektonik er jordens overflade opdelt i [[kontinentalplade]]r, også kaldet tektoniske plader. Det er en tyk (ca. 50 km i gennemsnit) plade, som består af vulkanske eller sedimentære bjergarter. Kontinentalpladerne har lavere massefylde end Jordens kappe, og de flyder derfor ovenpå. Pladerne er det lag af jorden, som kaldes [[lithosfærenlithosfære]]n (af græsk ''lithos'', sten). Pladerne samles ca. hvert 200 millioner år til et superkontinent. Det sidste superkontinent hed [[Pangæa]] og skilte sig ad for omkring 200 millioner år siden. Pladerne bevæger sig typisk 10-40 mm om året, men helt op til 160 mm om året. Forskere mener, at det er varmen fra [[jorden]]s kerne, der får pladerne til at bevæge sig.
 
== Jordskælvsmålinger ==
Når et jordskælv finder sted registreres rystelserne af en række seismografiske målere. Disse målere var oprindeligt, ganske enkelt, et vægtlod forbundet til jorden med en fjeder og en dæmper. Når loddet bevægede sig blev bevægelserne registreret. I dag foregår dette elektronisk, men resultatet er det samme. Man registrerer rystelser i to vandrette, vinkelrette retninger og lodret retning. Man vil både kunne registrere rystelserne som forskydning, hastighed og acceleration som funktion af tiden. Disse er kendt som hhv. forskydning, hastighed eller acceleration-tids historik diagrammer-[[diagram]]mer. Ud fra disse kan man bestemme den maksimale forskydning, hastighed og acceleration, samt varighed og flere andre tingm.m.
 
Mere information omkring jordskælvet findet i forskellige bevægelsesspektra (Ground''ground motion spectra''). Blandt disse spektra nævnes, Fourier Spektrum-spektrum, Power Spektrumpowerspektrum og Respons spektrumresponsspektrum. Alle har de det til fælles at de giver et indtryk af rystelsernes fordeling på forskellige frekvenser. Typisk plottes accelerationen som funktion af perioden (''T''). Dvs. accelerationen af en enkelt-frihedsgrads-oscillator (Single''sSingle degree of freedom oscillator'') med forskellige naturlige perioder (cykliske egenfrekvenser). Der mindes om at sammenhængen mellem periode (''T'') og cyklisk frekvens er givet ved:
 
<math>T=\dfrac{2\pi}{2\omega}</math>
 
Fourier -spektra er mulige igennem den matematiske betragtning, at alle funktioner som gentager sig selv vil kunne repræsenteres med med en Fourier række, bestående af trigonometriske led. Teorien bag dette er ikke inden for dette emne.
 
Respons spektreResponsspektre anvendes i høj grad i forbindelse med jordskælvsdesignjordskælvs[[design]] af konstruktioner, idet man ud fra konstruktionens frekvens vil kunne bestemme konstruktionens respons til et giventgivet jordskælv.
 
== Styrke ==
=== Richterskalaen ===
{{Uddybende|Richterskalaen}}
[[seismolog|Seismologen]] [[Charles Francis Richter]] anvendte i [[1935]] et Wood-Anderson seismometer til at definere styrken af jordskælv. [[Richterskalaen]] angiver 10-tals [[logaritme]]n til den maksimale svingningsamplitude (i mikrometer) målt på et Wood-Anderson seismometer, 100 km fra epicenteret. Richterskalaen er den mest kendte styrkeskala, men ikke den mest passende.
 
Der findes mange forskellige skalaer til at betegne et jordskælvs styrke - alle, undtagen Momentomfangsskalaen, har de det til fælles at de når en afmatning på et tidspunkt. Jordskælvstyrken vil ikke være retvisende efter dette afmatningspunkt. For Richterskalaen vil afmatningen begynde ved knap 6 og det er ikke muligt at måle styrken af et jordskælv på over 7 på Richterskalaen. Ydermere kan man kun måle styrken af højtliggende jordskælv mindre and 600 km fra epicenteret på Richterskalaen.
Linje 102:
* [[Jordskælvet i Basel 1356]]
 
Den 31. august 1819 kl. 14.30 var der et forholdsvis kraftigt jordskælv med epicenter nær [[Lurøy]] i [[Mo i Rana|Ranafjorden]] i [[Nordnorge]]. Det varede 5-10 minutter. Vægge, skorstene og nogle træbygninger blev beskadiget. Da det var den første dag med godt vejr i flere uger, var folk ude for at bjærge hø, og ingen mennesker blev dræbt. Skælvet udløste mange store stenskred og voldsomme bølger ved kysten. Skælvet anslås til 8 på mercalliskalaenMercalliskalaen. Det mærkedes også i [[Trondhjem]], Nordsverige og Finland. Der var daglige efterskælv i flere uger, fulgt af en ca. tiårig periode med flere følelige skælv om året.<ref name="Muir"/>
 
=== Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 ===
{{Uddybende|Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004}}
Den 26. december 2004 ramte et voldsomt jordskælv [[det Indiske Ocean]]. Epicentret lå 160 kilometer vest for [[Sumatra]], og hypocentret lå i 30 kilometers dybde. Jordskælvet havde en styrke svarende til en [[eksplosion]] på 26,3 [[megaton]]. Jordskælvet udløste en flodbølge ([[tsunami]]), som ramte [[Sumatra]], [[Sri Lanka]], [[Indonesien]], [[Indien]] og [[Thailand]]. Bølgen var nogle steder 10 meter høj, men de fleste steder 3-6 meter høj. Tsunamien dræbte over 180.000 og gjorde 1,1 millioner mennesker hjemløse.
 
== Jordskælv i Danmark ==
Jordskælv der er så kraftige, at de kan mærkes, er ganske sjældne i Danmark, men små skælv forekommer jævnligt.
 
De nordlige og østlige dele af Danmark ligger ved en større [[forkastningszone]], Sorgenfrei-Tornqvist-zonen eller [[Tornqvistzonen]], der løber fra [[Sortehavet]] til [[Skotland]]. Forkastningen løber tværs gennem [[Skåne]] fra sydøst til nordvest, hvor den tydeligt kan ses på et geologisk kort. I Danmark forløber den via [[Bornholm]], den nordlige øresundskyst, Kattegat, [[Vendsyssel]], [[Thy]] og [[Skagerrak]]. De mest jordskælvsaktive områder i Danmark er derfor [[Thy]],<ref>[https://ing.dk/artikel/dansk-jordskaelvszone-aktiv-35485 Dansk jordskælvszone aktiv], Ing.dk, 7. jan 2001</ref>[[Læsø]] og [[Nordsjælland]]. Jordskælv forekommer derimod ikke i den sydvestlige del af Danmark.
 
Geologiprofessor Jens Morten Hansen har dokumenteret, at [[Læsø]] drejede om sin egen akse og sank i havet for ca. 4.500 år siden i [[bronzealderen]], formodentlig under et jordskælv på 7-8 på richterskalaenRichterskalaen. Læsø genopstod for højst 3.000 år siden. Han mener, at der siden dengang har været kraftige jordskælv gennemsnitligt en gang hver 300-400 år. Han hævder også, at [[atomkraftværk]]et [[Barsebäck]] er fejlplaceret, og at det ville have været ulovligt i USA at placere et a-kraftværkatomkraftværk i en tilsvarende risikozone.<ref>[https://web.archive.org/web/20180311114118/https://www.b.dk/nationalt/dansk-jordskaelv-kan-koste-menneskeliv Dansk jordskælv kan koste menneskeliv], berlingske.dk, 16. december 2008</ref><ref>[https://ing.dk/artikel/havgudens-o-bevidner-risiko-danske-jordskaelv-3770 Havgudens ø bevidner risiko for danske jordskælv], ing.dk, 20. jun 1986</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20171120192803/http://www.geus.dk:80/DK/publications/popular-geology/books/Sider/laesoe-dk.aspx Læsø's tilblivelse og landskaber], geus.dk</ref>
 
Et jordskælv i Danmark fra [[1173]] er veldokumenteret, bl.a. i ''[[Scriptores rerum Danicarum]]''.
 
Den store [[Jordskælvet i Lissabon 1755|jordskælvskatastrofe i Lissabon]] den 1. november 1755 kunne også mærkes i København.
 
Kattegat den [[22. december]] [[1759]] (se nedenfor).
 
Thy den [[3. april]] [[1841]] (se nedenfor).
 
Den [[23. oktober]] [[1904]] ramte et jordskælv den sydlige [[Oslofjorden|OslofjordOslo]]. Det kunne mærkes i hele Danmark, og det anslås til 6,5 på richterskalaenRichterskalaen og 5 på mercalliskalaenMercalliskalaen.
 
Den [[15. juni]] [[1985]] ramte et jordskælv med styrke 4,5 på richterskalaenRichterskalaen det nordøstlige Sjælland og Sydsverige. [[Epicenter]] var i havet nord for [[Gilleleje]].
 
