Jordskælv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m →Jordskælv i Danmark: +link |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Quake epicenters 1963-98.png|thumb|Globale jordskælvs [[epicenter|epicentre]], 1963–1998.]]
[[Fil:Global plate motion 2008-04-17.jpg|thumb|right|Globale pladetektoniske bevægelser.]]
Et '''jordskælv''' er en rystelse af [[jorden]]s overflade. Jordskælv skyldes typisk, at [[kontinentalplade]]rne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om [[pladetektonik]].<ref>[http://www.livescience.com/21284-world-earthquakes-map.html Stunning Map Reveals World's Earthquakes Since 1898. Livescience]</ref> Videnskaben om jordskælv kaldes [[seismologi]] (græsk ''
Den tekniske, objektive styrke af jordskælv kan måles på mange forskellige måder, hvor [[
Større jordskælv i Danmark menes at have forekommet, men meget sjældent. Europas mest jordskælvsaktive land er [[Grækenland]]. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem [[1906]] og [[2005]] har der været 17 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5. <ref>[http://earthquake.usgs.gov/regional/world/10_largest_world.php Largest Earthquakes in the World Since 1900], U.S. Geological Survey</ref>
Jordskælv er årsagen til en stor del af de [[seismiske bølger]].
== Årsager ==
[[Fil:Epicentrum-hypocentrum-schema.png|thumb|Illustration af et jordskælv forårsaget af to pladers indbyrdes sammenstød.]]
Et jordskælv kan opstå på flere måder.
# Når to tektoniske plader støder sammen.
Linje 19:
=== Kontinentalplader ===
Ifølge teorien om pladetektonik er jordens overflade opdelt i [[kontinentalplade]]r, også kaldet tektoniske plader. Det er en tyk (ca. 50 km i gennemsnit) plade, som består af vulkanske eller sedimentære bjergarter. Kontinentalpladerne har lavere massefylde end Jordens kappe, og de flyder derfor ovenpå. Pladerne er det lag af jorden, som kaldes [[
== Jordskælvsmålinger ==
Når et jordskælv finder sted registreres rystelserne af en række seismografiske målere. Disse målere var oprindeligt, ganske enkelt, et vægtlod forbundet til jorden med en fjeder og en dæmper. Når loddet bevægede sig blev bevægelserne registreret. I dag foregår dette elektronisk, men resultatet er det samme. Man registrerer rystelser i to vandrette, vinkelrette retninger og lodret retning. Man vil både kunne registrere rystelserne som forskydning, hastighed og acceleration som funktion af tiden. Disse er kendt som hhv. forskydning, hastighed eller acceleration-tids historik
Mere information omkring jordskælvet findet i forskellige bevægelsesspektra (
<math>T=\dfrac{2\pi}{2\omega}</math>
Fourier
== Styrke ==
=== Richterskalaen ===
{{Uddybende|Richterskalaen}}
[[seismolog|Seismologen]] [[Charles Francis Richter]] anvendte i [[1935]] et Wood-Anderson seismometer til at definere styrken af jordskælv. [[Richterskalaen]] angiver 10-tals [[logaritme]]n til den maksimale svingningsamplitude (i mikrometer) målt på et Wood-Anderson seismometer, 100 km fra epicenteret. Richterskalaen er den mest kendte styrkeskala, men ikke den mest passende.
Der findes mange forskellige skalaer til at betegne et jordskælvs styrke - alle, undtagen Momentomfangsskalaen, har de det til fælles at de når en afmatning på et tidspunkt. Jordskælvstyrken vil ikke være retvisende efter dette afmatningspunkt. For Richterskalaen vil afmatningen begynde ved knap 6 og det er ikke muligt at måle styrken af et jordskælv på over 7 på Richterskalaen. Ydermere kan man kun måle styrken af højtliggende jordskælv mindre and 600 km fra epicenteret på Richterskalaen.
Linje 102:
* [[Jordskælvet i Basel 1356]]
Den 31. august 1819 kl. 14.30 var der et forholdsvis kraftigt jordskælv med epicenter nær [[Lurøy]] i [[Mo i Rana|Ranafjorden]] i [[Nordnorge]]. Det varede 5-10 minutter. Vægge, skorstene og nogle træbygninger blev beskadiget. Da det var den første dag med godt vejr i flere uger, var folk ude for at bjærge hø, og ingen mennesker blev dræbt. Skælvet udløste mange store stenskred og voldsomme bølger ved kysten. Skælvet anslås til 8 på
=== Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 ===
{{Uddybende|Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004}}
Den 26. december 2004 ramte et voldsomt jordskælv [[det Indiske Ocean]]. Epicentret lå 160 kilometer vest for [[Sumatra]], og hypocentret lå i 30 kilometers dybde. Jordskælvet havde en styrke svarende til en [[eksplosion]] på 26,3 [[megaton]]. Jordskælvet udløste en flodbølge ([[tsunami]]), som ramte [[Sumatra]], [[Sri Lanka]], [[Indonesien]], [[Indien]] og [[Thailand]]. Bølgen var nogle steder 10 meter høj, men de fleste steder 3-6 meter høj. Tsunamien dræbte over 180.000 og gjorde 1,1 millioner mennesker hjemløse.
