|
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|L.]], 1753
}}
__NOTOC__
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (12. [[februar]] 2013) i denne artikel -->
'''Ask''' (''Fraxinus excelsior''), også '''almindelig ask''', er et op til 35 m højt [[Træ (organisme)|træ]], der vokser på fugtig bund i [[skov]] og [[krat]]. Den er ofte plantet. Ask har en åben [[Krone (plantedel)|krone]] og et let løv, som lader en del lys slippe igennem.
== Beskrivelse ==
Ask er et stort, [[løvfældende]] træ med en høj og åben [[vækstform]]. Kronen er først slank og [[Kegle (geometri)|kegleformet]], men den bliver senere mere flad og kuplet (især hos de hunlige træer). [[Stamme (plantedel)|Stammen]] er ret og gennemgående til toppen. Hoved[[gren (plantedel)|grenene]] er først opstigende, så mere udspærrede og til sidst [[overhængende]]. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først glat og grågrøn. Senere bliver den lysegrå med smalle furer, og til sidst er den grå og egeagtigt furet.
[[Knop (plantedel)|Knopperne]] er [[Bladstilling|modsatte]], kegleformede og helt sorte som det eneste træ i den danske vinterskov. Farven på [[Knop (plantedel)|Knopperne]] viser at træet er i Oliventræsfamilien. [[Blad (plantedel)|Bladene]] er [[Uligefinnet|uligefinnede]] med [[Bladformer|elliptiske]] [[småblade]], der har tandet [[Bladrand|rand]]. Begge sider er lysegrønne. Træet [[Blomstring (botanik)|blomstrer]] kort før [[løvspring]] i [[maj]]. Hun[[blomst]]er og hanblomster er i reglen samlet på hver sine træer. Kun sjældent finder man tvekønnede træer. Blomsterne sidder før løvspring som store, rødlige bundter ved spidsen af de gamle [[Skud (botanik)|skud]]. Huntræerne bærer bundter af vingede [[nød]]der. [[Frø (plantedel)|Frøene]] [[Spiring (plante)|spirer]] villigt på egnet bund, men først efter 2-3 år.
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af en dybtgående [[pælerod]] og få, men svære siderødder, der når langt udenfor drypzonen. Ask er et udpræget lystræ. Løvet er [[muld]]dannende. Asken kan blive flere hundrede år gammel.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 35 × 10 m (30 × 10 cm/år). Unge træers [[Etårsskud|årsskud]] og [[vanris]] kan dog være op til 200 cm. Under særlige forhold skal træet kunne blive 45 m i [[Danmark]].
== Voksested ==
Ask findes i lyse blandingsskove i hele [[Vesteuropa]] (inklusive Danmark), hvor der er rigelig [[nedbør]] eller højt og næringsrigt [[grundvand]]. Den trives både i lys og i nogen skygge og klarer sig på al slags [[jord]], dog bedst på [[Næringsstof (plantenæring)|næringsrig]], ret fugtig og [[kalk (mineral)|kalkrig]] muldjord. Ask tåler ikke stillestående vand i jorden. Derimod tåler træet blæst og salt. Den er almindelig i hele Danmark, bortset fra [[Vestjylland]].
== Anvendelse ==
{{Uddybende|Ask (materiale)}}
[[Træ (materiale)|Veddet]] sælges under navnet "ask". Ask egner sig godt til nedskæring og [[styning]], da den villigt sætter stødskud. Træet anvendes især som bestandstræ i [[Læhegn|læplantninger]] eller som spredt indblanding i [[Vildtremise|vildtplantninger]] og [[skovbryn]]. De store, sorte knopper bides gerne af hjortevildt og [[Europæisk hare|harer]]. De tørre [[frugt]]er sidder længe på træet og ædes af fugle om vinteren. Veddet af ask kan brænde, selv om det er friskt.
Ask er smidig og blev bl.a. brugt til en bordgang i [[Skuldelev-skibene]].<ref>Vikingeskibsmuseet, Roskilde</ref> Derudover anvendes asketræ til skafter på diverse håndværktøj.
På grund af sin styrke og smidighed er ask særligt velegnet til [[dampbøjning]]. Det er af samme årsag et populært materiale i møbelproduktion.
== Asketoptørre ==
Asketræer har de seneste år været plaget af en plantesygdom, der indtil videre er kendt som [[askesyge]] eller asketoptørre.<ref>Jens Urth: [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/katastrofen-lurer-danske-asketraeer ''Katastrofen lurer for danske asketræer''] videnskab.dk, 19. Januar 2011</ref><ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2012/asketoptoerre.htm ''Udryddelse truer asketræet''] naturstyrelsen.dk, 6. Juni 2012</ref>
== Galleri ==
| 