Den [[6. november]] [[2001]] kl. 19.05 ramte et jordskælv med knap 3 på richterskalaenRichterskalaen området mellem [[Holbæk]] og [[Roskilde]].<ref>[https://web.archive.org/web/20070607013024/http://www.geologisknyt.dk/fileadmin/user_upload/GeologiskNyt/Artikler/2001/6/Danske_jordskaelv.pdf Danske jordskælv – en rystende historie], Geologisk Nyt</ref>
 
Den [[23. februar]] [[2004]] kl. 9.38 ramte et jordskælv med styrke 3 på richterskalaenRichterskalaen Sjælland nær [[Køge]].<ref>[https://www.researchgate.net/publication/292951787_Danske_jordskaelv_-_200_registrerede_jordskaelv_pa_75_ar Danske jordskælv (PDF)]. researchgate.net. Hentet 25/6-2018</ref>
 
Den [[21. september]] [[2004]] kl. 15.34 blev København ramt af rystelserne fra et jordskælv med epicenter i [[Kaliningrad]], hvor det måltes til styrke 5 på [[richterskalaen]]Richterskalaen. Skælvet anrettede flere skader og sprækkedannelse i jordskorpen i Kaliningrad-området. Rådhuset i [[Landskrona]] blev evakueret.<ref>[https://ing.dk/artikel/jordskaelv-i-kobenhavn-58410 Jordskælv i København], ing.dk, 21. sep 2004</ref><ref>[https://ing.dk/artikel/jordskaelvet-kom-fra-rusland-58419 Jordskælvet kom fra Rusland], ing.dk, 22. sep 2004</ref><ref>[http://geus.dk/ GEUS]</ref>
 
To rystelser omkring [[Glyngøre]] den 1. februar 2008 var derimod ikke et jordskælv, ifølge GEUS.<ref>[http://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2008/feb/lokale-rystelser-omkring-glyngoere/|cgifunction=form Lokale rystelser omkring Glyngøre], GEUS, 4. februar 2008</ref>
Linje 143:
Den [[16. august]] [[2014]] kl. 00.36 var der et jordskælv på [[Bornholm]] med styrke 2,6 og centrum 10 km syd for [[Dueodde]]. Det er bekræftet af [[GEUS]].<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4968575.ece 16. aug. 2014, ekstrabladet.dk: Bornholm ramt af jordskælv], [https://web.archive.org/web/20140816160651/http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4968575.ece backup]</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/jordskaelv-paa-bornholm-var-kun-styrke-26-170175 18. aug 2014, ing.dk: Jordskælv på Bornholm var kun styrke 2,6]</ref>
 
Den [[16. september]] [[2018]] kl. 10:57 udløstes et jordskælv på ca. 3,4 ML (cirka lig 3,4 på Richterskalaen) ved [[Holstebro]] (56.36N 8.66E).<ref>[http://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2018/sep/jordskaelv/ 16-09-2018, geus.dk: Jordskælv ved Holstebro], [https://web.archive.org/web/20180916113428/http://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2018/sep/jordskaelv/ backup]</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20180916114108/https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10872799/jordskaelv-har-ramt-jylland-det-var-stort-efter-danske-forhold/ 16.09.2018, jp.dk: Jordskælv har ramt Jylland: »Det var stort efter danske forhold«. Skælvet havde epicenter lige ud for Holstebro]</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20180916115638/https://politiken.dk/indland/art6703459/Mindre-jordsk%C3%A6lv-rammer-Midt-og-Vestjylland 16. sep. 2018, politiken.dk: »Hele bygningen, vi sidder i, rystede«: Mindre jordskælv rammer Midt- og Vestjylland]</ref>
 
=== Kattegat den 22. december 1759 ===
Linje 149:
 
=== Thy den 3. april 1841 ===
Den 3. april 1841 forekom et relativt kraftigt jordskælv i Nordvestjylland. Epicentret menes at have været ved [[Fur]] og [[Salling (landsdel)|Salling]]. [[Arup Sogn|Arup]] kirketårn på [[Hannæs]] revnede og en vielse blev afbrudt, fordi folk flygtede ud af kirken, skorstene faldt ned, og et hus i [[Thisted]] blev så beskadiget, at det måtte rives ned.<ref name="ekspert">[https://web.archive.org/web/20180704160416/https://www.tvmidtvest.dk/artikel/ekspert-stort-jordskaelv Ekspert: stort jordskælv], [[TV/Midt-Vest]], 20. februar 2010</ref> Det anslås til 7 på mercalliskalaen.
 
=== Skåne den 16. december 2008 ===
Linje 187:
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Jordskælv| Jordskælv]]