== Jordskælv i Danmark ==
Jordskælv der er så kraftige, at de kan mærkes, er ganske sjældne i Danmark, men små skælv forekommer jævnligt.
De nordlige og østlige dele af Danmark ligger ved en større [[forkastningszone]], Sorgenfrei-Tornqvist-zonen eller [[Tornqvistzonen]], der løber fra [[Sortehavet]] til [[Skotland]]. Forkastningen løber tværs gennem [[Skåne]] fra sydøst til nordvest, hvor den tydeligt kan ses på et geologisk kort. I Danmark forløber den via [[Bornholm]], den nordlige øresundskyst, Kattegat, [[Vendsyssel]], [[Thy]] og
Geologiprofessor Jens Morten Hansen har dokumenteret, at [[Læsø]] drejede om sin egen akse og sank i havet for ca. 4.500 år siden i [[bronzealderen]], formodentlig under et jordskælv på 7-8 på
Et jordskælv i Danmark fra [[1173]] er veldokumenteret, bl.a. i ''[[Scriptores rerum Danicarum]]''.
Den store [[Jordskælvet i Lissabon 1755|jordskælvskatastrofe i Lissabon]] den 1. november 1755 kunne også mærkes i København.
Kattegat den [[22. december]] [[1759]] (se nedenfor).
Thy den [[3. april]] [[1841]] (se nedenfor).
Den [[23. oktober]] [[1904]] ramte et jordskælv
Den [[15. juni]] [[1985]] ramte et jordskælv med styrke 4,5 på
Den [[6. november]] [[2001]] kl. 19.05 ramte et jordskælv med knap 3 på
Den [[23. februar]] [[2004]] kl. 9.38 ramte et jordskælv med styrke 3 på
Den [[21. september]] [[2004]] kl. 15.34 blev København ramt af rystelserne fra et jordskælv med epicenter i [[Kaliningrad]], hvor det måltes til styrke 5 på
To rystelser omkring [[Glyngøre]] den 1. februar 2008 var derimod ikke et jordskælv, ifølge GEUS.<ref>[http://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2008/feb/lokale-rystelser-omkring-glyngoere/|cgifunction=form Lokale rystelser omkring Glyngøre], GEUS, 4. februar 2008</ref>
Linje 143:
Den [[16. august]] [[2014]] kl. 00.36 var der et jordskælv på [[Bornholm]] med styrke 2,6 og centrum 10 km syd for [[Dueodde]]. Det er bekræftet af [[GEUS]].<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4968575.ece 16. aug. 2014, ekstrabladet.dk: Bornholm ramt af jordskælv], [https://web.archive.org/web/20140816160651/http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4968575.ece backup]</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/jordskaelv-paa-bornholm-var-kun-styrke-26-170175 18. aug 2014, ing.dk: Jordskælv på Bornholm var kun styrke 2,6]</ref>
Den [[16. september]] [[2018]] kl. 10:57 udløstes et jordskælv på ca. 3,4 ML (cirka lig 3,4 på Richterskalaen) ved [[Holstebro]] (56.36N 8.66E).<ref>[http://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2018/sep/jordskaelv/ 16-09-2018, geus.dk: Jordskælv ved Holstebro], [https://web.archive.org/web/20180916113428/http://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2018/sep/jordskaelv/ backup]</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20180916114108/https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10872799/jordskaelv-har-ramt-jylland-det-var-stort-efter-danske-forhold/ 16.09.2018, jp.dk: Jordskælv har ramt Jylland: »Det var stort efter danske forhold«. Skælvet havde epicenter lige ud for Holstebro]</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20180916115638/https://politiken.dk/indland/art6703459/Mindre-jordsk%C3%A6lv-rammer-Midt-og-Vestjylland 16. sep. 2018, politiken.dk: »Hele bygningen, vi sidder i, rystede«: Mindre jordskælv rammer Midt- og Vestjylland]</ref>
=== Kattegat den 22. december 1759 ===
Linje 149:
=== Thy den 3. april 1841 ===
Den 3. april 1841 forekom et relativt kraftigt jordskælv i Nordvestjylland. Epicentret menes at have været ved [[Fur]] og [[Salling (landsdel)|Salling]]. [[Arup Sogn|Arup]] kirketårn på [[Hannæs]] revnede og en vielse blev afbrudt, fordi folk flygtede ud af kirken, skorstene faldt ned, og et hus i [[Thisted]] blev så beskadiget, at det måtte rives ned.<ref name="ekspert">[https://web.archive.org/web/20180704160416/https://www.tvmidtvest.dk/artikel/ekspert-stort-jordskaelv Ekspert: stort jordskælv], [[TV/Midt-Vest]], 20. februar 2010</ref> Det anslås til 7 på mercalliskalaen.
=== Skåne den 16. december 2008 ===
Linje 187:
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Jordskælv|
|